Hej Frederik, det er meget interessante synspunkter du fremfører her. Selv har jeg ikke gjort det meget i lydbøger, jeg læser mest selv, men jeg ved godt de er ved at vinde terræn og det er fint at få at se hvad begrundelsen i hvert fald kan være for det. Netop de upersonlige oplæsninger du nævner er nok også hovedårsagen til, at jeg ikke har gjort meget i lydbøger, det er for svært at koncentrere sig om en kedelig oplæsning - for mig i hvert fald. Men din tekst er i hvert fald inspirerende nok til, at jeg ved lejlighed vil prøve noget med de gode oplæsere du nævner. Kort sagt: interessant essay.

VH Mons

Hvor har du bare ret.

Paul Becker er også min absolutte favoritoplæser - det bliver bare ikke bedre. Jeg har intet problem med at genhøre en af hans indlæsninger op til flere gange (Jeg er på syvende gennemlytning af 'Duma Key' af Stephen King). Det er som god musik i mine ører. :)

Som underviser i tale- og foredragsteknik, må jeg desværre ofte krympe mig, når jeg lytter til 'professionelle' oplæsere. Faktisk sidder jeg netop og er ved at indsende demo-CD til de forskellige forlag i landet, sammen med et brev, der omhandler problematikken omkring kvaliteten af lydbøgerne. Et kendt navn er afgjort ikke en garanti for en fængende og vellykket oplæsning. Lige som du har jeg også oplevet, hvordan en dårlig oplæser (som lydbogsforlaget ellers roste til skyerne) fuldstændig tilintetgjorde en trilogi, der ellers har gået sin sejrsgang over store dele af verden. Trist.

Ellers har jeg ikke meget at tilføje, da jeg synes dit indlæg rammer rigtigt fint ind i problematikken omkring lydbøger og deres svingende kvaliteter.

Alt godt til dig ~ Falcon

Hej Frederik, det må godt nok siges at være en barsk gravskrift, men ja, der er jo mennesker, hvor om vi nok tænker sådan, jeg skal undlade eksempler ;-) Den er godt fundet på.

VH Mons

Sjov og sød lille historie.

Hørt og kort og smukt og genialt.

mvh Snas

haha, rigtig fedt igen.
God stil, ja der lige det med, at du nok mener uden d i vist, men er vel bare tastefejl.

Mvh Snas

haha, dette latterligt genialt.

Jeg synes det rigtig fedt og jeg forstår den godt også med en tvetydig titel.

Du siger rigtig meget i dit digt på så få ord, men dog forvirres jeg en smule over titlen.

Jeg kan tolke den på to måder. Den ene er genial, den anden giver ikke nogen mening. Så jeg vælger den første, don't worry.

Hej frederik

Spændende, opløftende :)
Kort og let...

Vh Amalie

Hejsa (:

Rigtig god historie. Det er da noget værre noget med Michelles selvmordsforsøg ;( Men det er da sødt at hun kommer sammen med ham Matthias.

Af hensyn til opskrifterne du har i kapitel 21, er det opskrifter du selv har fundet på, og har du selv prøvet at lavet kagerne?
Og der ved Katrines Marmorkage skriver du - Inden da tages en smule af dejen fra, som så blandes med kakaopulver. - Hvor meget ska der ca tages fra?? Halvdelen af dejen? En tredjedel eller??

Vil da prøve at lave kagerne, de lyder nemlig lækre (:

Mia Mulvad

Tolstrup, jeg har læst hele din roman (undtagen kapitel 21) og jeg vil udtrykke med glæde min kritik.

Jeg er positiv overrasket over at nogle vil skrive en roman om (soft-core) bondage :-)
Du har også helt rigtigt fat i sproget og skriver flid med detaljerne og direkte tale.

