Sikke et dejligt digt. Selvom emnet er alvorligt, så har digtet en hvis humorisme. Der er desuden en god rytme, og det er nemt at læse.

Pyh.. Jeg har endnu ikke læst de andre dele, men denne 3. del fik mig til at knibe en tåre. Nok har jeg ikke mistet min egen søster eller mor, men det er nok noget at det værste, jeg kunne forestille mig.

Dit sprog er simpelt men levende. Det er flydende og gør dermed læsningen let trods temaet.

Jeg må vidst lige ind og læse del 1 og 2 :D

Øv hvor gjorde det ondt i hjertet og høre om den mørke piges liv. Novellen er egentlig ret forudsigelig, men det gør ikke så meget, for den rør alligevel ved et eller andet inden i mig.

Sød lille tekst fra hverdagen - meget genkendelig og alderssvarende.
Det er som om mit blik bliver tiltrukket af ham. Ud af øjenkrogen ser der faktisk ud som om han kigger på mig. Hihi det kender jeg også godt, og man sidder lidt og kæmper for ikke at kigge selvom man egentlig gerne vil.

jeg kan se hans utydelige spejling i glasset.
Jeg retter mit blik mod vinduet, men det er så mørkt at jeg ikke kan se andet end min spejlbillede. undrede mig lidt over at du ser ham så utydeligt, men at der alligevel er så mørkt at du ikke ser andet end dit eget genskær i vinduet. Han må vel være lige så tydelig som dig?

Et tid sidder jeg og forsøger det lyder forkert i mine ører. Ville måske sige lidt tid i stedet.

Mvh. Michelle

WOW en lækkert start. Tænk at regnen kan være så forskellig.

Du har et pænt sprog og let forståeligt. Jeg havde ikke på noget tidspunkt set denne afslutning komme, og alligevel blev jeg ikke overrasket.

Virkelig spændende form, kan rigtig godt lide den lange række af forskellige post-it's og følelsen af at blive lukket inde, smidt ud, tilsidesat, overset, ikke at blive hørt voksede sig større igennem hele teksten. Sad vitterligt og frygtede fremtiden for mennesket, især efter Tsunamien i Japan, og din tekst ramte bare plet.

En rigtig sød lille historie, jeg blev virkelig grebet og blev nysgerrig efter hvem ham Jaycob var og hvad der var med den ramme. Selvom man ikke til slut fik løst mysteriet blev jeg ikke irriteret, men nærmere mere nysgerrig og begyndte selv at lave en slutning.

Der er rigtig meget flot billedsprog, som virkelig trækker en med ind i teksten. Bl.a. Så sort, at det næsten så ud, som havde en eller anden skødesløst spildt sit blæk og ladet det flyde udover verden. Er helt vil med det her ex. man får virkelig "at se" hvor mørkt der er.

Der er dog et enkelt sted, hvor der opstår en undren hos mig: Hun holdt af vinteren, når solen dykkede tidligt ned bag bakkerne mod vest. (...) Lyset i gadelygten udenfor gik ud. Dette skete hver aften,
Gik hun ikke tidligt i seng? Var det ikke en vinter aften? Mig bekendt så går solen tidligt ned (sidst på eftermiddagen) i vinter halvåret, dvs. klokken er omkring 16-17 stykker. Så virker det forkert på mig at den lygtepæl går ud ihvertfald når du siger at det sker hver aften... Det er muligvis bare mig der dykker for dybt i teksten og undre mig for meget.

Alt i alt en rigtig fin tekst :)

Fordi han er så besynderlig at han får selv mig til at føle mig normal. Denne sætning blev ved med at hænge fast i mig efter jeg havde læst den. Jeg ved ikke helt, hvad det er, for det er en meget simpel sætning, men måske bunder det i at jeg er helt vild med Curt. Den der fyr, som bare lever i nuet.

Jeg blev en smule forvirret til sidst da HP ikke kunne finde Curt. Tænkte at Curt måske bare vare et produkt af HP's fantasi, men jeg kunne ikke se nogle steder i teksten, der ville bekræfte min tanke.

Alt i alt synes jeg du har fået skrevet en kanon tekst.

// Michelle-Marie

Ha ha jeg faldt bare lige over at to af de noveller jeg har læst so far starter på stort set samme måde.
Det var lørdag morgen
Det var mandag morgen,

En meget nutidig tekst må man sige. Jeg kan godt lide dit budskab, som er meget tydeligt, men det gør absolut ikke noget. Jeg behøver vist ikke sige noget om dit sprog og din skrivestil, for der er kun gode ting at sige og det er det samme som jeg har sagt før.

Lidt af de små ting, som ikke betyder det store, men alligevel gør noget ved læsningen:

- Der er et eller andet med det der at, jeg tror jeg ville undlade det. - at der hver morgen lugtede af kogt kål.

- Jeg lagde min slapt på sofaen - du kan sikkert selv se hvad fejlen er, men jeg nævner dne bare lige for en god ordensskyld. Mig i stedet for min.

- Jeg skruede med vilje over på lokal tv - Jeg ved ikke, men jeg ville ikke sige skruede over på... men måske slog over på...

Utrolig god tekst, og med et dejligt let sprog. En smule sørgelig, synes jeg.
Jeg er helt vild med dette lille stykke, for jeg tror størstedelen af os alle sammen ser døden, som noget negativt. Noget der fylder os med tårer og gør os kede af det. Det er egentlig ret egoistisk tankegang. jeg har aldrig selv tænkt på at se døden sådan som "farfar" fortæller det her. Farfar her tror, at det at dø er lidt det samme som at blive født. Det er noget så speciel, at man kun får lov til at opleve det en gang i løbet af sin tid her på Jorden. Døden er blot livets skygge, en slutning, men dog kun en mørkere spejling af livet og fødslen."

