Kære Anne
Hvor er det dog et dejligt skriv det her. Tankevækkende, lettere melankolsk og også humoristisk.

"En lille jeg
kan føle sig tryg
ved afsløringen
af forbrydelser
efter de er sket

Skidt pyt

Skype overtager
kan face samtidigt"

Det fik mig virkelig til at smile :) Ligesom fjerde strofe som bare er så fin! Det er i det hele taget meget fint, meget gennemført. Det siger noget om samfundet uden at være søgt og påtaget. Set med mine øjne er det virkelig en kunst i sig selv!

Rosa

Super sjov, og så med et strejf af snehvide, god skrevet :)

Hej Anne
Det er en meget god novelle du har skrevet, er den helt færdig? Den er mega god.

Træls! Det tror jeg vi allesammen kender til! Sød lille tekst :-)

Haha! Pinligt. Og hej!
Jeg har selv været ude for sådan en situation. Man føler sig rigtig flov bagefter.
Tak for deling. Smilet er hvert fald fremme nu.

- Sarah

Hej Anne, rigtig sjov forvekslingshistorie, på en varm dag, som der også er lige nu :-) tonen i selskabet, altså, som kun vi danskere kan snakke om vejret :-) og så roder hp sig sammen med selskabet. Hendes forgævrs forsøg på at komme ud igen kalder på smilet.
Så ærgrede det mig lidt, ay den endte så brat, jeg ville gerne have set hvad det kom ud af det.
Men ellers sjov historie med god gengivelse af samtaletonen.

Vh Mons

Skøn sætning: "Mit navn er Janni, hvad hedder du?"

Jeg opgav at læse din historie, for den indeholder så mange sanseindtryk så man kun kan læse en linie - og derefter puste ud. Det er rent Hemingway, oplevelsen er stærkere end historien. Jeg ved ikke om jeg får læst det du skriver, men forsæt...

FEDT digt. Der er så mange gode ting i de her 3 små linier, som bare får mig til at føle mig i bedre humør. Selvom det er en dårlig egenskab at vi mennesker skal stå ved afgrundens rand før vi vælger at gøre det gode, så er det dog stadigt lækkert at vi har muligheden for at vælge det.
SÅ TUSIND tak for kigget

Hej Anne. Jeg kunne ikke lade være med at smile, når den lille dreng trådte frem i teksten med sin direkte tale og sine barnagtige opfattelser af verden. Dér rammer du virkelig plet. Det er et rigtig fint sprog. Jeg vil gerne spørge dig, om novellen er færdig, som den er udgivet her, eller om du har i sinde af skrive mere? Jeg synes nemlig sagtens at historien kunne bære at blive længere og mere uddybet :)
Kh. Christine

Hej Anne, det er en rigtig sød lille historie om et barns følelser når den skilte mor får en ny kæreste. Du har ramt det godt med tonen hos en 12-årig, fitteren, lorte-Henry, man kan næsten høre ham. Nu virker moren og Henry også så egoistiske, at man forstår den arme knægt. Det er så set fra hans vinkel. Et enkelt sted, hvor han tager lillesøster ud af vinduet, virker det lidt som om det skifter til hendes vinkel. Den slutter så åbent, det kan være fint, så man kan tænke, men der var nu en del jeg kunne have tænkt mig at få at vide. Men rørende fortælling om et almindeligt problem.

Vh Mons

Hej Anne

Jeg har faktisk læst dit digt flere gange. Jeg opfatter det som en frustration over alt, som efterhånden sker i cyberspace - oven over hovederne på os - i dobbelt betydning. Det handler om overvågning - det handler om al den information, som vi ustandselig bliver bombaderet med, fordi alle kan vide alt om alle - fordi vi alle på en eller anden måde svæver rundt ude i universet med hele vores identitet.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad den tindrende røde stjerne, som du nævner to gange betyder. Men tak for et digt, som fik sat nogle væsentlige tanker i gang hos mig.

Og nu lægger jeg også denne svarkommentar ud i cyberspace :) og ønsker dig en god weekend og god skrivelyst.

