Kære Anna

Jeg har sjældent læst en blog, der har gjort mere indtryk på mig end den du forfattede her i nat; dit mareridt er af episke proportioner - gyseligt, grusomt, ensomt og forfærdeligt.

Det er en gru at læse.

Hvad vil du stille op med det, I wonder. - Du er ramt, formoder jeg ,af en mand, der har taget så meget mere, end han nogensinde havde ret til, og nu sidder du i saksen.

Forfærdeligt.

At være beskidt. - At ønske, at nogen tog "hadet ud af en" - efterlod smerten i den tid den opstod, og healede, dengang.

Du har store problemer, ven, og de går ikke over med mindre, du får hjælp.

Jeg vil anbefale dig to forskellige steder; to steder, der, i modsætning til det etablerede psykiatriske system, KAN hjælpe dig.

Den ene kender du fra TV - Han hedder Carl Marr Møller - "pik er gud"-manden. - Han er healer, sexolog, terapeut og en af landets bedste inden for sit felt. - Vil ikke gå i detaljer med hans behandling, men han er kvalificeret til at hjælpe dig.

Den anden hedder Søren Ventegodt, og han er dygtig. - Han har en æbleplantage i Sverige, hvor han yder terapi til de, der måtte have brug for det. - Det koster, for de, der har pengene, men har man ingen, så tager han imod hjælp i retur; du får rettet op på din psyke, og du plukker æbler for ham.

Der er dog endnu en ting at sige; du står foran et helvede og et valg.

Enten vælger du det langsomme helvede, der er dit liv lige nu, og ser hvor det fører dig hen ad.

Eller også vælger du at tage imod behandlingen fra, hvis du vil det, en af de to mennesker, eller dem begge, eller nogle tredje, og så ser du de dæmoner i øjnene, der er knivene, der skærer dit liv til blods, og vinder over dem, så du kan vende tilbage til livet.

Notabene; psykiatrien vil nok forsøge at komme ind over, før eller senere, men mit bud er, at de ikke kan hjælpe dig, ikke ret meget ihvertfald; deres metoder er, at de symptomdæmper dig med piller, forsøger at tale dine problemer ud af din krop, og altså, på alle måder, komme til kort.

Du har brug for mennesker, der kan arbejde med din krop OG din psyke, og arbejde med kernen af problemet, så det LØSES, og ikke så du stopper med at mærke.

Du skal have hjælp, men du må finde den rigtige. Ovenstående er mit bud på, hvordan du redder dit eget liv.

Med bekymring og lykke til

Simon

Alt andet end blottet for intellekt

Alt andet end blottet for ungdom

Blottet for alt andet end fylde.

Intellekt uden følelse ER tomhed.

At føle, i en verden reduceret til kroppe og materie

Hvor modig kan de kræve, man skal være..?

Det hele.

Vil du igennem, så må du ind, i dig, og, igennem dig, gennem helvede, til bunden, og derfra, et trin ad gangen, stige op, igennem dig selv, til du atter, er dig selv.

Hvis du ikke vælger visere

Du leder, som den prinsesse, efter den sidste bastion, den sidste, udbrydelige, evige og konstante sandhed.

Den er der.

Jesus er hans navn, Alpha'en og Omega'en - Han er det første og det sidste, den eneste, i sandhed, rene og han er alle menneskers bedste ven.

"De, der kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort."

Således taler han, og således er det.

Men, var dig, kvinde; for én ting er universelt sandt; HAN er kongen, og at indse det, fjerner dig, for et sekund, fra din egen trone, den porøse og falske - illusionen om, at vi er herrer i eget liv - men, kun for et sekund; derefter, efter han har givet dig det, du retmæssigt har fortjent, din plads i denne verden, så bliver du løftet, til din sande plads; på tronen, til højre for ham.

Dette er nøglen og den sandhed, du har søgt, men, min kære; har du modet til at gå ham i møde...?

Kram

S.

Touché.

Spot on. Less is more. Perfekt.

(Må jeg godt få lov at sende min kommentar nu, FP..? *mumle*)

S.

Aww... :D Dejligt!

Vil ha' mere dog. - Mere beskrivelse, mere følelse af lethed, mere mildhed, mere løften af fjerenes milde sus igennem vinden; frihed.. - Fang den for os, vil du..?

Memento mori, min ven; memento mori..

Man kunne ønske respekt for, at røde og, i særdeleshed, de blå havde respekt for tanken om; at når spillet sluttes, så lægges både konge og bonde i samme kiste, men det er nok for meget forlangt..

Personligt går min stemme til Enhedslisten, men selv de, der er det bedste af de værste, er jo også fantaster..

Er der håb..?

Svaret må være nej; måske umiddelbart og lokalt, men fakta er; lortet er eksploderet.

Vi ved det bare ikke endnu.

S.

Mmmhh. Lækkert. Intet mindre.

Fuld af ungdommens frustration; hvilken verden efterlades til MIG? HVEM er de, der lader det lort ske, der er bliver ruinerne, der kaldes mit hjem, den klæge tåge, der bliver luften i mit bryst og pjalterne, der kun lige rækker på mit legeme; HVEM er DE, der byder MIG en fremtid i armod...?

