Jeg er lidt i tvivl om hvad det genremæssigt hører til, en start på en novelle, et essay, bare en tanke? Uanset hvad er det fantastisk skrevet, jeg kan seriøst mærke valmuerne svæve omkring mig, og får generelt bare en dejlig blød fornemmelse når jeg læser teksten. Du kan virkelig noget med det billedlige, og også noget med historien, den rører dybere inde end man skulle tro. Flot :)

Det virker som en spændende roman, men jeg er enig med Mikala, pas på du ikke afslører for meget og der derefter ikke er plads til mere handling uden at du bryder den røde tråd. Jeg har i øvrigt et forslag til:"Vi er i samme krop, men vores sind er to". Hvordan kan man være i samme krop? Mener du ikke at de to er i samme sind, men hver sin krop? :)
/Liv.

Det minder helt om en folkevise, og du kan virkelig også noget med rim! Det er normalt ikke en slags tekst jeg selv ville læse, men jeg synes du har gjort det godt - det er 100 % gennemført.

Det er sgu meget fedt på den der måde, hvor man lige skal tænke over det en ekstra gang. Thumbs up ;)

Meget aktuelt budskab du kommer med her, og hold da op hvor er du god til det med rim!
Er dog i tvivl om "Det vi delte med hinanden, skatte" passer ind i rytmen? Min indre højtlæser blev i hvert fald lidt forstyrret :)

Meget ærlig og fin tekst, udspringer den måske for en oplevelse du har haft for nylig? Det er som regel dér man får skabt de bedste tekster ;)

Gode tanker og refleksioner, der rammer lige dér hvor de skal. Er det en opgave til skolen? Grunden til jeg spørger, er fordi du henviser til mange artikler (hvilket er godt, tag ikke fejl!)

I og med du har sat din tekst under genren essay, synes jeg at du er meget vurderende nogle steder, fx "Vi lever i en illusion om, at....". Her kunne du godt lave sætningen lidt om, til at være mere åben og søgende, hvis du går efter essaygenren vel at mærke. Eks. "Måske lever vi i virkeligheden i illusionen om.....?"
Ellers er jeg meget enig i dit hovedbudskab, da jeg især godt kan relatere til det, da jeg blev student. Nu er det efterhånden 3 år siden, og jeg har været ude at rejse en masse, men det der har defineret mig mest, var at finde vejen selv, og skrue ned for forventningerne. Tag ud selv, oplev og lev. Bestil selv, bestem selv. Det får du uendeligt meget ud af :)

Du skriver godt, og forstår virkelig at sætte en stemning man kan mærke, dine beskrivelser føles meget levende når man læser dem. Som de andre har nævnt, er der et par småfejl hist og her. Gør dig selv den tjeneste at rette dem, så vil du undgå fejlene næste gang ;)
Jeg ville måske overveje at give lidt flere hints til, at det var en jødisk familie, for jeg fik ikke lige fat i betydningen af ordet "stjerne" i denne kontekst. Evt. kunne du give hovedpersonen et mere jødisk navn?
Alt i alt må din lærer være stolt, jeg læser selv til dansklærer i folkeskolen og det er langt over (det generelle) niveau, det du har skrevet :)

Fint meget simpelt digt, det er noget jeg kan relatere til og derfor noget jeg kan lide! Afslutningen er især god, den er åben men man får stadig en følelse af, at det er slut. Det minder måske lidt om afslutningen på en Ida Jessen eller Helle Helle novelle? Det virker fedt synes jeg :)

Utroligt malende digt, jeg føler næsten at jeg kan mærke bølgerne rive i mine egne lemmer, hvad enten de skal forstås som fysiske eller noget helt andet.
Du inspirerer mig med dine digts rytme og mystik.
Liv

Jeg kan godt lide, hvor simpelt dit sprog er i denne novelle, det fungerer ret godt i henhold til temaet. Selve handlingen er måske lidt uoriginal, men den vækkede nu stadig noget i mig, jeg kunne relatere til. Derudover er du god til at skrive dialog, der ikke lyder for kunstig!

Virkelig fint digt - noget man selv i den grad kan relatere til. Det virker utrolig godt, at du bruger en form for semantisk skema i dit ordvalg (eks, mayday, autopilot, standby) i en anden sammenhæng, end den man normalt ville bruge disse ord til.

:)