Blev netop bevidst om min egen bevidsthed.

Limp Bizkit søgte jeg. Havde et minde om film-delighten "Gothika" - og Behind Blue Eyes.
2004. - Året der blev min introduktion til melodien.

Mindet fyldte mig op - lige indtil annoncen kom. - fire sekunders dyb dyb depression.
Men følelsen svigtede ikke og på det femte sekund, var min finger placeret på feltet "Spring annnoncen over". - Men så skete der noget.
- Et fremmed billede blev præsenteret.

Med bevidstheden rettet omkring den forhenværende illusion, fangede min opfattelse, en landhøne.. ridende, på ryggen af en landskildpadde.

Så kort et glimt - og nu sidder jeg fast. Hvad skal der menes, tænkes, om vores så dannede samfund?
Og padder. Og fjerkræ?

Mennesket har taget et seriøst skridt. - Længere ned af stigen det går.

Om ikke så længe må det blive en nødvendighed, ellers risikerer mennesket at miste sin indøvede forfølgelse af tryghed, - skriv det ned i regelsættet; en hymne. Menneskets hymne.
Det er det, som de søger.

I ønsker ikke et opråb, vil jeg vove at mene.