Det er de, du, så fint, har beskrevet i dit digt, og jeg er rørt; Je Suis Charlie.. - Mængden, der; enten har indset, at Goethe havde ret; at døden kommer og, vi må få det bedste ud af det. ELLER, det er de, der, i al deres underskud og afstumpethed, ikke MAGTER at handle, ELLER, det er de værste: De, der VED, men som er ligeglade.

Memento mori; husk du skal dø: Make the most of it, og tilgiv og byg op:

Der er ikke andet at gøre.

S.

hej Natasja!

Har du egentligt DP?

Undrende herfra, for det rammer rent ind i den kategori

Anyways, less is more; vil ikke gå i dybden med digtet, ud over at sige, at det gør hvad et digt SKAL gøre; få en til at føle, intet mindre.

Enkelt og fantastisk.

Simon

Tjae.. Det er vel din egen fælde du går i der?

Regner ikke med, at du er specifikt religiøs, eller har andet end forudindtagede holdninger til det, og hvis det er tilfældet, hvilket man må håbe, siden dit postulat er så hult, at det kun kan undskyldes ved uvidenhed, så er du vel, et og andet sted, undskyldt.

Personligt er jeg troende, helt ind til kernen, og jeg kan garantere dig, at imellem du og jeg, såfremt, jeg har ret i antagelsen om din uvidenhed, så er det MANGLEN på religiøse ritualer, der får guderne til at græmme sig, og ikke os, der, rent faktisk, søger at tjene dem.

I det ingen større krise end, at jeg godt kan li' de 2% af din kommentar, der fungerer; ordspillet, men, at resten, meningen, simpelthen er hul og tom, fordi den ikke er bygget på hverken viden eller visdom.

Hvis i tvivl, så giv bønnen en chance; røven i vejret, hovedet mod jorden og mod øst, et åbent hjerte og en bøn mod Gud.. - Regner ikke med, at du lyst, men hvis du ikke gør det, så har du næppe hjemmel til at klandre andre for det.. - Mener, uden bevis (emotionelt, godt nok, men stadig overbevisende nok) så er det jo nemt at pege fingre, også uagtet, at der er et flertall, der vil støtte dig i Dine antagelser, også, i øvrigt, uden at forstå hvad de angriber..

Anywho, Brother, jeg skulle skrive en vis mængde tekst her, og det er så gjort, sorry hvis det kom lidt hårdt ud, men jeg er ikke på toppen de her dage.

Peace.

Bare husk, Laura: alt er ligegyldigt, undtagen nuttede dyr..

God tekst, ud over det; pisse meget pisse fed pisse dyb, fucking frustration over den verden vi lever i, med rette. Summen af livets totale visdom i samfundet anno 2016 er, helt konkret; folk er idioter. De er ikke bare idioter, der 7.2 milliarder af dem, og kun Ca. 2000 af dem matcher dig, helt, i din personlighed. du er altså omgivet af idioter på alle sider, med Ca. 2000, for dig og de fleste andre, komplet ukendte allierede.. - Ergo; du er født til et liv i frustration over idiotien; med mindre, du falder i geled foran McD sammen med horderne af folk, der ikke bare er idioter, men også tåber, og det er hvor den lander: Et liv med 7.2 milliarder idioter (minus de Ca. 2000, der sikkert heller ikke kan finde ud af det.).

Mit råd til dig? Stop fucking trying. Skriv, fordi det gør dig glad, men verden er rigid og, reelt, sjældent værd at kæmpe for, desværre.

Jeg har købt en campinvogn i skoven, og prøver at undgå de øvrige af mine artsfæller.

Tak for godt skrivt.

S.

"The perfect dancer" - sprogligt ville jeg, umiddelbart, sige, at det er lidt for simpelt, lidt for lige til, lidt direkte, MEN, når man går ind i det, så bliver det understøttende; kompositionen, stakatoen, rytmen.. med sproget, der følger sit eget beat, opstår dansen af sig selv, lidt af en præstation, når alt er sagt.

At hun, vores heltinde, både er smuk, attrået og fuld af vitalitet; et ungt hjerte, der søger glæden, er jo implicit; hun er aftenens gudinde, og hun vinder på mere end krop og ansigt; hun er sanselig, seksuel - overgivende til livets fundamentale byggesten; vibrationerne: hun er liv, hun har dét, og alle vil ha' det, og hende.

Med korte ord, flugten fra livets tomhed, blev en dans med livet, og en flugt fra de små; hun er; "The Perfect Dancer". - Er der nogensinde, ægte, fred, for en dronning..?

Rigtigt fint. :)

Irriterende, at man SKAL skrive mere, så vil blot sige det igen; det er rigtigt fint, og du ved det. :)

S.

Jeg vil ikke kommentere dit digt, blot sige; Don't. Ever. Stop. - Du er ikke en i mængden, du er en af de bedste; the world needs you.

S.

