4 år siden
| Kathrine Knoth (Denungeblødendepoet) Af jord skal du igen opståHvor er det dog noget af det mest rørende jeg længe har læst.
Tusind tak for at dele det her, jeg er så rørt og imponeret over din evne til at udtrykke dig 4 år siden |
4 år siden
| Kathrine Knoth (Denungeblødendepoet) Du forsvandtVirkelig smukt skrevet og rørende.
Tak for at dele. 4 år siden |
4 år siden
| Kathrine Knoth (Denungeblødendepoet) HudløsVirkelig stærkt og godt skrevet.
Tak for jeg må læse med.
Kh. Kathrine 4 år siden |
11 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Hudløs
Svarkommentar Hej Marlene
Tusinde tak for en skøn kommentar, som varmer mere end jeg kan udtrykke. :)
- Line 11 år siden |
11 år siden
| Marlene Grann (LiliMarlene) HudløsDet gør gør nok av-av for hyper-empatisk læser at læse denne tekst. Man har lyst til at holde om HP. Og fortælle hende, at det nok skal blive godt igen, altsammen. Virkelig stærkt skrevet, Line. Mer' af dig. Ikke også?
tanker,
Marlene 11 år siden |
11 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Kun en tåbe ...
Svarkommentar Hej Poul
Tja, flere har diskuteret, hvor Morten hører hjemme. Der er lidt anti-epos over sangen om Morten er der ikke? Så længe du ikke mener, han burde bo i skraldespanden, er jeg glad. ;)
Det er sjovt, for undervejs gik jeg faktisk i stå med denne tekst og den lå stille i flere år, før jeg fik afsluttet den. Måske den skulle være rundet af dér, hvor jeg selv mistede interessen - det kan være, det er samme sted, du stod af?
Mange tak fordi kommentaren og fordi du læste med.
- Line 11 år siden |
11 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) ... Men lidt har også ret!
Svarkommentar Hej Poul
Tusinde tak for kommentaren. Det er ved at være en gammel traver, denne tekst, men jeg husker stadig den nat jeg sad og skrev de, så at den høster en kommentar glæder mig virkelig. :)
- Line 11 år siden |
11 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Når jeg bli'r stor ..
Svarkommentar Hej Levi
For pokker da, jeg tror, jeg har overset denne dejlige kommentar! Tænk at være gået glip af disse søde ord, det må du virkelig undskylde! Du takker for min beretning og jeg vil så takke for de rosende ord, der virkelig varmede. :)
- Line 11 år siden |
11 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) Kun en tåbe ...Hej Line.
Åhhh...jeg kørte godt nok lidt træt af Morten. Måske er jeg ikke vant til digte af den kaliber, men jeg blev tabt på vejen. Skulle Morten ikke være flyttet over i en novelle? Er det, det rigtige sted han bor?
Så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige?
Vh. Poul 11 år siden |
11 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) ... Men lidt har også ret!Hej Line...Lidt har også ret og så får du alligevel sagt en masse om at være eller ikke være.
Udødelighed er der nogen der stræber imod og dødlighed er for alle os andre.
Fin og sandt...måske kunne det være kortere, for man har fanget pointen midtvejs.
Vh. Poul 11 år siden |
12 år siden
| levi Når jeg bli'r stor ..Hovsa. Den startede så godt...
For pokker hvor du ka' skrive derudaf. En klar glad tekst som efterlader mig med mere end ét smil undervejs.
Nej, jeg har vist aldrig læst i dine dagbøger, og efter denne livsglade beretning; vil jeg helt undlade det.
Tak for en glad beretning
Hilsner
-levi 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Kun en tåbe ...
Svarkommentar Hej Martin
Ja band du bare - det er jeg lidt (lidt for) god til. c",) Livet - og sproget - bliver bare lidt mere kedeligt uden eder.
