*
Det er tanken der flytter bjerge
Nu tanker du det sidste mod
For hvad det er værd, så værsgod
En sidste pilsner til turen
*
En kold fra skabet og skål
Du ved vel hvad du var!
Mærkelige forbehold man har
Om forhold; om de labyrintiske svar
*
Du har været en hjælpende hånd
- har været stridbar
Mand, søn og sviger såvel far,
men altid mest menneske
*
En sidste skål for dig
- en ny situation flytter ind
Så må du have held og god vind
Dåsen er tom, og jeg har det som;
*
Kendte og forstod jeg dig aldrig helt!
Men tak for skænken alligevel
Respekt og et sidste farvel
På finurlig vis; grundstenede du lykken!
*