Men jeg vil dog sige, at jeg savner sgu en spænding, når jeg læste din roman... tværtimod, jeg kedet mig...
De fleste kapitler var overordnede ens. Der skette generelt ikke rigtigt noget der vil gribe i forfatteren, til at læse videre...
Jeg syntes der manglet "power of no return"... historien kørte helt monotomt og det var jo nærmest positivt overvældende, dog lige undtagen med Michelles selvmordsforsøg ;-)
Hvis denne roman blev udgivet som bog, så tror jeg ikke den ville vække nogen interesse overhoved!
Og hvis den blev filmatiseret, så vil det nok heller ikke vække nogen interesse, undtagen bondage-tilhængere som nok vil tømme skumslukkeren pga. de mange scener, hvor tøserne bliver bundet og kneblet :-P

Hvis jeg skulle gi' din roman for 1 ud af 10 stjerner for at være elendig, og 10 ud af 10 stjerner for at være super fantastisk, så tror jeg nok, at jeg højst vil give den 3 ud af 10.

Tilføjelsen til titlen "Et billede" er nødvendig.
For efter første gennemlæsning sad jeg tilbage og tænkte, at der manglede "før" og "efter".
Men så stod overskriften jo der og blinkede med sit budskab.
Billeder har heller ikke før/efter.
Så teksten er perfekt, som den er - et billede "malet" med ord.

/Gitte

Hej Frederik, herligt lille rim, ligger fint i forlængelse af julekritiske tekster, som du så bruger på Halloween i stedet for. Nu er den jo også blevet så almindelig her i landet, så vi også kan se komikken i dit forslag. Tror vist, at jeg vil ud og købe mig en spade hehe. VH Mons

Nu er vold jo sjældent den rette løsning. Men dit forslag kaldte da smilet frem.
Det rimer tilmed - og titlen er afgjort den helt rigtige til indholdet.
Altså et godt digt. Tak for det uventede grin.

/Gitte

Åh at være fødselsdagsbarn. Midtpunkt for en stund javel - men heldigvis ikke for sladderen.
Teksten holder, hvad den lover i overskriften, og gengivelsen af sladderen er meget troværdig.

Det giver ekstra point, at du fik mig til at gå i fælden. Under læsningen sad jeg nemlig og ønskede mig flere detaljer. Og først bagefter tænkte jeg: nå nej. For sådan er jeg jo ikke. Eller?

/Gitte

Jeg er gået lidt rundt om mig selv, om hvorvidt jeg skulle kommentere denne tekst.
Læste lidt tidligere om dit møde med den berømte Markis de Sade og blev begejstret for din stil og den stille humor, jeg også fandt. - Og besluttede mig til at kigge nærmere på din nye tekst.

Først det generelle. Du har lagt 21 kapitler på i et ryk. Det kan risikere at afholde nogen fra at gå igang med bogen, da det kan virke overvældende, når det skal læses på en skærm, så et godt råd, tror jeg, er fremover at lægge lidt på af gangen, så læseren kan nå at synke. Nu er kapitlerne ikke så lange, så det hjælper naturligvis, men jeg tror det er noget, du skal have i baghovedet.

Så til sagen!

På positivlisten er at du med det samme gør læseren nysgerrigmed den henvisning til hjemmesiden, som man naturligvis ikke kan lade være med at klikke på. Det er en god idé og en appetitvækker. At siden (og historien) så omhandler en bizar fotohobby, vækker interesse og som før nævnt nysgerrighed. Det giver point.

Men nu er det så, at jeg bliver nødt til at give dig noget venlig, men barsk kritik med på vejen.
Har læst de første 8 kapitler og min gennemgående overvejelse går på, at jeg desperat savner en retning for historien. Jeg savner en spændingskurve eller blot et hint om, hvad denne historie skal ende med.

I princippet er det velskrevet. Vi møder modellerne og deres fotograf, men undervejs i kapitel til kapitel, har jeg det som om jeg står i et hjørne og overhører en samtale mellem venner, der nok kender hinanden godt, men som på intet tidspunkt inviterer læseren ind i legen.
Det bliver aldrig rigtig "farligt" eller vedkommende. Lidt som at løfte telefonrøret og opdage, at man er kommet ind i en fremmed samtale mellem to, man ikke kender. De første to minutter er det interessant at lytte med, men så viger interessen, fordi man jo ikke aner, hvem der taler og deres samtaleemne i reglen er kedeligt, når man ikke kender de implicerede - og man lægger på igen.

