Hej Sofie,
Jeg kan godt lide hvordan du folder Jo's baggrundshistorie ud igennem dialogen med Bent. Vi bliver nysgerrige omkring hendes bror, og læser med for at finde svaret.

Nu har jeg ikke læst de andre historier, men for mig kunne denne historie have været endnu bedre hvis vi kun havde set den fra Bents synsvinkel, så vi blev mere overraskede over alt det ansvar Jo tager igennem det hun fortæller Bent.

Generelt skriver du dialogen meget naturligt, og jeg lever mig ind i samtalen. F.eks. har det en rigtig god effekt at Bent er nødt til finde ordene, da han skal huske historien om Jo's mor inde i butikken.

Jo har nogle rigtig skarpe bemærkninger. Kan især godt lide den med "Englene? Ha! Du er ikke vel forvaret, hvis du kalder dem fra kommunen for engle". Dog ordet "velforvaret" virker en anelse gammeldags til så ung en pige også selvom hun er meget moden af sin alder.

Virkelig godt du beskriver deres kropssprog mellem replikkerne, hvilket gør jeg bedre kan se personerne for mig og fornemme med hvilken tone de taler.

Mvh. Maria

Hej Carla,
Et spændende og anderledes emne du tager op. Stærk pointe med "tolerante personer" ikke altid er særlig accepterende overfor for mennesker som intolerante.

En pudsig sætning som jeg grinte af "Hvad sker der Ramboo, er du trådt lige ud af Narnia eller hvad?" Det skaber et sjovt billede af 2 ting som slet ikke hænger sammen.

I forhold til din skrivestruktur virker det som om du skifter stilen undervejs, hvilket godt kan virke lidt som en stopklods i læsningen. Den første del af din tekst er lavet i som en digtopsætning, men det er ikke et digt.

Senere kommer der et citat på engelsk. Jeg forstår ikke helt koblingen mellem den engelske tekst op det forhenværende du skriver. På samme måde bliver jeg også lidt forvirret over du indsætter "** Sjov drejning **".Det virker mere som noter der ikke er blevet fjernet.

Definitionen af tolerance kunne jeg desuden godt have tænkt mig havde været oppe i starten, og din holdning til ordet/emnet blomstrede udfra det.

Håber du kan bruge min feedback.

Mvh. Maria

Hejsa Erik,
Jeg læste din tekst her igennem, og det virker mere som kort prosa end en klumme. Det er kun det nederste del af teksten, som minder lidt om indholdet til en klumme. Umiddelbart ville mit gæt være du bare har haft placeret teksten forkert?

Mvh. Maria

Et velskrevet digt, som får mig til at tænke på vores indstilling. Dagene bestemmer ikke over os, vi vælger selv hvad for noget indhold vi vil give dem. "som små glimt fra kosmos" betragter jeg lidt som et hint om håb og måske endda vælge at være positiv i sin tilgang.

Rigtig fin sammenkobling mellem titel og selve digtet.

Tak for ordene.

Mvh. Maria

En fangende og alligevel klart billede du tegner med titlen "Måger i modvind".

Med helt enkle midler beskriver du glæden ved forelskelsen og usikkerheden omkring parforholdet og viljen til at kæmpe for kærligheden. Virkelig smukt.

Vh. Maria

Hej,
Der ligger helt sikkert en spændende fortælling i dette. Synes dog du bør overveje at lave den om til en novelle. Den har ikke rigtig rytmen til at være et digt, men der er masser af godt tankevækkende stof bag, som helt sikkert ville fungere i en kort historie.

Vennens udtalelser dagen efter kunne godt være lidt bedre formuleret. Jeg formoder det er fordi du prøver at holde digt formen.

Hej Maria,

Jeg gik lige tilfældigvis ind for at finde en tekst fra min fyldepen, og så opdagede jeg du havde postet en historie igår. Har slet ikke set dig udgive noget mens jeg har været på Fyldepennen, så derfor blev jeg da meget nysgerrig.

