søger efter en højere logik
leder med blinde hænder
tror ikke på myterne
finder dem alligevel
søger efter et mål i manegen
som en labyrint med beskæggede klovne
dansende i ubalance med strutskørter
vælter over hinanden og undgår mig
søger efter en følelse i tomheden
uforklarlige spørgsmål aldrig spurgt
forstår ikke kerneværdierne
gemt væk bag gamle uldtæpper
søger efter en forklaring bag alt
en elefant med knækkede øjenvipper
knogler gået af led
stadig mere sammenhængende end ord
søger efter en skønhed aldrig fundet
plamager af skygger bag tungt fløjl
kolde marmorgulve bider hul i knæene
slået omkuld af monstrene
søger efter en sjæl at høre
stilhed forvrænges bag ignorance
tillidsfulde mangler danser i blodet
røde farver blandet med gul
søger efter en smag af genkendelighed
bleghed i ansigtets manglede liv
kors på hjertet og ar i halsen
forvredne ledbånd af velbehag
søger efter en længsel i hjertekamrene
knoglerne stikker ud af intethed
rammer de andre som insektgift
dræber før det besudler mig