Hej Klaes,

Det er en sød lille kærlighedstekst her. Fine følelsesbeskrivelser. Har et lille problem med din kommatering - det ligner ikke, at du har tænkt over kommaerne, og det ødelægger læsningen. Derudover forstår jeg ikke rigtig opbygningen? Kan godt se at de starter med et roligt tempo, men det er som om, at du går fra "slow" til "speed" fra den ene sætning til den anden - det er nok mest en smags sag, men jeg kunne godt have tænkt en overgang fra de meget lange sætninger, til de helt korte og forpustede enkeltord. Måske et helt nyt afsnit - bare for at give det hele et bedere "flow"?

Men er bare forslag - men kommateringen bør du virkelig tjekke, det er synd at sådan en lille ting, skal stjæle al fokus fra din tekst.

/Astrid

Hej,

Hmm går ud fra at den ny skrivestil er de enormt lange sætninger? I mine øjne er de lige lange nok, eller også er det sprogligt, der mangler noget - i hvertfald havde jeg svært ved at få læst sætningerne til ende.

Emnet er fint, men vil mene at teksten kræver en smule finpudsning, der gør den mere fangende. For pigens tanker er skam spændende - om end en smule ordinære - men sproget er ikke specielt flydende. Her hentyder jeg til at du tit laver gentagelser, som ikke rigtigt passer.

- Håber ikke det bliver for hårdt, for er bestemt ikke meningen!

Mvh Astrid

Fin lille små filosofisk tekst. Jeg ser det nu en del anderledes, som at klogskab opstår ved et vist niveau af anvendelse af viden, og genialitet kan måske så siges at være at skabe en viden som så anvendes - eller blot siges, at være en sværere tilgængelig viden, eller en mere kompliceret viden, der anvendes bedre end ved "almindelig" klogskab.

Dog vil jeg totalt gå imod din idé om at nogen er født dumme. Det kan jeg ikke godtage. Som alle ved er der forskellige former for intelligens - og intelligens må hænge uløseligt sammen med viden, klogskab og genialitet. De fysikere du nævner er måske genier indenfor deres felt - og det med feltet er da vigtigt at have med? Hvor det er almindeligt kendt at de fleste gode fysikere er mere eller mindre handicappede når det kommer til mennesker - der har de en viden nærmest lig nul. Synes jeg godt du kunne have taget med - for man kan ikke tale om én slags viden, den ultimative. Der er forskellige slags.

Mvh Astrid

Hej Marlene,

Nu har du jo læst lidt af mit, og derfor syntes jeg kun det var på sin plads at jeg "tjekkede dig ud". Og indtil videre, så er jeg bestemt ikke skuffet og skal nok læse mere! På trods af at digte sjældent har været min kop te, men tilgengæld går man jo aldrig helt galt i byen med en smule velskrevet humor :)

Mvh Astrid

Haha, min følgende kommentar er skrevet i den allerbedste mening: din historie er gennemført plat! Og når noget er gennemført, så er det en fryd. Det er rart at se, at der findes en smule selvironi omkring tekstskrivning herinde - det kan hurtigt blive for højtideligt!

Jeg trak på smilebåndet og bifalder dit lille komiske indslag.

/Astrid

Det er en ganske fin tekst og en ganske sød historie. Gad godt se dig lege lidt mere med den "katastrofe", der åbenbart er sket. Have faren som en subtekst til det hele og hinte til den - men ikke direkte sige at her er farligt eller havd der er sket. Men er bare min lille strø tanke.

Èn enkelt lille ting: Det afsnit du laver efter "du ved jeg lægger mærke til dig" virker meningsløst og egentlig forstyrrende på mig da jeg læste teksten :)

/Astrid

Først: "Dér er en løsning (...)", der skal ingen trykstreg være. Puha, godt så er det ovre (det sprang mig lige i øjet og irriterede mig grænseløst).

Budskabet er jo ganske sandt og også ganske velkendt. Men jeg savner noget når det kommer til det sproglige? Det er ligesom det ikke rigtig flyder. Hvis jeg skulle have min vilje, så ville jeg gennemgå teksten og smage på ordene og sætningerne - en god tekst flyder. Den hakker aldrig - og sproget er der så vi kan lege med det. :)

/Astrid

Jeg er enig med Oscar. Hvis man laver så kort en tekst og med så lidt "indhold" - forstået på den måde, at der ikke er noget plot, ingen tvists, og knap en historie, så er det sproget, der er i fokus. Det betyder, at der skal leges med ordene og at de skal overraske, for det er det eneste overraskelseselement som teksten kan indeholde.
Det du skriver her er ikke unikt, jeg ved ikke at det lige præcis er dig, der siger disse ting, fordi de er blevet sagt på netop denne måde tusind gange før. Du skal gøre sproget til dig eget - hvis det giver mening? :)