Heidi.. hvor læser du, at hun "har problemer med at stole på kærligheden..?", eller, at hun skulle stole på kærligheden til en mand, hun både ikke elsker, eller som, helt tydeligt, ikke er værd at elske, for hende..? - Kærligheden til den mand, er død, det øjeblik, vi træder ind i digtet: Det er her hun ser ham, det er her, det, i tågerne og deres klarsyn, går op for hende, at den mand, den.. junkie, der ligger foran hende, i deres rotterede, ikke er noget hun KAN elske: Hun troede hun gjorde det, men kommer aldrig til det.

Tilbage er kun kampen for at blive fri, for, og med, at være alene, og bitterheden ved at æde, at det ikke var ham, selv om hun troede det.

S.

jesus fucking christ.. - Det er jo så man mærker røgen pible i næseborene, og tårene, både mine og dine, vælde op i øjenkrogen..

Man fordres til at sige; giv slip, for det er ovre, og ved gud; den dræbende tryghed.. den.. dræbende. Tryghed..

Held og lykke på din rejse.

S.

Kææft, det er lækkert det der! - Fantastisk tekst! (lad det ikke stige dig til hovedet; du er sanselig og skarp, men hovmod står for fald. ;)

Et par iagtagelser, ud over den iboende brilliante og lovende fremtid, der nok venter dig forude; Du er ikke ond. At være ond er en helt anden støbning end den du leverer - du er iagtagende, ud fra et udgangspunkt, der simpelthen ikke kvalificerer sig i den retning: Alene det, at du spørger om hvad ondskab er og, at du i dine nuancer og anskuelser nærmer dig svaret så elegant, men uden at ramme hovedet på sømmet, fortæller jo klart hvilken pol du befinder dig på: Den alment menneskelige,hvor vi, som vi nu engang gør i denne matrice, ikke ved ret meget og hvor vi, for kun de færrestes vedkommende, kommer helt i mål med svarene i de større perspektiver: Vi ved meget lidt, og der er.. fandens meget at holde styr på.

Hvad ER ondskab så? Og det er jo meget enkelt: At være ond (i sig selv et.. fandens ladt og fladt begreb, til at dække noget så ubehageligt) er at glæde sig over andres lidelse; hjerteløst og, ofte, i situationer skabt af den onde. Ganske enkelt.

Det er derfor "ond" ikke dækker. For jeg glæder mig over, at mine fjender lider - er det ondskab, når de har været onde over for mig? Eller er det menneskeligt?

Vi lander, efter lang nok tid ved spørgsmålene om disse ting, ved det faktum, at den eneste parrentend, den eneste målestok, der er, er andre menneskers vue på os: "Det er vigtigt hvad du selv syntes, men det er vigtigst hvad andre syntes". - Forstår man ikke det, så er der en chance for, at man er en ond psykopath.

Men.. og det er så det interessante spørgsmål: Siden vi, i samfundet, har den type mennesker; de onde, kan man så ikke konkludere, at der er BRUG for dem..? - Eller, hvilket vil være mere nøjagtigt, at den type ikke kan undses, alene af den grund, at de er der: De har, som type, haft evolutionær succes, og det betyder, at de har haft et sted at spire i samfundet, og har kunnet mangfoldiggøre sig selv: En ting er, at der er ondskab og onde mennesker, men en anden ting er, at de er her: Skal vi af med dem..? Og, hvis vi skal, hvordan gør vi det så, uden selv at være onde?

Interessante spørgsmål, og jeg håber ikke, du er ked af, at jeg kører videre på dine tanker?

Uanset, det var det fantastisk at læse din tekst; fortsæt endelig med den retning du er på vej i.

Slutteligt, skulle du have lyst til at diskutere tanker og filosofi en dag, så sig til, så er jeg åben for en snak.

De bedste hilsener

Simon

Minder mig om, at jeg trænger til at tage i byen lidt oftere.. :)

Ikke dårligt, men gør det du vil, sanse: brug dem, alle sammen, sjælen mest, glem logikken og hovedet, skriv med hjertet og du har en karriere. :)

fucking lækkert, comrade :) - keep it up. :)

aww, den var sød :)

Forskellen på at være ung og ældre, optimistisk og viis og fornuftig og idiot ligger i håbet.

Ingen tvivl. Men spørgsmålet er om vi selv er så meget bedre..?

Vore egen tid og vore eget rum er, om muligt, mere hult end deres; de har det stærkeste fundament i verden, bygget på de stærkeste bånd: Tro, og et fællesskab i den.

Jeg er ked af at sige det, men imens vi høster frugterne af 1000 i medmenneskelighedens navn, under Mesteren, Jesus, og fortærer hans gaver og verden omkring os, så fedtet hænger over vores køn, så kommer disse fremmede med et anker, der rækker HELT ind i sjælen. Gud er, trods alt, meget muligt med dem, og vi.. Vi forbander hans navn - overlader det til "de andre" at søge frelse..

Vi forstår dem ikke, for vi har glemt hvad tro er, og derfor... kan de meget vel vinde.