Sofia

Hej Anne
Nye fodspor i sandet med ord og billeder, Flot skrevet

Hilsen
Eigil

Rigtig spændene..
kunne dog godt ønske at du havde undladt at skrive halvdelen i kursiv. Et mellemrum ville have været en rigtig fin "Deler"

Hej Anne, virkelig en uhyggelig tekst, flugten fra det "ideelle samfund." Du har fået det skildret meget nervepirrende, en virkelig fornemmelse af flugt. Man skal så passe på med meget lange passager i kursiv, det kan godt være tung at læse. Jeg kan godt se ideen i, at det skal skille sig ud, fordi det giver baggrunden, men en anden mulighed end kursiv skal nok overvejes. Men teksten er ellers helt fin, og jeg synes virkelig slutningen med den lille dreng, som hun skal have til at tro, at hun leger skjul, er en herlig slutning.

VH Mons

Jeg kan rigtig godt lide denne indledning, der fortæller en klassisk barndomserindring. Det er godt beskrevet. Personligt ville jeg dog trække teksten lidt mere sammen, og henvise linjeskiftende til skrift i tid eller scene fx
Som her:

"Vi leger fangeleg. Jeg er dén og fanger Irma Lil.
"Irma Lil, vidste du at Kong Chr. den 4. tog pulvere af kranier fra kriminelle som kur mod sin epilepsi?"

Irma Lil, jeg og Muffe overvejer lidt at lege kannibaler, og så har jeg lige fundet på at sige den bemærkning om Kong Chr. den 4..

"Ad nej. Hvorfor tror du det?"

"Det har jeg læst. Skal vi lege, vi er kannibaler?"

Muffe hoster et host, der skal gøre opmærksom på hans tilstedeværelse:
"Hvordan kan vi lege kannibaler Marcus? Var kannibaler kriminelle?

"Overhovedet ikke, de åd bare hinanden, fordi de kunne lide hinanden og ville eje noget af hinandens kroppe."

"Skal vi så blande blod, hvis vi skal være kannibaler?" Irma Lil ser ned på sin ene fod, som hun kører frem og tilbage i gruset som om, hun skriver noget."

"Det kan vi godt, så behøver vi måske ikke at spise hinanden, "Muffe griner lidt småfjoget.

"Vi kan godt blande blod. Det er tegn på ubrydeligt og evigt venskab. Om vi så spiser hinanden bag efter, finder vi ud af."
Det er mig, der har tjek på det i dag. Jeg løfter lidt storsnudet hovedet op.

"Mogens, du skal op og spise." Muffes mors stemme skærer som knive igennem luften. Mogens lusker afsted for til sidst at spurte.

Irma Lil og jeg står og ser lidt på hinanden og kikker ned. Vi er 12 år og der sker ét eller andet uforklarligt imellem os. Generte og lidt forskrækkede ser vi igen på hinanden.



Vi leger fangeleg. Jeg er dén og fanger Irma Lil.
"Irma Lil, vidste du at Kong Chr. den 4. tog pulvere af kranier fra kriminelle som kur mod sin epilepsi?"
Irma Lil, jeg og Muffe overvejer lidt at lege kannibaler, og så har jeg lige fundet på at sige den bemærkning om Kong Chr. Den 4.
"Ad nej. Hvorfor tror du det?"
"Det har jeg læst. Skal vi lege, vi er kannibaler?"
Muffe hoster et host, der skal gøre opmærksom på hans tilstedeværelse: "Hvordan kan vi lege kannibaler Marcus? Var kannibaler kriminelle?
"Overhovedet ikke, de åd bare hinanden, fordi de kunne lide hinanden og ville eje noget af hinandens kroppe."
"Skal vi så blande blod, hvis vi skal være kannibaler?" Irma Lil ser ned på sin ene fod, som hun kører frem og tilbage i gruset som om, hun skriver noget."
"Det kan vi godt, så behøver vi måske ikke at spise hinanden, "Muffe griner lidt småfjoget.
"Vi kan godt blande blod. Det er tegn på ubrydeligt og evigt venskab. Om vi så spiser hinanden bag efter, finder vi ud af." Det er mig, der har tjek på det i dag. Jeg løfter lidt storsnudet hovedet op.

