Hej Vicky!

Fin novelle. Jeg synes egentligt, at der er en del "show" i din novelle, så jeg forstår ikke helt kritikken. Der er flere punkter, hvor jeg fornemmer, snarere end læser, hvem Nya er.

For eksempel:.

Kvinden hedder Nya. Et usædvanligt (men smukt klingende) navn. Du fortæller os ikke, hvor gammel hun er, men det er klart, hun er en voksen kvinde med erfaring. Alt for gammel er hun vel heller ikke - i det mindste er hun ung nok til at nyde at ligge nøgen på stranden!!
Jeg lægger mærke til, at hun bekymrer sig om, hvad hendes familie synes om hendes adfærd, f.eks. at hun solbader nøgen. Det peger i retning af, at hun måske er lidt skrøbelig og usikker, hvilket andet i teksten også viser. En sårbar kvinde søger kærligheden. Det er jo ikke noget nyt, men smukt beskrevet af dig! Alene hendes navn viser, hvor meget hun håber på, at kærligheden holder denne gang.
Du har atså valgt at kalde novellen Nya. Det gav mig først associationer til en person i en fantacyfortælling (Jeg kender ikke meget til fantacy, men det var altså den association jeg fik!). Meget hurtigt opdagede jeg selvfølgelig, at det ikke er tilfældet.
Under hele gennemlæsningen af novellen lå navnet i mit baghoved. Hvorfor Nya? Er det håbet om, at denne gang endelig er lykkens gang? At hun gerne vil starte sit liv "på ny"? Under alle omstændigheder synes jeg, at titlen i sig selv er ret "show-agtig"!

Vi får ikke så meget at vide om manden, hun venter på. Det er mest Nyas fortolkninger af hans breve, der ligger til grund for karakteristikken af ham. Vi får dog at vide, at hans blik er både fast og nænsomt, og i det øjeblik Nya ser ham i øjnene, ved hun, hvem han er. Igen en hentydning, som læseren selv må tolke. Er det prinsen på den hvide hest, hun ser på bunden af hans blik? Eller er det nogle bestemte karakteregenskaber hun ser? Under alle omstændigheder kan jeg mærke "mine indre blå blink" sætte igang! Forventninger og længsel efter kærlighed er ikke et særlig troværdigt udgangspunkt for tolkningen af øjenkontakt med en mand! (hvilket absolut ikke er ment som en kritik af novellen! Det er flot skrevet)

Hvis novellen umiddelbart tages for pålydende er det jo en herlig halverotisk happy-ending historie. Men jeg fornemmer altså en lidt truende understrøm i novellen. Hendes usikkerhed, som du beskriver f.eks i forbindelse med familien, som ikke må vide, at hun solbader nøgen, betyder, at jeg tolker hendes nøgenhed på hotellet som en mulig underkastelse af sig selv overfor manden, hun ikke kender. (Rimligvis overfortolker jeg i stor stil, men det er vel heller ikke forbudt - det er i hvert tilfælde sjovt!) Det er nok også det, der tænder mine blå blink. Det kan være frygteligt farligt!
En anden lidt truende ting i novellen er afslutningen. "Den nat blev han hos hende!". Det er selvfølgelig, som andre har bemærket en meget åben slutning. Vi ved ikke, om det kun var den nat - om han forsvandt igen næste morgen uden spor. Eller om de indleder et kærlighedsforhold, hvor han ikke har mulighed for at overnatte, fordi han e.eks. er gift med en anden. Det, at du pointerer, at det er "den nat" han blev hos hende, gør slutningen spændende. Hvis jeg kører min fantasi helt i yderposition,v kan jeg oven i købet forestille mig, at de to faktisk har kendt hinanden engang, men at han gik fra hende eller svigtede hende...At mødet på hotellet faktisk er en genforening.