Min naturlige respons for brud med kæresten ville være, hvor er det trist at høre, men det virker virkelig som det har været et godt valg for dig.

Det der gør mig glad er at læse du har fået bearbejdet en masser minder mens du gjorde lejligheden rent. Det virker som om du ikke har haft fortrudt dit parforhold, men i stedet har reflekteret over det og givet slip, så du kan komme videre til de næste spændende oplevelser i livet.

Det er utroligt at fysisk rengøring kan hjælpe med at udrensning mentalt, men kender det utrolig godt.

Sender dig et knus!

Hej Benny,
En rigtig god historie med et centralt budskab om at det vigtigste er familien og ingen fysiske genstande har en reel værdi. Jeg synes rigtig godt om tempoet i din historie, og jeg kan helt klart mærke Bjarkes frustration. Den er virkelig spændende at læse.

Symbolikken fra auktionen er også rigtig god. Jeg kunne dog godt lige mangle en lidt mere klar overgang fra drøm til at vågne. Tror ikke der skal meget til, men selvom der blev sagt vågn op, var jeg faktisk lidt i tvivl om det var en drøm i en drøm. Og nu er branden også det centrale fokus, så som jeg kan se anden også skriver, er det nok en god idé at gøre drømmen lidt kortere. For at skabe en overgang ville jeg måske have fået vagterne til virke som om de ruskede i ham, og beskrive lidt mere om at det går op for ham at han er i soveværelset og det er hans søn som rusker ham. Bare for at komme med nogle ideer.

Jeg synes også det er pudsigt at sønnen det ene øjeblik siger Bjarke til ham og det næste siger far. Det hænger ikke helt sammen for mig.

Jeg var ved at blive helt panikslagen, da han siger til familien at de må tage 3 ting og så skal de ud. Jeg sidder og tænker nej, nej. det ville jeg slet ikke turde at lade børnene gøre. Men ikke desto mindre tror jeg gerne på det kunne foregå sådan når en brand ikke er alt for stor til at starte med. Synes det er en rigtig fin lille detalje vi får med omkring at han endelig træder i karakter, og at det er noget han tror Berit har savnet i deres forhold.

Tak for en god historie.
Vh. Maria

Hej Marc,
En virkelig smuk personificering og refleksion igennem betragtningen af regndråber.

Jeg vil mene at du faktisk godt kunne undre disse 2 sætninger:
"uden omtanke, bare ligegyldig skæbne
disse søvnige fald vækker så megen mening."

Grunden er at jeg ikke kan se meningen med "søvnige fald" i sammenhæng med resten af digtet, og fordi det i forhold til strukturen vil give en bedre effekt at du betragter dem, og derefter bevæger dig ind i en dybere filosofisk anskuelse.

Resten af digtet er meget smukt bygget op og især disse sætninger er virkelig gode:
"De græder mine tårer
jeg græder deres
vi deler det usynlige rum
fyldt med følelser og undren."

Rigtig flot hvordan du med ord bliver smeltet sammen med dråberen og tillægger følelser igennem dem. Den allersidste linje er også virkelig et flot ordspil: "flyder med i strømmen og drukner i liv."

Vh. Maria

Hej Amanda,
En rigtig spændende sproglig fortolkning og betragtning af ungdom og byliv idag.
Det er synd at mennesker og fest kan være så overfladisk til tider, og om det virkelig er det værd at være sammen med nogle tilfældige og give sin egen værdighed op.

Især det første vers synes jeg virkelig rammer og har nogle fede ordspil:

Du gik fra fornem,
til for nem.
Drink på drink,
indtil en voldtægtsmand fulgte dig hjem i seng.
Du satte et s foran yndig.

Jeg synes også rigtig godt om at du får dramatiseret hele frekvensen med tømmermænd og kaste op ved at kalde det "apokalypsen".

Vh. Maria

Hej Annabell,
Jeg synes du har fået skrevet endnu et godt digt.
(Kan dog stadig bedst lide mareridt ;) )

Jeg synes man får en stærk oplevelse af personens råb om hjælp, hvor slemt det kan være, at være alene med ens tanker (eller er det en med skizofreni?). Det er i hvert fald lavet et rigtig godt digt.

