Selv når jeg ser ned
heroppe fra broens bue
fanger de mine øjne
De evige stjerner
der spejler sig
på den natsorte flade
af langsomt vand
Men her i byens fysik
er de kun flydende gløder
Det mudrede dybs drømme om lys
I de dunkle kroge uden himmelspejl
vogter en stille rislende sang
Den skærmer
det mørke paradis
med en latter af mildt måneskin
der nænsomt indtager mit blod