super god novelle... den var meget sød og eftertænksom ...

Hvor er jeg glad for, at jeg fandt frem til dine tekster. Kan kun igen sige - rigtig god tekst med mange facetter. Kan bare læse den igen og igen :-)

Fantastisk tekst - også jeg har læst den flere gange. Er vild med den måde, du leger med ordene ......

Mange tak for jeres kommentarer.
Men jeg ved ikke helt om, jeg er enig. Det jo ved at være temmeligt gammelt, og måske jeg burde rydde op i mine tekster. Jeg synes ikke sproget er præcist nok og så det efter min nuværende smag lidt for symbolsk.

Men jeg er stadig glad for at I kunne lide det:-)

Hej Kamilla

Cirkelkaffe er en genial titel, først og fremmest.
Din tekst er også rigtig, rigtig fed! Jeg synes de første par linier er lidt fesne.
"Hænderne der knuger den varme kaffekop. Det knugede. Det knugende sorte. Det sorte knugende hjerte."
Jeg kan ikke rigtig sige hvorfor, men det med at gå fra en kaffekop til et sort hjerte, synes jeg bliver for bittersødt.

Jeg er dog fantastisk vild med din tekst, når den skifter over i det med "alle slås i stykker. stykker kan samles",
altså de gange, hvor sidste ord i første sætning, er det første ord i den efterfølgende sætning.

Alt i alt, en rigtig flot tekst, og også noget af det flotteste herinde jeg har set. :)

Fantastisk skrevet. Jeg er helt vild med det, man kan læse det flere gange i træk og hver gang blive hevet med. Jeg elsker det! Klart noget af det bedste jeg har læst herinde i den genre.

- Frederik

En god historie, men pessimistisk, om et samfund hvor det er forbudt ikke at være perfekt, om det så er aldrig så kunstigt.
Kåemer

Hej Kamilla
Nu har jeg jo sat mig for at give en kommentar til alle historier i denne konkurrence, men denne er svær for mig.

Lyrisk ja. 'porno' tja måske, konspiration tja måske, science fiction - efter min mening nej (for svage hentydninger til noget ikke rigtigt defineret).

Jeg synes det er en 'stærk novelle' på mange måder, og jeg nød da også at læse den, men jeg ville nok aldrig overveje at medtage den i en science fiction antologi.

Flot start, giver god fornemmelse for hovedpersonens følelser. En stemning, der holder hele novellen igennem - man forstår hovedpersonen 100% og kan følge alle hans følelser. Jeg er vild med, at han på ingen måde er noget supermenneske - bare en forelsket mand, der ikke engang er interesseret i det, der foregår omkring ham og hans lille, forelskede bobbel. Det er fantastisk skrevet!
Hvordan dragterne er udformede er en smule forvirrende, men jeg fandt ud af det i sidste ende. (selvom jeg stadig er lidt i tvivl om, hvorvidt man normalt bruger sminke eller dragt til ansigtet?)
Et gabende hul i plottet er i mine øjne: Hvorfor er de sådan i fare, bare fordi de sad på samme restaurant som manden? Jeg forstår simpelthen ikke, hvad deres forbrydelse er, og hvorfor de forfølges sådan?

Sproget er meget stærkt, stemningsmættet, medrivende. Der er enkelte fejl, men de skal jo bare udbedres. Fantastisk medrivende - både til beskrivelse af hovedpersonens følelser og til dramatiske passager. Virkelig flot!

Hej

Og hold da op :) Det var en rigtig god historie! Dit sprog var rigtigt flot, og det var rart at læse noget i 2. person - det er så sjældent man gør det. Jeg synes du har et smukt sprog, dog er der en del småfejl - især din forveksling af hvis og vist genrede mig lidt som her: stjerner fandtes hvis kun i mine komedier. Men det er helt klart i småtingsafdelingen.

Din historie fangede mig, fik mig til at tænke, og at dømme efter kommentarerne får forskellige mennesker forskelligt ud af den - og det er virkeligt godt.