Mvh Astrid

Hej,

Efter min mening er en god tekst en, der giver en illusionen af at være et andet sted. En man kan fordybe sig i. Noget der i den grad kan bryde den illusion er små fejl, som fx. stavefejl - som du har nogle stykker af, allerede i første linje. Derudover staver du også som "osse" ? Ved ikke om det er et bevidst stilistisk valg, men var forstyrrende for mig.
Noget andet er at du ofte bruger punktum hvor der burde være komma. Og endnu oftere bruger punktum hvor en længere sætning ville få teksten til at flyde bedre. Forstår at du prøver at give teksten tempo og spænding via de korte sætninger, men det virker af en eller anden grund ikke?

- En sidste bemærkning er at når du nu lader en viden om Kamillas store ordforråd dumpe ind i teksten, ville jeg gerne se eksempler på det. Gør teksten mere virkelighedstro.


I bund og grund er historien spændende, men den er meget ufærdig efter min mening. Den kræver en omhyggelig gennemlæsning og omskrivning.

/Astrid

Hej Anders,

Teksten er fed - det har de andre sagt så jeg vil ikke gentage dem :) Til gengæld er jeg uenig i at det er fedt det hele står ud i en køre - når man har så godt styr på det sproglige som du virker til at have kunne det have være fedt hvis du havde leget lidt med layoutet. Mest af alt fordi teksten her er noget der falder lidt imellem genre og derfor kunne med fordel sættes op med mere linjeskift.

Men hey er bare sån jeg har det

/Astrid

Hej,

Først har du lidt problemer med punktummer og kommatering som virker underligt på mig:
"Alt for meget på hjerte. Som hun bare ikke kunne få ud". Her virker punktummet forkert? Forstår at du prøver at lave noget spænding og sætte noget hastighed ind, men det virker ikke helt.

Derimod, da du senere skriver: "Kold mælk rammer tør havregryn" der er jeg lidt solgt. Synes det kunne være rigtig fedt hvis du arbejdede videre med idéen omkring disse her observationer nu og da. Gjorde dem mere fremtrædende og gav den en større plads i historien. De virker på mig ligesom de scener i film hvor man stopper filmmusikken og kun fokuserer på reallyden - hvilket er fedt! Og giver en form for "nøgen" følelse.

Du har meget du gerne vil have frem i historien her, mange detaljer. Hvilket er fint. Men det bliver for meget. Du behøver ikke fortælle det med moderen der ikke er der hveranden dag eller hvordan det nu er - det hele må godt være mere implicit. Showing instead of telling - den skrivestil ville gøre det hele meget mere spændende, og holde læserens små grå i bevægelse - hvilket er et godt mål at have :)

Mvh Astrid

hej,

Først, elsker at du skriver: "nu er tiden vendt tilbage", synes det flyder og lyder godt og skaber et godt billede i hovedet på en når man læser - er egentlig elegant på en måde.

Resten af teksten er lidt bumlet og flyder ikke rigtig. Men det der skærer mig mest i hjertet er din overskrift... den er ret plat og meget intetsigende. Det er ikke spændende og har en masse konnotationer (for mig) hvor ingen af dem er dårlige, men hvor alle er dårlige, alt for sukkersøde beretninger om ingenting. Du bør overveje om overskriften repræsenterer din tekst på bedste vis.

Mvh Astrid

Hej,

Den er en smule flad - og det virker som om den er skrevet for skrivningens skyld og ikke fordi du som sådan havde noget på hjerte?

Vil dog sige at du virker til at have lidt et flair for sprog - det skal bare bruges mere konstruktivt! I en sammenhæng. "tager tiden med sig" - det udtryk kan jeg lide, og klinger flot.

Astrid

Hej,

Først: "han opladede pistolen" - den lille fejl i den her sætning fik mig i den grad til at trække på smilebåndet: man oplader ikke en pistol - det er trods alt ikke en mobil ;) man "lader en pistol".

Dernæst: Historien er ganske fin, dog bruger du enormt meget tid på at fortælle alting. Især i de første linjer. Det er ikke nødvendigt at vide at de bor i deres afdøde mormors hus - det eneste der er vigtigt er at de bor isoleret (på landet). Milles præcise alder er heller ikke relevant - du kan let komme omkring det ved at skrive noget om at Mille er Johns lillesøster. Ved at gøre det mindre "præcist" det hele lader du læseren selv gætte sig til nogle ting og får derfor læseren til at bruge sit hoved. Det andet gør en tekst kedelig og ødelægger ethvert "flow" i en tekst.

Deres replikker er virker på mit ret mekaniske. Selv prøver jeg helst at undgå replikker i mine tekster, fordi jeg ikke kan få dem til at lyde naturlige. Og kan man ikke det falder teksten lidt til jorden.