"Mogens, du skal op og spise." Muffes mors stemme skærer som knive igennem luften. Mogens lusker afsted for til sidst at spurte.
Irma Lil og jeg står og ser lidt på hinanden og kikker ned. Vi er 12 år og der sker ét eller andet uforklarligt imellem os. Generte og lidt forskrækkede ser vi igen på hinanden.

Næste afsnit er vældig godt. Nu er Markus voksen og overgangen er godt skrevet og nem at gå til. Fin scene med hunden på morgenluftning. Fin cliffhanger til slut.

"Hvad bilder du dig ind med at insinuere, at der ikke var noget på trappen?"

Tror der bør stå:

""Hvad bilder du dig ind at insinuere, at der ikke var noget på trappen?" (med mindre han helt bevidst ikke skal formulere det korrekt).
Jeg prøvede at få hold på stemmen, for den begyndte at dirre faretruende.

Men når du så skriver i næste linje:

"Kriminalassistent Jørgensens blik undveg mit. Han var tydeligvis ligesom jeg beklemt ved situationen."

Ovenstående replik virker bestemt ikke 'beklemt' ('hvad bilder du dig ind'), - mere som et verbalt angreb fra én der forsøger at undertrykke sin vrede/gråd ('dirre faretruende'). Vær specifik, når du kan.

Superb slutning på afsnittet!!!


I kapitel 2 skal du lige afgøre med dig selv om du vil skrive i nutid eller datid. Du lægger ud i nutid:

"Jørgensen sidder og klør sig i skægget, efter Markus er gået. Så tar han resolut telefonen:"

Da han lægger røret på er vi havnet i datid:

"Jørgensen trykkede 'rør på'. I det samme bankede det på hans dør:"

Og så nutid:

"Den unge mand hakker forfjamsket i det."

Du er nødt til at vælge. Læseren bliver søsyg.

Ellers fin scene fra stationen, hvor en ung dame meldes savnet. God dialog.

Næste kapitel er også godt indledt. Stakkels Ursula.


Flot slutning på dette afsnit og kapitel 2. Man er jo tvunget til at læse videre :-)


Tre linjer henne i kapitel 3 begynder jeg at spekulere på om Ursula bor under udhuset og om det mon er noget, Markus kender til. Det skyldes naturligvis niecens kommentar. Hvis ikke det er meningen at læseren skal reagere, skal niece måske spørge om han har fået mus (hvis det er lyde, hun har bemærket), men nu får vi se.


Ok, Markus har tilsyneladende et godt alibi, tænker læseren, for han ved tydeligvis ikke hvad der foregår.

Ja, hvad laver Thomas egentlig i Markus' område? Hvordan fandt han derhen? Det bør du forklare.

Markus egne betragtninger og tanker om det hændte og sin kontakt til politiet er godt (be)skrevet.


Det er lidt underligt, hvis Markus i egne tanker ikke vedstår sine handlinger, men lidt senere gør. Altså at han vil undersøge skuret for evt. vagabonder, når han tænker:
"I morgen vil jeg gå ud i udhuset for at se, om der er nogen, en vagabond f.eks., der sådan bebor mit udhus." Det er jo ikke en replik til niecen, men i tanker til sig selv. Måske skal du lade det være en replik, han siger til niecen? Så passer det måske bedre og mere logisk sammen.

Jeg synes både og om slutningen. Det er som om historien ikke er bagt helt færdig, den skygge skal måske bedre forklares. En sindssyg morder har som regel en eller anden grund til at gøre, som de gør. Selvom grunden er syg, så er der en grund. Det savner jeg lidt her. Og hvorfor placere armen på trappen? Hvorfor dog henlede opmærksomheden på sig selv?

Børnelegen og sangen er god som indledning og afslutning, men skal måske slås tydeligere fast. Bindeleddet. Hvad gjorde Markus så skør?

Men godt skrevet novelle lant hen ad vejen. Fine gys og høj spændingskurve. Håber du kan bruge mine indtryk til noget i din redigering.

Mange gode hilsner

Mikala