Jeg kan rigtigt godt lide din novelle!

Mvh.

Sulle

Hold da op.
Det er en rigtig flot historie, du her har skrevet, Kamilla.
Den kan forståes bogstaveligt og er så - ganske afgjort - sciencefiction, men den kan også forstås metaforisk.
Fantastisk idé at lade folk gå med dragter. Det tydeliggør budskabet.
Konspiration er her også. Måske kunne det fremstå tydeligere, hvem det er der har skabt dette rædselssamfund, men en vigtig faktor er jo netop - rædslen - og det kommer fint frem i teksten.
Deler tekstens bi-budskab om at forfattere og andre kunstnere bør bidrage til at skildre sandheden, hvilket kan gøres på mange måder.
Din er ikke dårlig :-))

Pia H

I min fortolkning var det en tekst, der fortalte rigtig meget om folks afhængighed af det perfekte ydre.
Dragterne skjuler personernes usikkerhed, og da manden springer op på bordet, bliver folk rasende, fordi han afslører sandheden ved at være den han virkelig er. Han går imod ensretningen,modeslaveriet o.s.v.
Den kvindelige hovedperson indser pludselig, at manden på bordet har ret, og forsøger at vise sit sande jeg overfor sin ledsager. Denne bliver i første omgang frastødt af det, der vel egentlig bare er et helt normalt menneske under den kunstige overfalde/ det perfekte udseende. Han er selv ret perfekt bortset fra tænderne, men alligevel synes han ikke, at han er hende værdig med hele hendes glamour.
Også han indser dog til slut, at manden på bordet har ret.
De forfølges på grund af deres nye overbevisning og replikken " Jeg er fri - I er slaver" siger det hele.

Jeg synes, at novellens tema er rigtig godt, du skriver også godt, men der kunne godt strammes meget op. Jeg begyndte at blive lidt ukoncentreret, fordi der egentlig ikke skete noget, der virkelig greb mig.
Jeg opfattede meget af det skrevne som metaforer, og jeg er ret vild med metaforer, når de er gode. Det var dine.
V.h.
BEJ1

Hej Kamilla, det var bestemt en historie, der greb mig. Jeg har altid haft svært ved de historier, der bruger 2. personsformen, men din historie her fik mig under læsningen på bedre tanker. Det er jo en god måde at gengive de forelskede følelser på, som er i manden, man kender det jo også fra kærlighedssange. Så får vi en skildring, som måske næsten kan være en metafor, det er smukt med billedet af den kønne overflade og så uhyret nedenunder. Men jeg synes det er et flot træk, at det kan være bogstaveligt (det gør det så til sf) og det kan være metaforisk. Det er utroligt så godt dit sprog flyder. Jeg fandt ikke umiddelbart noget her. Meget fin historie. VH Mons

Spændende og langt hen ad vejen en velskrevet novelle. Den er både smuk og tankevækkende.
Du har en rigtig god intro med den tydeligvis forelskede mand, der betragter sin veninde på en travl café. Dine ordvalg er gode og du skriver meget flydende. Du har også en fin evne til at beskrive baggrundsstøj og kulisser. Det gør du godt. Stor ros til det.
Lidt kritik:
Et sted bruger du ordet ”sjov” tre gange i en sætning, det bliver hurtigt noget tungt og også her, selvom det måske var tilsigtet, hvilket jeg ikke ved.
Jeg forstår desværre ikke det med de gæster på caféen, der er stoppet ud med vat? Dem der åbenbart frygter den årlige måling. – Hvad mener du? – er det forbudt at være tynd/tyk? Jeg er forvirret.
Ligeledes den tykke mand, der rejser sig. – Har han dragt på? – og sidder den virkelig så aparte i skidtet? Han kalder de andre gæster slaver – hvorfor det?
Underlig sætning: ”Kunne man dog ikke påbyde mennesker som ham dragter, der skjulte mere end den gængse, nøgenhed klædte kun de få, tænkte jeg.”
Og her: ”Denne gang havde det taget to måneder på proteiner i en lej.”
- Hvad er en lej?
Du har til gengæld en masse smukke forelskede tilkendegivelser, som er så dejligt formuleret. Man er slet ikke i tvivl om denne store kærlighed fra vores navnløse fortæller til kvinden ved hans side.
Ligeledes har du en række elegante beskrivelser af hans følelser og mange dejlige ordbilleder. Men alligevel sidder jeg lidt forvirret tilbage, da der er en del steder i teksten, som jeg simpelthen ikke forstår. Og jeg er desværre heller ikke helt sikker på, at jeg fuldt ud forstår essensen i novellen, selvom jeg nu har læst den tre gange med dages mellemrum.