Du skal ikke tage dig af alle mine tolkninger og måske lidt kringlede tanker omkring din novelle! Egentlig vil jeg bare fortælle dig, at det er en fin novelle, du har skrevet, og at der efter min mening er masser er "show" i den tekst!

Men det kunne faktisk være lidt sjovt at høre, hvad du selv har at sige om novellen! På et tidspunkt altså...

KH Charlotte

Hej Ditte!

Jeg kan godt lide dit digt! Det er let og humoristisk, men drejer sig faktisk om noget, der er ret alvorligt. Selvfølgelig skal man passe på sig selv, hvad angår kost, motion osv, men det kan så let tage overhånd og blive et spørgsmål om kontrol. Du har ret i, at så er livet kun levet light - en uhyggelig tanke!

KH Charlotte

Hej Christian!

Tak for en herlig læseoplevelse! Du har fået mange gode kommentarer, og jeg har ikke så meget at tilføje. Krimi eller ej...Himmel-krimi...Smile-krimi...Med lidt god vilje kan jeg putte din novelle i en eller anden krimi-kasse, men det er ikke det mest oplagte valg af genre. Pyt med det! En skøn historie og et løjerligt og finurligt sprog, der passer til hinanden som fod i hose.

Charlotte

Alting er "næsten" i denne novelle! Alle Hannes teser og bud på en opklaring er "næsten". Det KUNNE være muligt, det ville slet ikke være usandsynligt, hvis...
Men nej. Intet af Hannes tankespind holder vand, når det kommer til stykket. Adskillige gange i løbet af novellen mener Hanne, at hun er tæt på en løsning af mysteriet. Hver gang viser det sig, at være en fuser - en "næsten".

Som læser kan jeg da heller ikke lade være med at tænke, at Hanne har valgt at leve sit liv på en temmelig "næsten-agtig" måde. Som om hun er offer for en slags indre tavshedspligt. Ordet reluktans (som jeg kun kender fra engelsk, men tak for et nyt ord!) er uhyggelig velvalgt i forhold til Hanne. Jeg får lyst til at både ruske Hanne for at få hende til at komme videre fra "næsten" og klappe hende forsigtigt på kinden og fotælle hende, at hun er god nok. "Spring ud, Hanne - ikke nødvendigvis som lesbisk, men tag nu bare et lille hop i en eller anden retning"

Fordomme spiller en stor rolle i novellen - og i Hannes liv. Hanne arbejder i et erhverv, hvis credo er "Evidens". "Evidens" kan aldrig være "næsten".
Men det er slet ikke faglige forhold, der vækker Hannes interesse for sagen, Det er såmænd en reportage i Billed Bladet, der sætter gang i hendes spekulationer. Billed Bladet rimer absolut ikke på evidens, Billed Bladet er jo i virkeligheden en meget poetisk institution - man tager en sag, laver en vifte af "måske-fakta" ud fra fordomme og rygter, så og spinder man både smukke og usmukke historier - "Næsten-historier" kunne man kalde dem!
Hanne snupper en sådan "næsten-historie" og kører linen ud - næsten altså! Selvfølgelig må novellen ende med "Så vendte han roligt blikket mod Hanne. Hun tolkede det som et ja."

Du har skrevet en meget underholdende novelle. Den flyder på en pudsig måde, både sprogligt og indholdsmæssigt. Man tror, man ved, hvor man er, men nej. Det var kun næsten..og så hurtigtg videre til en ny tese. Man bliver overrasket, og alligevel ikke. Humor og stille leg med ord. "Præ-ekko" - har aldrig hørt det før! Et lækkert ord, der falder så flot ind i stemningen af næsten og fordomme.

Men det er den kolde understrøm af "næsten-liv", der giver novellen et helt specielt snit, så den ud over at være en flot skrevet og fin krimi også får en anden dimension, der nærmest gåri retningen af eksistentiel gyser.

Charlotte

Tak for kommentaren, Theis!

