Spændende fortsættelse på de andre kapitler :-) Rigtig godt skrevet.

Hej Hanne

Jeg kan godt idéen i de ting du sætter op og er nysgerrig efter hvor det fører hen. Alligevel synes jeg er er svært at følge med i teksten når den springer rundt fra person til person. Jeg ved ikke helt hvordan, jeg skal forklare det, men jeg har det som et barn er der ser en film de ikke helt forstår og hvor en forældre genfortæller hvad der sker mens der sker. Et eksempel på dette er den måde Jean Daniel tænker som sit arbejder på gården og senere magikeren. Der bliver nævnt nogle detaljer som er rare at vide og skaber kontekst, men på en måde der i hvert fald river mig ud af historien, hvilket er træls da den virker interessant.

Mvh.
DFN

Hej Hanne

Jeg kan se med denne tekst at du har mange ideer og hints til, hvad der må komme videre i historien. Det er godt, dog der er en ting som lidt går mig på, ifølge Madelena har hun vært i tårnet i tre år, men vi har ikke set eller hørt noget om den træning hun har fået? Det syns jeg er lidt synd, for jeg havde glædet mig lidt til, at høre hvordan hun ville blive trænet og hvordan livet er i tårnet.

Så er det næste spørgsmål, tog det Jean og ridder 3 år at komme frem til vadestedet og fjerne soldaterne derved? Det lyder ikke helt sådan, men kunne så godt alligevel. Dette kan meget vel være mig dog.

Som sagt har du en masser ideer og de er gode, måske kommer der bare for meget på en gang her. Vi får mange infomationer hele tiden og rigtigt ikke tid til at tænke over dem, jeg ved dette kun er en prolog, men det virker lidt som om, du skynder dig igennem den.

Igen, du har mange gode ideer og trods manglede komma, er dit sprog fint. Jeg glæder mig til at se, hvor denne historie følger hen.

- Liselotte

Hej :)
Glimrende måde at starte kapitlet på, ved at introducere os til denne mystiske mand. Så synes jeg også at du har beskrevet ham rigtigt godt og også får frem, hvordan Celina ser ham, så man også let kan forstille hvordan/hvad hun må føle i det manden ud af det blå spørger efter hendes navnesøster. Et langt kapitel (synes jeg), men du forstår at holde min interesse fangen, ved at hen af vejen at fortælle os om sporhunde, lejemordere, magikere og beskyttere. Alt sammen noget der fik mig til at læse videre og holde interessen for teksten levende, fik mig til at læse videre. Alt i alt - en interessant, gribende og fængende 2 kapitel til din historie.

Vh Kristian.

Hej Hanne.

Jeg ville da lige se, hvad du skriver ;-)
Det er en udmærket prolog, synes jeg. Du præsenterer mig for to vidt forskellige verdener; den ene meget lig vores verden her i Danmark, den anden en fantasyverden, hvor der er mange magikere og hvor det ikke er en kæmpe-sensation at man kan åbne en portal til en anden verden. Godtnok er det ikke alle og enhver der kan det, men Jean Daniel (skal det mon udtales på fransk - det gør jeg, måske fordi hans arbejdere dyrker druer ;-)) kender en, der kan.
Du kunne have valgt at gå langsomt frem - præsentere en af Madelenes drømme etc. men dette er jo netop en prolog, der skal sammenfatte noget vigtigt og fange læserens interesse. Min er fanget! Og jeg tænker fortælletempoet sættes lidt ned i det følgende, så jeg udvider mit kendskab til miljøet og kommer under huden på personerne.
Fint sprog.

Vh. Pia H

Hej Hanne

Ok så jeg fik ikke begyndelsen med, har åbenbaret læst prologen til anden del først.

Jeg prøver lige her også. For jeg er vild med ideen.

Man får en masse af vide. Absolut spændende. Men hvis du vil have det skal være en af de her episke fantasy romaner, har du masser af sider til at gå i dybden med hver karakter. Du må ikke være bange for at gå tæt på, og beskrive banale ting, ihvertfald ikke i første skrivning.
Det kan altid hjælpe dig senere hen.

Disse personer indholder en del, de har interessante historier bag sig, som man kun får lov til at dufte til. Det er lidt som hvis naboen bager boller og du kun får duften men ikke bliver inviteret indenfor. Enten bager man bare boller selv, hvilket du ikke må lade ske, din historien er din, du bestemmer. Eller også kan man bare føle sig snydt. KÆMPE problem.

Hvis Madelena er din primære hovedeperson, ville jeg nok gå ind på histoiren lidt anderledes. Det primære ved hende er de syner hun ser, at hun går i lære som ridder i en del af hendes liv, er ikke det du leder hen imod i prologen i del 2?
Men var jeg dig, ville jeg bruge prologen til at vise hende som barn, lege i en stor have eller et eller ander, du kender selv de virkemidler der skal til. Hun får et syn om hendes fremtid, krigen der er på vej, og hendes rolle. Men på en mystisk tåget måde.