Alligevel kan jeg rigtig godt lide din novelle – fordi du er så dygtig til at gå ind i hovedet på den forelskede og det må være svært at skrive, så det ser så let ud. Måske skal novellen blot redigeres en ekstra gang? Der er flere gode scener – blandt andet da de er i hendes lejlighed med de mystiske møbler – her forstår du at skrive noget kompliceret – ganske utvungent. Det er flot gået.
Her fx:
"Tag plads," sagde du og ignorerede min forbløffelse. Jeg satte mig midt på gulvet, som jeg havde fået besked på. Der gik et sekund, så sank jeg ned, jeg blev forskrækket og ville skrige, men så mærkede jeg et ryglæn, der gled op og formede sig efter min ryg.”
Super! Kan lige se det for mig!
Hvis du er interesseret i en komplet betalæsning af teksten men samtlige bemærkninger, håber jeg du lige vil sende mig din mailadresse i det interne brevsystem, så vil jeg meget gerne sende dig teksten med mine kommentarer i et wordformat.

Din titel er altfor lang, kompakt og fastlåst. Den røber hvad handlingen går ud på ... var min første tanke.
Men slutningen siger jo noget helt andet. Fri betyder fri på en helt anden måde. (Bravo).
Så det er ikke altid, man skal holde fast i sine første anskuelser.
Men der er trods alt langt til slutningen.
Slutningen er ubetinget det bedste i teksten. Den er kontant og afslørende.
"Vi er slaver - rædselsfulde plakatslaver."
Det dækker på en flot måde over den konspiration, som måske undervejs står lidt svagt og først blomster for alvor med din slutreplik.
Vi er slaver af fordomme og traditioner. Vi er fanget af konflikten mellem mellem Dem og Os. Maskerne er så den uniform, vi kendetegner os ved. Den tryghed der hører til gruppeidentiteten.
Det er et utroligt godt emne. Meget nærværende. Meget nutidigt og realistisk - med psykologiske vinkler.
Men der er langt undervejs - det kunne selvfølgelig være symbolsk - men handlingen er triviel og kedelig, selvom du er hamrende god til at beskrive følelser.
Din sprogstil er meget refererende. Handlingen er langsom. Det sidste gjorde ikke noget, hvis andre ting kunne træde i forgrunden - og her har du reelt kun slutningen. Selvom den er rigtig genial - fylder den for lidt i helheden.
Dit sprog er heller ikke optimalt. Der er mange omvendte ordstillinger. Spørgsmål bliver i flere sætninger forvandlet til udsagn. Visse sammenligninger falder forkert ud - er misvisende. Du har dog også nogle rigtig gode som denne ... stjerner som din krop, stjerner som fik klicheer til at gå i opfyldelse.
Du kan med fordel erstatte flere kommaer med et punktum.
I nogle sætninger gentager du det samme ord flere gange. Det bliver ret så trivielt.
Du har kun få regulære grammtiske fejl - mest af/ad fejl (som du dog også få steder bruger korrekt - så nok slåfejl).
Ellers mest uhensigtsmæssig brug af forholdsord der ikke optimalt signalerer det du vil fortælle.
Men alt det kan jo rettes gennem korrekturlæsning - så trøst dig med en god iderigdom og en konspiration, hvis elementer er realistiske og nutidige. De skal bare mere frem i lyset.
Og så er det jo nok ikke en sci-fi novelle - hvilket dog kun betyder noget i en konkurrence - går jeg ud fra.