Der er sikkert mange steder, det kunne gå galt for min novelles hovedperson, men det er jo heldigvis bare fiktion, så jeg har leget med de værste muligheder (eller de bedste, set fra min HPs synspunkt) Jeg tror, at min HP ville være meget opmærksom på at vælge privatlæge og privathospital, hvis han skulle blive syg! Derfor tror jeg ikke, at han vil blive fældet på DNA.

MHT nutid/datid kan jeg godt se, hvad du mener, og jeg ville sikkert rette sætningen til datid, hvis man altså kunne rette i sit indlæg.
Men tanken med at bruge nutid: "Sidst i november måned ER det langt mellem besøgende i området, så det VAR heldigt..." var egentligt, at der altid er langt mellem besøgende i november måned, både nu og før og efter! Lige som man for eksempel ville skrive "Chokolade is ER altid godt, så hun SPISTE to portioner". Men min mening kom åbenbart ikke tydligt nok frem i teksten, så det skal selvfølgelig rettes!

Det er godt at få kommentarer til sin tekst! Jeg synes selv, at det er svært at kommentere, specielt når det er en konkurrence, hvor produktet står som færdigt og ikke kan redigeres. I den sidste konkurrence på Fyldepennen kommenterede jeg ikke ret meget, fordi jeg var usikker på, hvordan det kunne blive konstruktivt kommentarer. Men denne gang er mit mål at alle tekster skal have en kommentar med herfra!

God weekend til alle jer krimi-skrivere!

Hej Mogens!
Tak for en god historie! Den flyder godt. Du er tydeligvis vandt til at skrive, det mærker man i læsningen af novellen.
Jeg er ret vild med din titel! Indbrud til mord. Komplet uforståelig inden man har læst novellen, men meget indbydende i sin uforståelighed. Under og efter læsningen falder ordspillet så på plads. Fint.
Hilsen Charlotte

Hej Jonathan!
Sikke en historie! Den er spændende og godt skrevet. Jeg kan rigtig godt lide dit sprog.
Men jeg mangler altså noget i slutningen! Du bygger flot op igennem hele novellen, og jeg blev enormt nysgerrig efter at vide, hvorfor alle de børn var samlet under så kummerlige og uhyggelige forhold på en båd. Var det meningen, de skulle fragtes et andet sted hen? I givet fald, hvorhen og hvorfor? Hvem var manden i den mørke bil?
Måske får du lyst til at skrive videre på den en skønne dag!
Hilsen Charlotte

Hej Theis!
Du har skrevet en spændende og god historie, men jeg er ikke sikker på, at den hører ind under krimi-genren! Ganske vist er der begået en forbrydelse (forsøgene med Michael) og endnu en forbrydelse er ved at ske, når novellen slutter. Men hvis jeg havde læst din novelle et andet sted end i en krimikonkurrence, ville jeg ikke tænke "krimi". Det betyder altså ikke, at din novelle er dårlig! Den er spændende, og jeg kan godt lide, at du leger med temaet lys og mørke!
Mange hilsner Charlotte

Hej Carsten! En fin historie, du har skrevet! Både sproget og handlingen flyder godt. Du skriver om dig selv, at du er "håndværker", når du skriver. Det stemmer også i denne krimi - "den fungerer" både i form og indhold. Dejligt at læse en velskrevet og velkomponeret novelle.
Hilsen Charlotte

Flot novelle. Har man selv haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet, ved man også, hvor fantastisk det er, når det "vender"! Dine personer er meget levende og autentiske. Av, for en fortælling!
Jeg har prøvet at forestille mig, hvordan novellen ville være, hvis Elliot havde været en pige, og jeg giver dig helt ret, Camilla - Elliot skulle ikke have været en pige. Som dreng er han et ekstra spændingfelt i novellen, og netop det faktum, at drenge også har spiseforstyrrelser, men slet ikke er så synlige som (nogle) piger, tilføjer novellen en ekstra uhyggelig, men desværre realistisk dimension.