Hej Filippa. Det kan godt være, Roses udfordringer ikke så tydelige ENDNU. Men du kunne jo vælge, at fortsætte historien. Der ser ud til at være god grobund. Det kunne være interessant at se, hvordan forholdet udvikler sig - eller ikke udvikler sig - mellem Rose og Jamie. Han undrer sig over, at alle ikke er søde og rare. Det kunne måske betyde, at han har nogle (store?) forventninger til Rose? Og kan hun indfri dem? Eller er de to for forskellige? Og hvordan takler de det, at de hører til hver sit land? Det er bestemt en historie med potentiale. Knus, Jasmine

Hej Flippa

Din tekst bærer præg af, at det er et første udkast, og at du har haft en masse på hjerte, som du har ladet være drivkraften i skriveprocessen. Jeg giver delvist Mikala ret - det virker som meget fyld, der med fordel kan kondenseres. Din læser har f.eks. ikke noget behov for at vide dine karakterers morgenmadsmenu så detaljeret. Det vigtige er, at du viser de scener fra ferien, som du mener er essentielle i din skildring af personerne og ikke mindst den påstand og mening, som du gerne vil kommunikere videre. Slutningen indeholder rigtig meget, og den synes jeg faktisk er ganske vellykket. Den opsummerer fint, hvordan hovedperson føler, og den viser afslutningsvis også hvor deres forhold kan være på vej hen. Det er opbygningen til dette klimaks, som jeg syntes du med fordel kan arbejde på at gøre mere præcist og skarp. Du skal i dette tilfælde vise de feriebilleder, som ikke kommer med i albummet. Det er det, som er det interessante i denne historie :-) Det er desuden min klare overbevisning, at du sagtens kan gøre dette.

Jeg synes du fanger stemningen rigtig godt - den lidt matte stemning, som kun bliver mere grå for hver dag, som går. Du beskriver begejstringen, som disse to unge mennesker føler i starten; denne forelskelse. Hvordan de gradvist distancerer sig fra hinanden som dagene går kan du godt gå dybere ned i, men når jeg taler om den grå farve, så er det denne distancering, og du hentyder godt til den. Berører den meget fint uden at udpensle den - bliv ved med det :-)

Dit sprog er flydende og du er en fornøjelse at læse på den konto. Den måde du skriver på passer fint til den realistiske genre, du arbejder med :-)

Fortsat god skrivelyst og de bedste hilsner,

Rasmus

Hej Filippa

Jeg har læst din flydende tekst. Dvs, at jeg begyndte med at læse interesseret og glædede mig over det flydende sprog, og begyndte så snart at spekulere på hvornår historien ville gå i gang, eller hvor den i det mindste ville føre læseren hen.

Som jeg læser teksten fører den ingen vegne. Den refererer hvad der foregår på en ferie mellem to mennesker der enten er kærester eller har en affære - og de keder sig tydeligvis. Og desværre er det lidt samme følelse læseren sidder med.
- Hvor er konflikten?, hvor er den røde tråd eller bare en eller anden udvikling i historien? Det er ret synd, for du går tydelig til emnet med krum hals og du skriver jo godt. Men jeg fik ikke noget med hjem. Bare et par mennesker og deres affære på hotelværelset.
Kom endelig igen. Men giv mig noget, som du selv ville finde spændende. Så læser jeg gerne igen. For skrive tydeligt og med hammergode billeder, det kan du allerede.

Mikala

Hej Filippa.
Sikke en fin beskrivelse af et så trist øjeblik. Uha, det er aldrig sjovt. Kan godt lide sætningen, hvor han stikker nøglen ind mellem hendes fingre og at de straks gnider mod metallet igen, det er en god detalje :)
Du skriver godt og sammenhængen er flydende og letlæselig.
-A

Hvor er det en sørgelig tekst. Intet kan være mere sørgeligt end uigengældte følelser. Det er meget fint at teksten er så relativt kort, du skildrer et øjebliksbillede. Flot Hvordan du får sagt mange ting med få ord.
Tak for læsning
Mvh

Rørende historie, som ganske tydeligt beskriver forholdene i en ikke særligt velfungerende familie. Drengen har fået - eller påtaget sig ansvaret for Lillebror, mens mor ligesom ikke rigtig magter at være mor, og der skal tages hensyn til hende hele tiden. Man fornemmer meget klart atmosfæren i familien, hvorimod hensigten med de enkelte handlinger er op til læseren selv at finde ud af. F.eks. hvor Lillebror - og Drengen skal hen. Men som læser skal man jo heller ikke nødvendigvis have alting serveret.

En rigtig velskrevet tekst, Filippa, og jeg ville aldrig have gættet, at dansk ikke var dit modersmål.

Hej Filippa
En rigtig dejlig historie, fortalt lavmælt fra en lille drengs synspunkt, jeg troede det kun var lillebror der skulle på tur? men historien ender med at begge drenge tager afsted, er det med vilje du lader det slutte sådan, så det er ønsketænkning og fortrængning der gør sig gældende hos drengen, ala bare mor ville være sammen med mig og se mig? hvis det er meningen synes jeg historien står ekstra stærkt. Under alle omstændigheder synes jeg du skriver godt og vedkommende, jeg kan mærke du har noget på hjerte. Jeg kan lide at du deler det op i flere små afsnit med brudstykker fra drengens hverdag, det giver mig et godt billede af ham og hans familie. Tak for ordene fra Ulla

