Virkelig, virkelig fint skrevet. Det fungerer så glimrende, og man er slet ikke i tvivl om, hvad der her er på færde. Det er lige min stil.
Tusind tak for læsning.

Good heavens, hvor er jeg vild med denne tekst, Jesper! Den er uhyre velskrevet. Og den prikker til mig og vil til dels fortælle mig om noget rent sociologisk og om det, som foregår inde i hovedet på denne mærkværdige dreng. Hold op hvor er det godt. Jeg kan mærke det. Mer' af det!!

god skrivelyst,
Marlene

Hold op hvor er det en sørgelig historie. Og uhyre velskrevet. Om et menneske med meget potentiale, mærker man. Men det er sandt, at mennesket selv er ansvarligt for den eksistens de vælger. At de så ikke altid vælger det, som kunne være blevet 'et bedre liv', kan vi så fra sidelinjen begræde.

Åh, den ambivalens som kommer til udtryk. Den er så spot on! Hvor er det dog et smukt og rørende digt. Måske læser jeg ting, som ikke er der. Jeg har lagt en mor i graven som følge af druk. Og måtte sande, at jeg heller ikke ikke har oplevet at hverken kende eller forstå helt :)

Tak for læsning, for pokker.

Trods digtets længde synes jeg, det kaster mange idéer efter mig. Jeg kan ikke undlade at spørge mig selv om man nogensinde kan komme til at kende et andet menneske fuldkomment :) Man ser jo netop kun brudstykker. Men det er et ret neat valg af billede.
Tak for læsning,
Marlene

Hey Simon, tak for din historie. Den er skæg! Og den fungerer også sprogligt, selvom jeg lige noterede følgende: Pas på med 'hans' og 'sin'. Det er virkelig meningsforstyrrende, når man er overbevist om, at en forfatter har styr på disse ting, men ikke har ;)

”Han trådte ned i hans slidte sko” – sine sko
”Fangede vinflasken på hans vej” – Sin vej
"..vrissede Bea, der […] undersøgte hendes frisure – sin frisure
”Da han havde været mere optaget af at holde hans pik…” – sin pik

Noget andet jeg har noteret er nogle uklarheder jeg faldt over undervejs, som du kan overveje at rette hvis du vil :)

”Resten af drengens garderobe” – Så taler man om hele hans samlede beholdning af tøj, og det er jeg ikke sikker på, det er det du mener.

”tiltrak nomader, karavaner og andre farverige eksistenser” – Lidt uklart, da en nomade jo ikke per definition er en farverig eksistens, og en karavane er bare en måde at rejse på.

Det var bare lige mine 2 cents - Men meget spændende indtil videre i denne tjubang/humor/scifi-ting :)

Keep it up
Marlene

Hold op, hvor er det lækkert at læse, Allan. Men jeg er generelt også pjattet med denne her stil. Når HP forsøger at huske noget, der skete engang og ikke er helt sikker på, om det er husket rigtigt eller kun delvist rigtigt.
Din novelle minder mig om 'Når vanviddet rører på sig' af Nathan Filer, som jeg helt klart vil anbefale dig at læse, hvis du vil have inspiration. Godt arbejde!

Mange hilsner,
Marlene

Hey igen. Det er bare mig. Jeg kan godt MÆRKE det du skriver, men bliver måske bare enormt forvirret af opbygningen, som jeg jo godt kan regne ud har en eller anden funktion. Jeg kunne bare godt tænke mig at så noget mere legato-agtigt.
Pissesørgelig stemning du får bygget, når alt kommer til alt, og det vigtigste er, at vi kan mærke det. Tak.

Mange hilsner,
Marlene

Avra. Det får mig til at tænke på en veninde, som lige er død af kræft. Det er fantastisk at kende blomster, der slår cement i stykker, og som vil slå rødder i andet end det dystre. Tak for det, Lise. Og fortsæt det gode arbejde.