Kapitlerne er spækket med dialog, hvilket normalt giver læseren et tilhørsforhold til historien - men det sker desværre ikke her. Ligeledes savner jeg, at du som forfatter giver mig en god grund til at "bladre videre" til næste kapitel. En lille appetitvækker eller en retningspil, der gør mig så nysgerrig, at jeg bare må læse videre.

Jeg er faktisk ked af at give dig en så sønderlemmende kritik, for jeg ser flere steder i teksten at du har et godt greb om sproget, men du tager desværre ikke læseren ved hånden og det er synd. Jeg skriver også dette til dig, fordi jeg synes, jeg fornemmer en stor ambitiøsitet og et ærligt ønske om at skrive forfatter på visitkortet (som jeg jo ved du har, jf. den anden historie, jeg læste). Det skal du nok også blive, men du er nødt til at arbejde hårdt med nogle konkrete ting. Såsom retning.

Resultatet er at kapitlerne står underligt uforløste tilbage og læseren (mig i hvert fald) sidder med en følelse af at gå glip af noget væsentligt.

Måske har jeg misset noget og tager fejl og derfor vil jeg håbe, at andre læsere vil give deres bud på din historie herunder.
Jeg står nemlig tilbage med spørgsmålet: Hvad er det egentligt, du vil sige?

Mikala

Sådan er det jo med kærlighed... Fint øjebliksbillede, der er helt nede på jorden og som sikkert 90% af befolkningen selv har prøvet i næsten samme variation.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du vil med teksten. Jeg får en varm følelse af den, men den er jo ikke synderlig original, så jeg havde sådan set regnet den ud og slutningen var derfor næsten ordret, som jeg havde forestillet mig. Derfor kunne du måske med fordel finde lidt andre ord, så hele historien bliver lidt mere personlig. Altså en variation af den gamle historie... Uden de værste klicheer.
Jeg ved ikke med dig, men jeg prøver altid selv at binde mine ord til fælles oplevelser, eller skabe et personligt indslag i sådanne øjeblikke, for faktum er jo, at de fleste har hørt dette flere gang i deres livstid og derfor vil jeg nødig være endnu en i 'bunken af ømme øjeblikke', jeg vil sgu være ham på toppen, der kigger ned på resten og udfordrende proklamerer "Prøv I bare at stikke mig, det var mig, der dræbte klicheernes kraft"

Hahaha... Nu endte det med at jeg blev helt grebet, men jeg håber du forstår, hvad jeg mener, for følelsen er som sagt universel og forstås af alle, men leveringen må ikke være sådan. Den skal være enestående og du skal være den eneste, der kan levere den. Dette er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men jeg synes stadig, at det er en pointe, der er værd at illustrere.

Jeg har aldig hoert om marquis foer nu. En af mine venner fortalte mig at han har moedt ham i sidste uge. og snakket stort om ham, saa maatte jeg altsaa lige finde ud af hvem Marquisen er. Jeg maa sige efter at ha laest om dit moed med ham, kan kun faa mig til at taenke paa, ham vil jeg ogsaa gerne vaere saa heldig at moede. sikke en aere!! Johanne

Hej:) Jeg søger julekalenderen Skibet i skilteskoven med hende. Er det en du har liggende, som jeg må låne? og spille af efter? søger den meget, og er vilig til at give en "dusør"
Håber at høre fra dig. Mvh. Sofie!

Bor Amalie stadig i England, eller er hun kommet hjem til DK? Kan godt huske hende, men kan ikke rigtig finde andet end ældgammelt stof om hende her på nettet. Kunne være sjovt at finde ud af, hvad hun render og laver for tiden.

Kære Frederik Tolstrup!

Læste med interesse om dit møde med markien.
Lige nu sidder jeg og arbejder på en astrologi-parodi. Vil derfor blive glad om du -eller andre der læser dette- vil sende mig hans fødselsdato. Jeg ved ikke nærmere end at han er født i Aalborg i 1934 -og det er jo ikke helt nok

Venlig hilsen
Hans Schjørmann

Det er kanon godt skrevet.
Jeg synes det er så flot, at få flettet navn og "livsstil" ind i teksten, på så fin en måde. FLOT.