Hej Filippa
Det er vist anden gang, jeg læser noget fra din hånd, og som første gang er det glædeligt at kunne konstatere, at du kan skrive dansk. Det er ikke alle forundt.
Jeg kan lide din novelle. Jeg opfatter den mest som (meget realistiske) øjebliksbilleder erfaret af drengen, som ikke bliver set af sin mor (jf. indledende afsnit). At du vælger ubestemt form - "Lille dreng" - i din titel virker særligt godt. Det er ikke nogen bestemt dreng, men kunne være hvem som helst (endskønt denne knægt altså har et specifikt navn: Peter). Det er i sandhed, hvad man - ganske i overensstemmelse med din profiltekst - kan kalde "socialrealisme".
Godt gået!
Jacob

Hej Filippa

Det spændende med din tekst er, at selve hovedpersonens ensomhed først bliver afspejlet i den sidste del af novellen, hvor hendes elendighed ligesom bliver demonstreret. Her kan titlen naturligvis være en hjælp til at holde fokus om, hvad din tekst omhandler, og derfor synes jeg den meget simpelt og nøgternt (ligesom din skrivestil) fortæller, hvad læseren skal være særlig opmærksom på.

Jeg kan godt lide melankolien i teksten, for den virker meget oprigtig. Det er dejligt at læse en tekst, hvor elendigheden bliver fuldført, men det er ikke på grund af dødsfald eller tragedier, men udelukkende bygget på dagligdagens tragik. Jeg kunne rigtig godt tænke mig mere underspil i forhold til hendes nedsmeltning til sidst. Jeg synes, det ville passe bedre sammen med den person, som man lærer hende at kende som i løbet af historien. At hun ser sin mor i sig selv til sidst virker godt, og det understreger en frygt for, at hun skal ende som hende; at hun er hende. Det virker i situationen som den værste skæbne, der kan ramme hende.

Jeg takker for læseoplevelsen og ønsker dig fortsat god skrivelyst.

De bedste hilsner, Rasmus

Fin tekst, og sidder og ønsker den var lidt længere, en meget rørende historie.

Av, det er godt det her!
Sikke et oplagt skrivetalent du præsenterer os for her. Jeg holder meget af den fuldstændig flydende skrivestil du lægger for dagen. Av du er god.

Skræmmende tekst om en rå virkelighed. Aner ikke hvad faderen har gjort, men han lyder som det er bedst at han er væk nu. Håber der kommer en fortsættelse.

Slutafsnittet er bare så godt!

Mikala

Hej Filippa
Jeg kan se, du er ny på Fyldepennen. Velkommen til!
Jeg synes, du har skrevet en meget fin tekst. Jeg opfatter den som en slags dannelsesnovelle, sådan at forstå at den unge pige modnes (dannes) ved at begribe, at dét, som er hændt hendes mor, lige så godt kan hænde hende selv (ja, rent faktisk gør det). Som mor ... som datter ... som menneske. Er det rigtigt forstået? Når man påtænker din titel og bemærkningen: "At min far er gået fra min mor, er det bedste han nogensinde har gjort for hende," så giver du mig (midt i gyset) som læser indtrykket af, at den barske kendsgerning, at vi altid ER alene, er én, hovedpersonen (og alle vi andre) trods alt skal lære at leve med og lære af. Eller jeg indlæser måske for meget i din novelle? Hvorom alting er, så kan du forstå, din novelle har fået tankerne i gang hos mig. Og tak for det!
Rent sprogligt holder din tekst også langt hen ad vejen. Jeg tror, du har nået at bygge på.
Jacob

Hej Filippa.
Spændende tekst. Jeg kan rigtig godt lide de elementer af gys og underspillet følelser du bruger. Og det er blevet en novelle om en pige med nogle træls forældre. Lige i øjet!
En ting du måske kan overveje, er at reducerer lidt i nogle af dine beskrivelser - som en slags raffinering. Feks: "Jeg låser mig ind og er omhyggelig med at tælle alle trappetrinene, for at gå langsomt op ad trappen" - her behøver du ikke at forklare at det er for at gå langsomt op ad trappen. Faktisk, hvis du undlader at skrive det, tilføjer du en masse muligheder for læseren, der nok skal forstå at hun ikke vil op ad trappen og derfor tæller alle trin. Der er flere af sådan nogle små "overflødigheder", hvor du kan "stramme" teksten til, og på den måde overlade en masse detaljer til læserens fantasi.

En anden ting er nogle af dine billeder feks: "Hendes stemme knækker over. Som en guitarstreng, der springer, skærer den i mine ører." hvorfor en guitarstreng? ja ja, jeg er med på at den kan spænge, men skære? Istedet kan du måske bruge lyden fra strengen? noget med at den runger tomt ud i rummet eller sådan noget, hvilket måske matcher morens stemme. Jeg skal selvfølgelig ikke sige hvordan du skal skrive, men husk at gode billeder tilføjer en historie en masse lækre og komplekse detaljer.

Jeg kan som sagt rigtig godt lide historien. Hvis du har mod på det, kan du prøve at eksperimentere lidt med noget show, don't tell.

Mvh.

Vildt gennemarbejdet tekst. På trods af den lidt længere tekst, har du formået at holde ens fokus. Man kan virkelig mærke følelserne. Jeg er ikke helt sikker på hvordan man skal tolke slutningen. Viser det sig at det kun har været en person hele tiden? Eller viser det sig at hovedpersonen er mindst ligeså medtaget af situationen som moderen? Om det er en personlig beretning, eller fiktion kan jeg ikke vurdere. Et gyldent bevis på at du har evner. Tak for en god historie. :)
-Anna.