Er meget rørt over alle dine smukke ord. Er faktisk fuldstændig blæst bagud af din kommentar! (Lidt ligesom da jeg læste første del af "Der er næsten vindstille" c",)). Du har ret i det med udpenslingerne og længden af mine tekster. Det er mine to store problemer: Jeg er så bange for, at læseren ikke skal forstå at jeg pensler det hele ud; som læser vil man ikke føle sig dum, så det er en rigtig åndssvag fejl at lave (og noget jeg selv bliver irriteret over ved andre skribenter). Længden på mine tekster er også et andet problem. Der skal altid liiige en sætning eller to mere på. Jeg er begyndt at øve mig lidt i det med korte tekster (begrænsningens kunst er svær!), hvilket naturligt medfører, der simpelthen ikke er plads til overflødige detaljer og udpenslinger. Især med denne her tekst var jeg i tvivl, da jeg lagde den ind. For der var selv mange ting, jeg egentlig fandt overflødige, når jeg skulle være ærlig over for mig selv. Oprindelig var tanken, at jeg ville lave en længere tekst - en skildring af hele Mortens livsforløb (lidt ala Suzanne Brøggers "Tone"). Da jeg så nåede til denne (foreløbige?) slutning følte jeg, at den kunne egentlig godt ende her. Og jeg har stadig ikke helt besluttet mig, hvad der egentlig skal ske ...
Endnu engang tusinde tak for din kommentar. Den har været meget givtig. Jeg kan bruge den til SÅ meget og du gjorde mig utrolig glad med dine mange komplimenter. :) 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Hudløs
Svarkommentar Hej Freja
Tusinde tak for din kommentar. Det er da bare helt overvældende ord at få. Ja, jeg tænkte det nok var ret vigtigt at skrive begrebet samsara ind. For nok har vi rent faktisk en kat, der hedder Samsara - men hun er ganske bevidst opkaldt efter livshjulet, og det giver en helt anden dimension i teksten, som du også skriver, som er bevidst. :) 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Hudløs
Svarkommentar Hej Mikala
Hvordan kan man andet end elske dine kommentarer? Tusinde tak :) Aner ikke, hvad andet jeg skal sige? Tak, tak, tak. :)
Oh ja - 'skærver'. Den er god nok. c",) Små sten/knust granit, ligesom det man har i indkørslen. 12 år siden |
12 år siden
| frejasdixie HudløsUtrolig smuk fortælling her. Godt du skrev det med Samsara, det giver pludselig en helt anden ting til din tekst. Jeg synes du skriver helt fantastisk. Jeg elsker at dit sprog er så glidende let, som om ordene bare kommer i den helt rigtige rækkefølge, på de helt rigtige tidspunkter.
Bare sådan en tekst der er utrolig behagelig at læse! :-) 12 år siden |
12 år siden
| Martin Clausen (Fennesz) Kun en tåbe ...Hej ALFen. Fuck hvor skriver du fedt! (Jeg håber det er okay at jeg bander, når nu det er i god ånd). Jeg er især vild med denne strofe:
"Morten kan nogle gange græde
i de stille nattetimer
bag Gittes snorkende kødbjerg,
der vender med ryggen mod ham.
Hendes vægt tynger ned mod vandsengen bund,
så han ligger på en bakketop,
langt hævet over hende.
Nogle gange,
når hun vender sig i sengen,
er det sket,
han er blevet skyllet ud over kanten,
som er han et ligegyldigt kæledyr,
der fejes ned af sofaen."
Men lad mig være ærlig: Jeg havde klippet to trediedele af teksten væk. Rent skriveteknisk er det vanvittigt fedt, og du laver nogle fremragende jongleringer med ordene. Jeg finder ingen stave- eller grammatikfejl. Jeg ved det ville være svært for mig, at bestemme mig for hvilke dele jeg skulle beholde, men jeg ved også at det du har skrevet er endt med, at blive for langt, og alt for uoverskueligt. Når jeg læser dine tekster, så nyder jeg altid sproget. Og når man skriver på den form, giver det rig mulighed for at bruge pauser og pludselige indskud. Det er du en mester i. Du væver også sproget på en måde, så man som læser nærmest føler den samme pernippen- og pertentlighed, som Morten har siddende helt oppe i struben. Men ofte har jeg siddet og ærgret mig, da jeg læste den, for jeg følte at du forklarede for meget, og gav mig for lidt chance til at tænke selv. Måske er det bare mig. 12 år siden |
12 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) Hudløs"Nogle dage er man på toppen af verden; andre dage ligesom helt hudløs, som om hver sætning, der bliver sagt er personlig og strejfer den nøgne hud som skærver."