Zombie-ideen er ganske god, men du mangler noget spænding. Det kan let indføre vha korte sætninger - de øger nemlig tempoet og dermed spændingen i teksten

Mvh Astrid

Som alle andre kan jeg kun sige: Godt digt.

Dog vil jeg tilføje at da jeg så det rimede blev jeg bange - den slags har det let med at blive utroligt plat utroligt let. Men du er god til at variere sproget og gøre det interessant.

Godt arbejde.

Mvh Astrid

Måske er det fordi man kan læse kærlighed ind i så godt som alting, men jeg læser et knust hjerte. Men det er ikke op til mig at fortolke :)

Men: sproget er ganske fint, dog er der liiiige én lille bitte ting:
"en blomst der står"
Den sætning river mig lidt i halsen når jeg læser den. Den prøver alt for meget på at være højtidelig og derfor at være speciel. Det lyder bedre og flyder bedre hvis du bare ændre det til:
"der står en blomst".

- men er selvfølgelig bare min mening.

Mvh Astrid

Jeg er ikke særlig "digt kyndig", men vil have gerne sige, at jeg elsker den måde du leger med ordene på. Gør teksten spændende og sætter gang i de små grå.

Mvh Astrid

Hej,
En rigtig fin tekst, det er tydeligt at du er en pige i besiddelse af mange ord. Der bruges flittigt metaforer som er med til at gøre teksten varieret og læsevenligt.

MEN, for der er et men, det virker som om at hvad teksten gerne vil udtrykke bliver udtrykt i den forkerte genre? Når jeg læser en novelle gør jeg det med forventningen om at en historie skal til at udspille sig - det sker ikke her. Teksten virker mere som et udtryk for en følelse - og det er ofte hvad et digt bruges til?
Synes teksten er fin, glad og sød - men den bliver for lang når der ingen historie er. Til gengæld ville en omskrivning til et digt være perfekt :)

Mvh Astrid

For at være helt ærligt fik jeg ikke novellen læst færdig, af én helt bestemt grund:

Når man vælger at skrive på engelsk gør man det en hel del sværere for sig selv. jeg går meget op i (for at bruge engelsk) tekstens "flow". Det er mega svært at få en tekst på et fremmedsprog til at flyde ordentligt og blive ligeså levende og spændende som på ens modersmål.

Dette har du ikke formået.

Engelsk har så mange smukke nuancerede ord, udtryk osv og hvad jeg læser her er folkeskole/basic engelsk. Tænk på at du skal nuancere sproget for læserens skyld og ikke bare "få spyttet historien ud". Det er ligeså vigtigt HVORDAN du fortæller, som HVAD du fortæller.

- Undskyld jeg er lidt hård, men havde teksten været på dansk havde den været 10 gange bedre. Og jeg er lidt af en entusiast når det kommer til engelsk litteratur. Du kan med fordel læse noget Jane Austen - hendes sprog er ren perfektion og der får man en fed følelse af hvad sproget kan. Du har valgt engelsk her - brug det til noget. Lad være med at fortælle en dansk historie...

/Astrid

Plottet er sjovt. Slutningen dejligt overraskende. Sproget er (når man ser bort fra de endeløse og allerede kommenterede fejl) godt og spændende - elsker selv når hjernen lige skal arbejde lidt for at følge med i teksten og skal jeg her: tak for det.

MEN! variation er det vigtigste når man skriver. Man læser en tekst for at den skal være spændende og man skriver en tekst fordi man har et evt talent for det sproglige - dette talent vises ikke med at starte en masse sætninger med samme ord (Eddie) eller lignende.

/Astrid

Elsker din overskrift - og i modsætning til Eddie fik den mig ikke til at studse, men bare til at grine. Din novelle er gennemført "mand" (i mangel af bedre ord) endda helt ud til overskriften.

Godt skrevet, det hele flød osv.

Det eneste jeg synes kunne være fedt ville være noget mere spænding af en art? Måske plottet kunne laves lidt om eller lignende? Men sproget bærer historien så fint frem at den ikke er kedelig - plus er sex jo aldrig det der har mest tendens til at kede læsere ihjel.
Men tænk lige lidt over at en novelle er en episode med stor betydning. Et vænnepunkt i en persons liv - hvordan ser jeg det her? :)

Well done.

/Astrid

Hej,
Det første der slog mig efter at have læst teksten her var: velskrevet. Du bruger spændende og anderledes sammensætninger af ord og sætningen samtidig med at du får det hele til at flyde. Du havde mig fra første linje, og det er ellers sjældent, men det første lød så sært og spændende at jeg som læser kun kunne tænke: hvad mon det her handler om?
Kan godt lide historien tema og det triste "virkelige" liv med pligter og du får en helt masse gode pointer frem

Astrid