Jeg har ikke noget negativt at sige om din tekst, kun en masse rosende ord.

Jeg er helt paf og stadig en smule forelsket. Du beskriver så levende, og jeg kan se mig selv helt klart i sin historie. Jeg fik helt sommerfugle i maven, som når man er forelsket. Jeg er helt uden ord, det er utrolig at du kan sætte ord på noget så svært som forelskelse og kærlighed, at du igennem en tekst (og i sær så kort en tekst) kan få mig til at føle så stærk en følelse.

Der er dog lige denne sætning: der viser dine forunderlige lige hvide tænder. jeg ville slette ordet lige, det ødelagde rytmen i teksten, og fik mig til at stoppe op og det irriterede mig faktisk lidt, fordi jeg ikke havde lyst til at stoppe.

Mvh. Michelle-Marie

Super god tekst, og med nogle virkelig gode billeder. Jeg får helt lyst til at male din historie på nogle store læreder.

Jeg ser lidt ham den mørkhårede og hans tjæreindsmurte venner, som de unge der holdt til i Ungdomshuset. Jeg ser dem som en gruppe utilpasset unge, der pga. alt deres tobaksrygning (pot, hash what ever der nu kan ryges) bliver mere og mere indsmurt i tjære og, det påvirker deres førlighed (øjnene der glider i). Det som gør at de kan holde sammen er deres tobaksrygning - dermed den tjære som de alle er indsmurt i. Hovedpersonen bliver lige så stille indsmurt i den (de små klatter på hænderne efter hun modtog den glødende pind.

Kvinderne på de farverige reklameplakater stirer på mig med deres kolde øjne. Med blege arme rækker de ud efter mig. Lokker mig med falske forhåbninger. Jeg ser det som den måde medierne lokker os til at købe deres produkter og blive som modellerne på de store plakater. De kvinder, som gør os så forbistrede usikre på vores egen skønhed. Det var så lige indtil den ældre dame kalder ham en ung mand.

Der er noget med denne sætning Jeg blot sad der, i min uendelige tomhed. den ligger ikke særlig godt i min mund, jeg ville nok skrive 'Jeg sad blot der...'

Alt i alt en dejlig tekst

Mvh. Michelle (læste dit debat indlæg)

Man kan bare ikke lade væremed at grine af din lille historie. Tror vi alle sammen har oplevet det eller været vidende til det, ejermanden har tendens til at lade som om det ikke var ham/hende, hvilket bare gøre situationen mere sjov at vidende.

Wow en sørgelig tekst. Puha jeg måtte lige synke en klump og kaste en lille tårer væk, da jeg havde læst den færdig.

Du har et dejligt, let læseligt sprog, der er en fordel for teksten. Du får bygget en stemning og mystik op omkring dukken på stranden.

Godt gjort, jeg er meget tilfreds.

Under hele teksten havde jeg en film til at køre for mit indre øje. Sådan lidt i den gamle stil... Sødt. :)
Jeg kunne virkelig godt lide din søde lille historie,

Hold op et voldsomt digt, det er super fedt.
Kan godt lide at det virker, som om der står en og kigger ned på liget og taler til det. Tonen er lidt hånende, men det synes jeg er super fedt og virker godt i digtet.

Hold op en historie. Jeg sad klistret til skærmen og måtte bare vide, hvad der sket længere henne i teksten.

Du formår at få min opmærksomhed fra starten af og trække mig ind i teksten. Jeg føler næsten at jeg sidder som observatør til hele denne fortælling. Godt klaret

/Michelle

Super god tekst, du har et flydende og letlæseligt sprog, det er skønt. Jeg bliver fanget i starte, og nysgerrig. den nysgerrighed bliver hængende resten af tesketn. den nysgerrighed bliver større da teskten slutter: Hvad er hans store idé...

Der er en enkelt stavefejl jeg bed mærke i: 'En skak papirer' ikke at den forvirrer historien, synes bare du skulle gøres opmærksom på den, det er så træls med de slå-fejl man kan lave.

jeg vil bare slutter mig til de andre. vi har så travlt med andres liv, i stedet for at kigge på vores eget.

Dejligt digt, giver én et godt billede af hvad en far er. Der er jo mennesker derude der kun er vokset op med deres mor og aldrig haft kontakt til faderen. De har svært ved at sætte sig ind i vores rare opfattelse af en far.

Jeg kunne sagtens se første strofe i en brochure til en gruppe for børn og unge der aldrig har haft en far. de har vel også en forestilling om hvad en far er...

Mvh. Michelle :)

Jeg tænker mere på at han ligesom skifter mening da hun kysser ham, at det hel tager en drejning. Jeg tænkte det som manipulerende kys fra hende.

Får helt gåsehud over de billeder jeg får dannet i mit hovede når jeg læser dit digt.

Rigtig godt skrevet :D

Sødt digt.

Sikke et skrækkeligt menneske. Jeg fik helt kvalme over hvordan han misbruger kvindens følelser. Desværre findes der mænd som ham, der msibruger kvinders følelser på de måde.

Dejlig overskuelig måde du har stillet teksten op på, dog er der nogle enkelte stavefejl/slå-fejl og nogle steder er formuleringen lidt forkert.

Historien er som nogle af de andre siger, lidt kedelig. Jeg kan enormt godt lide din ide, men det er som om der mangler noget spænding. Teksten ender som man forventede det, jeg kunne godt have tænkt mig der var lidt mere drama og en helt uventet drejning et sted, evt. til slut.