Vh. Maria

Hej Thomas,
En rigtig god fangende historie du har fået fortalt. Jeg følte virkelige jeg kunne sætte mig ind i din karakter og selvom han virker kold ud af til så får jeg sympati for ham. Han har dannet sig skjold hvor følelser har svært ved at trænge igennem. Du har lavet fint "hul" til man selv kan sidde og forestille sig hvad der egentlig skete med den kniv.

Vh. Maria

Hej Ida,
hvor giver jeg dig bare ret! Det er rigtig dejligt at se jeg ikke er den eneste som har gået og spekuleret over dette. Det er skønt at se det blive bragt på banen i et digt. Jeg har længe haft diskusioner med venner og bekendte om f.eks. at man godt må udtrykke vrede på arbejdspladsen, men hvis man græder så er man mærkelig. Vi skal have meget mere plads til sårbarhed. Jeg synes det er et rigtig godt billede du får lavet med kaffebønderne. Jeg kan virkelig se det for mig, hvordan samfundet kværner det og destruere det.

Vh. Maria

Hej Jytte,
Jeg er enig i der en stor sandhed i dette. En dag har man måske selv problemer med at gå eller alting går bare lidt langsommere fordi man har ondt i leddene. Det kan jeg se på mine egne forældre. Af den grund er det værd at huske på at hjælpe, så vil man måske også selv få hjælp når man bliver ældre. Jeg vil huske på det de næste par dage, og se om jeg ikke kan gøre bare én ekstra god gerning.

Vh. Maria.

Hej Schane,
Du får sat nogle tanker igang hos mig med dit digt. Måske er det ikke altid en god idé at finde en på nettet. Personen i dit digt virker også som om han ikke havde tænkt på at lære hende ordenligt at kende når der står "Jeg troede hun ville gøre gavn." Man må da sige han fik sig en overraskelse da han fandt ud af at hun ikke var til at holde ud. God ironi.

Det eneste jeg snubler lidt over er en "dresseret due". Den har jeg lidt svært ved at sætte billede på. Ved ikke om det bare er mig? Jeg kunne bedre se det med en hest eller hund, men ved godt der er for det skal rime.

Vh. Maria

Hej Sophie,
En genial idé du har fået dig her til at strukturere et digt (Ville ønske jeg selv havde fundet på det ;) )

Jeg kan dog ikke helt finde ud af om digtet er en opremsning af ord eller om det er meningen de skal være kædet sammen som en sætning. Jeg tror helt klart det sidste ville have bedst effekt, men sikkert også ret svær at udføre.

Vh. Maria

Hej Christian,
Du har virkelig formået at få mig til at tænke. Desværre genkender jeg lidt af pigen fra mig selv da jeg var yngre. Ensomhed kan blive til en hård skal man har svært ved at bryde ud af, og det man inderst inde ønsker er nogen som kan hjælpe en ud.

Jeg kan rigtig godt lide at hvert vers bliver til et skift: fra dag, til nat og atter til dag. Og gentagelsen af "Pigen der på bænken, med de blege kolde hænder.". Det får mig både til at se hende som en forbipasserende gør, men gentagelsen får mig også til at tænke, ja hvem er/var hun egentlig.

Fremragende!

Hej Jessica,
Et meget følelsesmæssigt stærkt digt du har skrevet. Meget flotte tekstmæssige billeder med enkle forstærkende rim. Du får lavet en god cirkel med at starte og slutte dit digt med tåreren. Jeg oplever det som at jeg går ind i en trist situation og afslutter med at forstå meningen bag den ensomme tåre. Jeg er rigtig vild med den måde du har sat vers 1, 5 og 6 sammen.

Tror der er en lille stavefejl som har sneget sig ind i vers 1:

"Mens tanker dystre og hårde,
siger sig ind på mit sind" - Går udfra der skal stå sniger i stedet for siger?

Ellers er dette digt fuldstændig gennemført smukt.