Bibelot

Der er mange elementer i din historie, som helt og holdent går over mit hoved. Langt hen i historien sidder jeg og tænker, hvad betyder det? Hvorfor det? Hvad er grunden til det? Og så var jeg over halvvejs, inden jeg opdagede, hvad de der dragter gik ud på. De er dårligt beskrevet, for sent beskrevet, og meget af handlingen i første halvdel når aldrig at gå ordentligt op for mig.
Modsat Manse ser jeg ikke kærlighed til det, der er indeni mennesket, jeg ser fremtidens resultat af den fiksering, mennesket lige nu har på det ydre, skønhed og andres forventninger og lige dét gør historien god.
Sprogligt ser jeg ikke noget lyrisk, kun lange og dårligt konstruerede sætninger med så massive kommafejl, at jeg måtte opgive at få mening ud af mange af dem.
Jeg er ked af at banke din historie sådan ned, men det eneste jeg fik ud af den var strøbilleder, der dog gav mig noget at tænke over - netop HVOR skønhedsfikserede menneskeheden er ved at blive, og hvor vi skal sætte grænsen.
Jeg ville meget gerne have hørt hele mandens tale, evt. genfortalt da hun råber det.
Hans fiktion på hendes krop, hvor perfekt den var osv. blev lige lovlig tungt til sidst.

Er interesseret i at bringe din novelle "Skoene" i en skolebog.
Interesseret? Så kontakt os gerne herom.
For evt. yderligere info www.forlaggraff.dk

Medrivende, smukt, lyrisk og beundrigsværdigt.

Fuld af følelser og kærlighed til det, der er indeni mennesket. Hammen vi tager på for at beskytte vores indre, der gør os til slaver af hammen selv.

I mangel af bedre ord: perfekt.

Den strækker dog genren Science Fiction ud på et område hvor jeg ikke ved om den hører hjemme. Det kunne for den sags skyld være metaforer det hele. Jeg ville eksempelvis have svært ved at sætte Kafka i forbindelse med Science Fiction, selvom nogle af hans historier opfylder kriterierne.

Det må jeg tænke noget over...

Ikke desto mindre er jeg imponeret!

manse42

Hej Kamilla, det er en tekst som lige må læses mere end en gang, men der er sandelig også mange lag i den. Ja, og så titlen, cirkelkaffe, der nu forstås helt bogstaveligt :-) fint fundet på. VH Mons

Hej, Kamilla, ja, du er heldig, og det er vi jo andre, der også er. Vi lægger bare ikke mærke til det, men du har jo her skrevet en herlig tekst, der gør opmærksom på det. VH Mons

Prøv om du kan finde ud af forskellen mellem en metrolog og en meteorolog
16.10.2007 Erik

Tja, som dagbogs-notat ville den passe godt, men som fiction (creative writing)? – nej, ikke efter min mening. Men fin lille tekst.

Hej Kamilla, jeg var heldig med rouletten, den førte mig lige her. Det er en rigtig sød tekst, jeg kan godt lide, at du kalder dens mjaven for "insisterende," det er en kats mjaven jo ofte. Lysten til at tage den ind, men ja, det er naboens kat. Vi kender vist alle dilemmaet, også med andet end katte. VH Mons

Hej Kamilla, jeg var længe irriteret over, at du brugte så megen tid på så lille et problem. Jeg tænkte, at hvis dét her ikke ender med noget betydningsfuldt, så er det et flop. Men det viste sig at være en forfatter, der fuldstændigt havde styr på sin tekst og på overbevisende måde fik læseren til at opleve, hvordan en bagatel kan udvikle sig til en katastrofe. Heldigvis havde du tålmodighed nok til at beskrive, hvorledes den lille snebold voksede og blev stadig større, indtil den endte som en lavine. Flot tekst!