-Skælver?
Så kønt. Smukt billede:
"Jeg spiste min morgenmad, mens morgenen spiste natten (...)"
Nyder sådanne billeder:
"Og så denne træthed, usigelig træthed. Og et sted i virkeligheden, hvor en bankelyd insisterer på at trænge ind i min søvn, ind i hjernebarken og virkeligheden og vække Tornerose, selvom der endnu ikke er gået hundrede år."
Slutningen giver næsten tårer i øjnene, for det er jo det smerte er - ingen overskud. Og kroniske smerter må være et helvede.
Meget klart, kønt og sikkert formidler du en stemning og på en måde også den fysiske smerte, så den næsten kan fornemmes herude, på den anden side af min skærm.
Ked af emnet er så forbandet, for teksten er stærk og smuk.
Mikala 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Når jeg bli'r stor ..
Svarkommentar Kære Kåemer
Det er da en kommentar, der næsten kan bringe glædestårer frem! Tusinde tak for de mange søde ord. :) Og ja, som du selv skriver er livet også dejligt og bedre end alternativet.
Mange taknemmelige hilsner, Line 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Du forsvandt
Svarkommentar Ej, altså jeg bliver jo så'n helt forlegen, næsten. Hvordan skal man håndtere så megen ros? Tusinde tak for kommentaren ... ved slet ikke, hvad mere jeg skal sige. Er (for en gangs skyld!) helt mundlam. :) 12 år siden |
12 år siden
| NannaSch Du forsvandtRigtig godt! Lækkert brug af adjektivet, der giver teksten en sprød kant. Det er som at få kørt en småpoetisk filmscene bag øjenlågene (positivt)! - Det var en lækker, lækker oplevelse at læse. Godt arbejde med detaljerne, men sys der er nogle steder der bliver så gode, at de næsten skiller sig ud fra resten.. (De meget detaljerede, lidt finurlige og inspirerende steder.)
Virkelig godt!
Er yderst enig med dig, samt de andre der har kommenteret, i at teksten er godt på vej mod at være et digt i særklasse!
Vh. 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Du forsvandt
Svarkommentar Hej Martin
Tak for alle de søde ord. :) Det glæder mig, at du fandt genkendelse, for sandheden er, at jeg stadig er med den samme mand, som jeg fandt sammen med da jeg var 16, så jeg har aldrig prøvet de kriser - og det er trods alt lettere at beskrive oplevelser, man selv har haft. Det lyder sikker pladderromantisk og provokerende (måske endda usandt?), men sådan er det. Min mening med denne tekst er netop også den, at beskrive, hvordan mistroiskhed æder et forhold op. Og især, hvordan mange mænd - efter min mening - ikke engang må kigge efter andre kvinder (som jeg også har nævnt i en tidligere kommentar). Jeg savner at se forhold, hvor man som par er enige, giver plads til hinanden og kvinden ikke har enevælde. For selvom jeg ikke personligt har oplevet det, ser jeg det florere omkring mig, som en sygdom. Og det er en skam.
Jeg elsker, når kommentatorer fremhæver sætninger, de især føler fungerer - så har jeg det at arbejde ud fra. Og lige så meget elsker jeg, når ting, der ikke fungerer bliver det. Så tak for det. :) Hvis en kommentar kun indeholder ros, føler jeg mig altid lidt mistroisk, for der er altid noget, der kan blive bedre. :) 12 år siden |
12 år siden
| Martin K. Hansen (Dusty) Du forsvandtDu har meget præcist fået beskrevet en afgørende krise i et parforhold. Den ramte mig lige midt i mellemgulvet, fordi jeg har prøvet at være under mistanke uden at have gjort noget forkert.
