Da jeg var barn
var jeg lykkelig;
dansede i mælkebøttemarkerne
og spiste is på havnen,
duftede til sne og gran og bøgen
når den sprang ud
Så blev jeg ung
drak guldøl og cyklede gennem sommernatten,
stod ensomt
ved mørkets busstoppesteder
mens jeg smagte på fortvivlelsen
og forventningerne
Men en dag fandt jeg dig
og så lo jeg højt i solen
prikkede dig i siden
indsnusede duften af din nakke;
og blev atter til et barn
der nu danser gennem livet