Mange hilsner,
Marlene

Hej Kristina,
bare en generel note og lidt i forlængelse af det en anden kommentator har påpeget - Tilgiv mig for at være hård, men jeg er kun hård når det er nødvendigt: Ingen forfattere har brug for så mange adverbier, altså netop de ord, der beskriver verbet: 'sagde hun stille', 'sagde hun trist', 'sagde hun bestemt'. Adverbiet er ikke din ven! Det er meget mere effektfuldt at vise denne tristhed eller bestemthed du ønsker at udtrykke, på en anden måde, for eksempel ved at fortælle os noget om karakterernes kropssprog :)

Keep up the good work, og husk, at vejen til helvede er brolagt med adverbier.

Mange hilsner,
Marlene

Som de andre kommentatorer, tilslutter jeg mig jubelkoret og de stående ovationer.
Enormt stærke og dygtigt malede billeder - Det er ikke alle der formår at indflette de dersens bibelske historier, uden at overgøre det eller uden det bliver for abstrakt.

Dit var bare enkelt og ligetil. TAK.

Mange hilsner,
Marlene

For fa'n, Martin.
JEG kunne have skrevet det digt. Men jeg tror, det var godt, at det var dig, der gjorde det :) For jeg kunne nok ikke have fået halvdelen af de billeder frem, du maler. Fandme godt.
TAK.

Mange hilsner,
Marlene

Kære Tue. Nu er jeg tilbage. Og vil forsøge så nænsomt som muligt at give mit besyv med :)
Jeg tror egentlig at jeg er glad nok for opsætningen. Men jeg bliver forvirret over tiltalen af 'du'et' i teksten. Jeg havde sådan en forventning om, at 'jeg'et' også ville dukke op og udsige et eller andet for sig selv. Jeg'et siger, at du'et skal tro at det sidste korn er livets egentlige kerne... Men hvad skal jeg'et så tro på? Jeg er vel bare nysgerrig ;)

Mange hilsner,
Marlene

Jeg vil heller ikke kommentere på æstetikken i digtet, men blot på selve indholdet. Jeg er helt med dig og læser det præcis som jeg oplever mit forhold til alkohol! Min mor døde af druk for 4 år siden. Og min far er dog levende, men også alkoholiker. Det sætter altså store spor. Tusinde tak fordi du vil være med til at bryde tabuet!

Marlene

Novra, en spændende og provokerende tekt du har forfattet, Navid! Er ret pjattet med den. Også fordi man liiiige et øjeblik er sikker på, at HP faktisk er en bad guy. Så vasker han hænder. Og så bliver han forarget over de unges udtalelser. Jamen, så må han jo være en good guy, tænker læseren! Og så twister du den totalt til sidst. Det er skidegodt lavet! Virtuel high five herfra, og rigtig god skrivelyst!

Mange hilsner,
Marlene

Kvik er jo også grisehandlerens hund, fra Matador! Du kan jo ikke være grisehandlerens hund, vel?
Høhø. Tak for smil.

Mange hilsner,
Marlene

Haha, hvor er den fin - Jeg fik sådan et stjernetegns-association, måske var det ikke engang med vilje? ;) Jeg kæmper nu selv med vægten, men ikke helt på samme måde som de fleste mennesker - jeg skal gøre en stor indsats for at holde mig på 46 kilo, og det er jo belastende på sin egen måde. For hvem pokker har tid til at spise hele tiden?! :D

Tanker,
Marlene

Hej Levi,
digtet rejser nogle interessante spørgsmål - Er det overhovedet nødvendigt at spekulere over disse store spørgsmål med livets opståen og forfald og dets årsag? Man behøver jo ikke være sikker i sin sag, for at kunne leve et smukt liv som et fuldendt menneske :) At hjernen bare er årsagsorienteret, kan vi nok ikke hverken sige os fri for, eller gøre noget ved.
Jeg selv har intet problem med at leve i lykkelig uvidenhed - Så giver giver mig til at tro istedet. Men sådan har hvert et menneske jo dets egen måde at håndtere mysteriet på.

Tak for en god oplevelse,
Marlene

ÅH, hvor er det dejligt at have dig tilbage, Lady Fie! Jeg tror, vi er flere, som har savnet din altid klare stemme. Denne er ingen undtagelse :) Erkendelse kan både være en kælling og en lettelse.
Tak for dig!

Knus,
M.