Fortsæt med at beskrive hver enkelt persons hverdag, omgang med andre osv osv, men på en meget dybdeborende måde, så alle får den sympati som historien kræver, og så man går ind i histoiren med fornemmelsen af hver enkelt person, inden du sætter tænderne i selve histoiren. Du bliver nød til at beskrive norm, og så udvikling. Begynd med begyndelsen.

Ideen er god, men byg på den og dyrk den med omsorg.

M.A.

Hej Hanne

Det er en meget intéressant histoire.
Ideerne vælter over hinanden. Man kan se retningen. Fed histoire

Hvilken tid er vi i? Ord som research og arkivskabe, virker på mig helt forkerte. Vi snakker i sværd, profetier og navnesøstre.

Hvis du er i alt skal bare ud fasen lige nu så lad være med at bruge tid på det tegnsætning og stavning. Det kan tids nok komme.
Vil do nævne at flere steder er samme ord brugt flere gange i en sætning, som her med langsomt:
"Så fortrak det hele sig langsomt fra hende sind igen og hun fik langsomt rejst sig op igen"

Så er der det med navne. De er gentaget meget.
Desuden beskriver du meget tit hvor vigtigt det er at Anna ikke ved alt, at Madelena bruger mange timer på at læse. De to ting kan fastslået hurtig.

F.eks:

Madelena nærede stor respekt for Anna. Hvilket også betød at hun stod og lyttede opmærksom til, hvad der var af viden om navnesøstre. Der var ingen grund til at lade sig mærke med, at hun havde brugt flere timer på at studere emnet, i kælderen netop under dette gulv. At fortælle Anna hvad de mange hengemte bøger, der var i det lille aflåste rum for enden af biblioteket sagde, eller hvor mange timer hun havde brugt på at studere om Navnesøstre og brødre.
Så var der sværdret og vogteren, som havde en frygtlig klang af noget meget velkendt.
Fik Anna en ide om dette, ville det bare give hende en magt, hun ville udnytte til engen vinding og ikke det fælles bedste.

Brug noget mere tid på at forklare om profetien, da det er den Prologen gerne vil ind på, eller sådan virker det.

Ideen er fantastisk spændende. Glæder mig til at læse det du ellers har sat herind.
M.A.

Hej Hanne

Spændende, jeg fornemmer dette måske er bog to?
Der er ikke så mange spoils om bogen et, så det skal du ikke være bekymret for.

Nye personer, som vi skal lærer at kende og nu ser vi mere til det politiske spil mellem borgen og tårnet, det bliver interessant se, om denne genopstandelse er noget som kommer til at ske og hvordan den vil blive håndteret.
Loretta og Desdemrula virker til at kende spillet godt, deres personligheder er forskellige nok til, at de ikke minder om hinanden.
Der mangler nogle kommaer hist og her, men det skal en kontur læser nok tage sig af.

Alt i alt, virker det som en fint start på denne historie. Der sker ikke noget vild og stort, men det gør ikke noget, da der stadig sker noget spændende i form af de infomationer, de to personer udveksler.

- Liselotte

Hej Hanne
Din historie trækker på nogle dejlige fantasy-temaer - jeg er spændt på at høre hvad der videre sker med Madelena. ...er hun en Navnesøster?
Du ser ud til at være en ret produktiv skribent. Når jeg læser denne tekst, får jeg det indtryk, at historien bare flyder ud af dig. Historien har helt klart førsteprioritet her - måske lidt på bekostning af sproget ind imellem? Jeg tænker, at en kærlig korrekturlæsning vil få fortællingen til at stå mere klart frem. En mere konkret ting: Læser eller arbejder du mon meget på engelsk? Jeg synes af og til, at dit sprog virker som om du tænker på engelsk (Bylord, hvorfor ikke Byherre, eller noget i den stil? / Link, i stedet for forbindelse, bånd, led / putte, i stedet for sætte / meget sparsom kommasætning)
Jeg synes beskrivelsen af Madelenas syner fungerede rigtig godt.
Glæder mig til at læse videre - god skrivelyst!
/Viga

Hej Hanne

Så fik jeg tid til at læse ordenligt igen.

Tænkte på har du ændre noget i kapitel 4?

Lige et par sætninger først
"Nu var han ret sikker på at Diana ville komme igen dagen efter og han glædede sig til at se hende igen."
-Igen igen...

"Nu var han kun farlig men nu var det for sent."
-2 x nu.
Hvad med: "Nu var han kun farlig, men de var allerede for sent"

Det her er et virkeligt fedt kapitel. Der ligger en spænding hele vejen igennem.
Da du skifter til Rosa synspunkt, holder du den der. Man har hele tiden en fornemmelse af hvad det er han vil, mens man dog stadig holder vejret, og tænker hvad nu...

