Hej Mathilde,

Det er helt usigelige smukke fraser du får lagt fra dig. Du formår at beskrive noget der næsten er dybere end hvad man selv kan håbe på. Især Hun vækker usaltede tåre i mig tog pusten fra mig. Jeg er langt fra bevandret i digtenes verden. Men jeg glæder mig meget til læse mere fra din side.

Smukt!

Alt det bedste,
Kaa

Ps. Jeg bemærkede også lidt med endelserne. At foran = slut på "e" (spise), han, hun, den, det eller jeg foran = slut på "r" (spiser). "Cykle/Cykler" er altid en god reference.

Hej Caroline,

Et flot digt. Både meget alvorligt, men også ganske insigtsfuldt. Især når man tager din alder i betragtning.

Godt gået...lad der endelig komme mere.

Alt det bedste,
Kaa

Hej Marianne,

tak for umådeligt god læsning. Og på trods af at jeg havde gættet slutningen, var jeg grebet - fra ende til anden - af den tætte stemning man næsten både kan smage, lugte og se for sig, og af de ord du komponerer som var det en symfoni.

Jeg har læst flere af dine tekster, men dette er den der umiddelbart har fanget mig mest. Det er en fornøjelse den måde du både for blandet det smukke, det komiske og det lidt triste, og jeg ser frem til at læse mere fra din side.

Alt det bedste,
Kaa

Hej Louise,

Har lige læst prolog og kapitel 1 af din Roman "Lykke" og generel følte jeg mig ganske fanget. Du har nogle ufatteligt smukke sætninger gemt i dig, som brænder sig fast som billeder på nethinden. F.eks. "De stille gader, hvor aftenskumringen langsomt udfyldte alle revner og sprækker" eller "Ensomheden udfyldte hendes behov for at have nogen omkring sig" eller "Stikmærkerne på hans nøgne underarm lyste op i det gule lys som sorte dødsstempler" - jeg elsker dem alle. Faktisk så jeg personlig gerne mange flere af dem. Til dels fordi jeg, selvom jeg sagtens kan danne billederne selv, elsker den slags beskrivelser, og til dels fordi du netop er så god til det.

Sproget er generelt rigtig fint. Der er dog enkelte tast- og stavefejl hist og her og jeg føler at enkelte sætninger kunne pudses lidt op. Jeg er dog langt fra vidende om den slags, men jeg kan da komme med et eksempel på hvad det er jeg tænker på.

Lykke orkede ingenting. I gangen smed hun overtøj og sko i en stor rodet bunke og trak nylonstrømpebukserne af, der alligevel var løbet hele vejen op af hendes venstre ben. Nylonstrømperne smed hun i køkkenets skraldespand og satte vand over til en kop aftente.

kunne jeg eventuelt se således ud...

Lykke orkede ingenting. I gangen smed hun overtøj og sko fra sig som de nu engang faldt. Nylonstrømperne var løbet hele vejen op ad hendes venstre ben, så hun trak dem af på vej ud til køkkenet, smed dem i skraldespanden og satte vand over til en kop aftente.

Et forsøg på at fjerne gentagelse af nylonstrømperne og lave forløbet mere flydende. Følte lidt at "en stor rodet bunke", var en selvmodsigelse. Både fordi bunken næppe kunne være stor (med kun overtøj og sko), men også fordi rodet og bunke ikke fungerer så godt med så få elementer.

Dette bringer mig dog også til et spørgsmål. Hvorfor har hun overtøj og nylonstrømper på hvis luften er varm og klæbende til hendes hud.

Hvorom alt er har jeg været rigtig godt underholdt. Mit umiddelbare indtryk er at vores kære Lykke er en lidt trist skæbne. Men har også en følelse af at hun bærer rundt på meget mere end lige førstehåndsindtrykket. Er meget spændt på at finde ud af hvem den lille pige er, hvorfor hun har et forhold til en mand der dukker uanmeldt op tidlig morgen og som hun ikke tør folde sig ud for længere. Generelt set er jeg bare meget interesseret i at lære Lykke bedre at kende.

Igen...tak for god læsning. Håber der snart kommer mere. Håber ikke mine kommentarer har været for udtydelige eller rodede.

Alt det bedste,
Kaa

Ps. Findes der andet end "billige IKEA glas"?
Pps. Ville man ønske at have en psykiater der gik rundt med en Mickey Mouse pung? :)

Hej Anneka,

Fantastisk og lige på beskrivelse af hvad tanker er for en størrelse. Har du tænkt over, at alt hvad du skriver også kunne beskrive "mennesker"? Slående hvis man tænker over det.

Det var en fornøjelse at læse det. Tak.

Alt det bedste,
Kaa

Hej Mikala,
Min umiddelbare fornemmelse var at det mindede en del om den slags film, hvor der - på trods af al ulykke - er en eller anden hat, der bliver ved med at dokumentere med sit videokamera. Men jeg blev hurtigt fanget ind af din fantastiske fortællestil og flydende sprog og fandt ro og forståelse for brugen af diktafonen. Kvindens nærmeste forbindelse til sin mand, og den beroligende effekt det har på hende.

Enkelte steder fortæller logikken mig at det havde været smart for hende at slukke den. Men så ville du som fortæller, muligvis have tabt spændingen og dermed læseren.

Du mistede mig lidt på kvindens længere forklaringer sidst i novellen. Dem synes jeg ikke man nødvendigvis behøvede. Men generelt gennem hele historien var jeg voldsomt revet med. Slutningen havde et perfekt blink i øjet. Forstår godt dette var en vinder :)

Tak for god underholdning. Glæder mig til at læse mere af dig.

Alt det bedste,
Kaa