Dette digt præges af alt lige fra samfundskritik til islamiske bønnekald, og selvom der er en stærk gudfrygtig underdanighed og spiritualitet over det, så indeholder dette stykke knæk-prosa også kritik af denne gudefigur, hvilket er et forfriskende pust, og en nærmest satirisk parodi på underkastelse. Godt arbejde

Rart med lidt satanisme, det manglede også bare! Giver associationer til nogle af de helt store på den norske 90'er blackmetal-scene som Burzum og Mayhem, dog med en billedlighed, der er svær at placere, og gør digtet personligt. Virkelig godt, jeg ville købe digtsamlingen.

Dette er et ganske udmærket, lidt simpelt digt med høj grad af selvironi, virker det i hvertfald til. Kompositionen er næsten fejlfri med et klart fortællermæssigt fokus og en sammenhængende semantik, der skaber stemning. Dog burde man måske overveje at læse korrektur på det forinden, med mindre det selvfølgelig er meningen, at der mangler et L i dejligste, godt arbejde.

Et interessant bud på en særpræget og nyskabende digtkomposition, dog synes der ikke at være taget voldsom højde for hvad man kunne kalde digtets rytmik. Abrupte substantiver som rutevejledningen, smalltalk og samtalepartnere præger de semantiske felter og gør meningen en smule ufokuseret og til tider sløret. Lidt som at overvære en mellemleder i en større dansk medievirksomhed, der forsøger at skrive post-punk digte, hvilket er provokerende. Men digterkunsten burde også være provokerende, og derfor er denne tendens kun positiv, godt arbejde.

Smukt, ømt og med en snert af post-punk-stemning. Velformuleret, velkonstrueret og uden videre hverken indholdsmæssige eller udtryksmæssige problemer. Som at læse en ung, modernistisk F.P. Jac.

Rytmisk, næsten rap-komisk, og kan fungerer både som en lille eftertænksomhed på siden af en kaffekop og på en gravsten.

Metropoliansk fortvivlelse, når det er bedst. Veludført, rytmisk og med brug af mange sproglige kontraster og metaforiske provokationer drysset med tilpas meget bitterhed og frustration. En herlig kop te, jeg ville købe digtsamlingen.

Dejlig gotisk, som en satanistisk udgave af Kingo.

Et af de mest velfungerende digte, jeg har læst på fyldepennen indtil videre. Det giver mig både stærke Pontoppidan og Dan Turèll associationer. Godt arbejde.

Legende, komplekst og velkonstrueret. Godt arbejde

Perfekt. Hvis man så tilføjede lidt blues jazz og en rusten, rygerlungestemme, så ville det være absolut symfonisk. En dejlig undertone af bitterhed.

Rytmisk, dybt, tungt og ganske godt. Ville fungere fantastisk som indledningen på en selvbiografi.

Smukt, velkomponeret digt. Og så snart du får styr på grammatikken, så er det perfekt. Måske en lidt implicit overgang fra din indledning til slutningen.

Sørgeligt, moraliserende og minder mig om takt og tones mest forstenede, stentavler. Dog tyder "digtet" på evner, der burde udnyttes..rigtigt.

Som en biologitime i 6. (Tilført enderim og versefødder, og "moralske bekymringer") Men på en god, harmonisk og velfungerende måde. Som en postoenchlagersk beskrivelse, med dybe rødder...og svamp

Et clash mellem vuggende sømandsviser og grå metropolisme. Kunne både fungerer ved et lejrbål med en sløv, akustisk guitar, og som en monoton jazzet oplæsning i ølstueform. Godt arbejde.

Fascinerende langtrukkent i den allerbedste forstand. Fantastisk formuleret, og minder mig om en abstrakt version af elefantens vuggevise. Der går ikke længe før nogen ligger musik under.

Dejligt provokerende, med en meget velfungerende cyklus, selvironi og så kompakt, at man kan tage en enkelt strofe ud, og det ville kunne fungere alene.

Velskrevet, men med en vis "pivende" fortvivlelse. Gode symboler, god struktur, selvom det godt kunne siges at være en smule uafsluttet. de to sidste "vers" er en smule malplacerede.

Positivisme er altid godt...især når det er provokerende, for så flytter det noget. Og det gør det her. Jeg er inkarneret pessimist, og den eneste grund til, at jeg ikke bare føler mig fremmedgjort over det her er, at det faktisk er ret godt. Der ligger en letflyvende sarkasme indbygget i "i morgen" isotopien.

Det kliché, men uden at blive overfladisk. Tydelige Tove Ditlevsen inspiration, som klæder digtet meget.

Meget smukt, og uden tvivl betonet af godt, gammeldags talent, med et både konstruktivt og drømmende billede på en virkelighedsflugt, der er meget nem at sætte sig ind i. Godt arbejde.

Godt, stærkt og virkningsfuldt. Smager af shu-bi-dua på den gode måde.