God gået.
M.A.

Hey Hanne.
Fin 'cliffhanger' efter den trussel om Diana havde noget ønske om at dø., og god dialog.
Den vil jeg læse forfra. Generelt mener jeg du vil give læsere et bedre overblik med flere afsnit - fex. 'det var først på aftenen' hvor Diana skifter til noget nyt midt i en blok.
Venlig hilsen
Henning

Hej Hanne

Så fik jeg læst dit næste kapitel. Og selvom der sker noget i kapitlet, og stor ros til det, så har det også nogle mislyde, som jeg vil prøve at pinde ud, fordi det virker som om du gerne vil have noget reel kritik, og ikke kun ros. - Det er jo også det som vi lærer af. Husk venligst, at det er mine personlige, og dermed subjektive betragtninger, og at du skal lytte til din egen mavefornemmelse, før du evt. ændrer noget.

Nå! Der er noget på troværdigheden med det alfons/luderoptrin og noget med synsvinklerne. Der er noget med at skrive om og ikke med sine personer samt noget med Dianas baggrund og sorgen over søsteren.

Hvis jeg et øjeblik bladrer tilbage (her til 2. kapitel, som er den egentlig histories start, hvor kapitel 1 mere virker som en prolog), så lægger du rigtig lækkert ud:

"Diana stod og skuttede sig. Hendes fødder var helt kolde, og hvis det ikke havde været en tegneserie kliche, så ville hendes tænder have klapret. Hun havde ventet længe.
I det samme kom bussen rundt om hjørnet, og Diana besluttede at tage den denne gang. Hun var træt af at vente og håbede bare, at søsteren havde en god grund til ikke at være kommet, til ikke at tage telefonen, og til ikke at svare på beskeder. Diana knurrede arrigt. Hvorfor skulle hendes ellers så regelrette søster vælge lige den her dag til ikke at dukke op?"

- Vi er med inde i Diana. Vi føler med hende og forstår hendes frustration - hvem er ikke selv blevet brændt af? Du skriver m e d Diana og dermed trækker du læseren tæt på. Du lader hende se (bussen), være træt af at vente, og der er kropssprog, når hun arrigt knurrer.

Så tager vi starten på dette kapitel:

"Diana var helt bevist kommet tilbage til Kallas en fredag aften, en aften hvor hun ikke skulle mødes med Declan. Hun havde brug for at gå rundt alene. Hun var godt klar over, at det var farligt, men det var der så meget der var og hendes glubende behov for viden var større end hendes frygt. Faktisk var der en del af hende der håbede at der ville ske noget fordi hun tænkte at dette noget, den smerte det ville medfører, ville bringe hende tættere på søsteren, søsteren som hun savnede så meget at det var en fysisk smerte i sig selv."

- Nu er læseren ikke længere med inde i Dianas sind. Vi er blevet tilskuere og får tankerne genfortalt. Kan du se forskellen? Ingen følelser, ingen kropssprog og kun en fortælling om en sorg. Læseren mærker den ikke.
Hvis Diana nu fik øje på noget, der mindede hende om søsteren. Noget der fik hendes hjerte til at knuge eller tårer til at springe frem i øjnene. Hun fortæller om søsterens forsvinden til alle, men der er ikke hægtet nogle følelser på. Hun kunne lige så godt spørge om vej.

Alfons/luder-problematiken: Diana møder nogle meget stereotype personager, synes jeg. I København fx. så er det ikke længere prototypen på luder/alfons i dag. De fleste, som jeg har bemærket, ser ud til være af afrikansk oprindelse og ludernes netstrømper mv. virker sådan lidt gammeldags, som et falmet billede fra 80'erne. Det samme med bodybuilderalfonsen. Men jeg er ikke nok inde i det. Det virker bare en smule karikeret.

Synsvinklerne springer igen, og jeg synes ikke om det. Men måske reagerer dine andre læsere ikke på det.

Diana virker sådan lidt Palle alene-i-verden. Har hun ingen omgangskreds? Hun drøfter ikke sagen med et menneske andet end den væmmelige morder. Det er sådan et plothul, som jeg selv ofte falder i. Gør den verden som jeg skriver i for smal. Der bør måske være lidt flere bipersoner i romanen, for at trække den tættere på virkeligheden (noget der binder troværdighed til teksten). Så savner jeg fortsat en forklaring på søsterens liv, hvorfor forældrene er så fraværende/underlige og lidt om Dianna selv. Hvem er hun egentlig? Sådan alder, studie og lidt om hvad hun ellers går og laver, når hun ikke er efter søsterens morder

Sikke en masse! Håber at du kan bruge noget af det. Gider kun skrive så meget, fordi teksten har masser af potentiale.

Mikala