Men hvis jeg trækker mig lidt tilbage og kigger udefra er det en ok fortælling. Man er ikke i tvivl om hvad det handler om, selv om jeg synes du godt kunne have brugt færre ord, dvs. givet læseren endnu flere muligheder for at "fylde ud" i historien. Der er desværre heller ikke rigtig nogle overraskelser i novellen.
MEN!
- det her er bare guf:
"Så kommer efteråret med blade, der klæber mod lejlighedens punkterede ruder. Med mælken, der bliver sur i køleskabet, æblerne på bordet, som de plukkede en i weekend i plantagen, der gærer i deres kurv."
Lækkert, lækkert, lækkert skrevet! 12 år siden |
12 år siden
| Line Find-Andersen (ALFen) Du forsvandt
Svarkommentar Hej Joan
Tak for kommentaren og både ris og ros. :) Jeg må dog sige, at det er ganske bevidst, jeg har ladet computerskærmen være 'opslået'. Flere og flere bruger trods alt bærbare (har selv brugt dem i over 10 år), og der 'slår jeg skærmen op', hvorved computeren bliver tændt - så jeg følte, det ville være overflødigt. Når den er 'lukket i', er den slukket. Måske vil nogen stadig foretrække 'tændt', men jeg ville gerne gøre det helt klart, at det var en bærbar, også for at indikere, det er et yngre (måske endda meget ungt) par. Lidt det samme gælder vipperne. Jeg vil understrege, kvinden har meget makeup på - uden at fortælle det (derfor bruger jeg også ordet 'maling' - især fordi, det jo er en mandlig fortæller). Når man har lange (evt. også kunstige vipper på), der er pøset til med mascara, klæber de til huden, når når man græder på hysteri-måden. (Når man kigger ned et stykke tid, og forsøger at slå blikket op igen, giver det er 'svirp', før de løsner sig, fordi mascaraen klæber til huden). Men når en læser studser over disse udtryk er det som regel et tegn på, at forfatteren alligevel ikke har ramt rigtig med sine beskrivelser, så jeg vil tage dem til mig. :)
Hvis der kommer flere kommentatorer til, vil det dog være interessant at høre, om de også falder over de sætninger. I det hele taget et interessant synspunkt. Tror jeg vil pådutte nærmeste familie og vennekreds teksten og se, om de kløjs i den. Kunne især være interessant at give den til henholdsvis min yngste og ældste bror (otte års forskel) og se, om deres meninger er modstridende.
Tak for alle de søde ord og den lange kommentar. :) 12 år siden |
12 år siden
| Kåemer Asmussen (Kåemer) Når jeg bli'r stor ..Hej Line
Jeg fatter nu ikke, hvorfor du har opgivet at blive forfatter, for du skriver jo glimrende, og du har en helt personlig tone. Jeg har ikke læst din dagbog, jeg læser ikke nogens dagbøger, så det med din sygdom eller dit handicap kom bag på mig. Du skriver at du ikke vil fortælle hvad det er, men det gør du jo så alligevel, idet du siger at der er noget der. Hvad der er i vejen vedkommer os jo kun det du ønsker at fortælle.
Ja, livet er en hård forhandlingspartner. Det kan jeg skrive under på, men det er nu også dejligt, bedre end alternativet i hvert fald.
Venlig hilsen
Kåemer 12 år siden |
12 år siden
| Joan Du forsvandtHej Alf,
Dejligt øjebliksbillede - eller måske nærmere summen af et forhold, der er forbi.
Du har et dejligt billede her: "lette beklædningsstykker ud over kanten, som en tunge fra et mørkt gab."
Jeg har bestemt ikke besvær med at se trusser og bh-er hængende over kanten.
kritik: "Computerskærmen, der er opslået." Jeg har altså en tændt computer! Men min bog er opslået.
"får vipperne til at klæbe mod den sarte hud." Mine vipper klæber sammen - ikke mod huden.
Og hvor har du dog flot fået indrammet forældrenes håbefulde drømme: "Der var smil og glæde og forelskelse og hede kys med smag af vilde bær. Der var gåture på stranden, og dig og mig og vi to, og hendes forældre, der smilede og hviskede om bryllup og små fødders trippen." 12 år siden |