Hejsa Siw,

Synes det er en fin stilren fortælling, den overholder bevidst eller ubevidst en masse genre-konventioner og synes den fungerer godt.

Hvis jeg skal give noget konstruktiv kritik ville jeg klart arbejde mere med billeder og sprogbrug. Du har mange sætninger eller billeder, hvor jeg godt kan regne ud, hvad det er du gerne vil sige, men bliver nødt til lige at stoppe op for at få billedet på plads, fordi jeg synes det er lidt “off” - det er naturligvis min egen mening, så føl dig fri til at være uenig =)

Her er nogle eksempler:
1) “der straks slukkede med et hyl af død “:
Et lys er stille, lys ‘hyler’ ikke og døden er i og for sig også ‘stille’. Når et lys slukkes vil jeg mene det gøres med et “suk”, “et dødens åndedrag” en “hvisken” eller lignende (igen det er min holdning)

2) “Kareterne kørte i den stive sne, der knirkede klagende” - igen synes jeg ikke billedet af “stiv sne” giver mening, jeg kan se hvor du vil hen, men kan sne være stiv, jeg stopper op i min læsning.

3) Brugen af ordet “toilet” i forbindelse med en fest/galla i et palæ, det trækker ligesom en ud af den ‘romantiske”/’storladne’ stil og gør den helt hverdags-agtig. Det bryder magien. (Hvis det giver mening)

Derudover er der i sætningen med kareterne der kører, nok lidt meget bogstavrimeri på så kort en sætning. Det kommer til at virke opstillet (jeg er også selv meget glad for at gøre det så, hvis det er opstillet forstår jeg godt lysten til at gøre det, men sætningen skærer mig lidt i øjnene). Jeg ville skrive det mere a la “Kareterne kørte mod palæet igennem den knirkende sne.”
Så får læseren også lidt mere ud af sætningen, da der så er en destination i stedet for nogle kareter der forstå mig ret “bare” kører rundt.

Lyset der slukker med et hyl af død, virker også overdramatisk i forhold til den mere “mystiske” indledning du har, den hypnotiserende stemme og et hyl af død synes jeg ikke harmonerer, et billede af et lys der dør ud med en hvisken, synes jeg ville virke bedre.

Og nu skal jeg nok stoppe er vist allerede blevet alt for navlepillende =)

Jeg synes som først nævnt at historien er grundlæggende godt, men savner lidt i detaljen.

Håber du kan få noget ud af mine kommentarer og at jeg ikke er fuldstændig på månen,

Mvh Eske

Hejsa,

Historien er fundamentalt spændende og de korte hjælper til at gøre den let læselig.

Jeg synes, at det ville være spændende, hvis stemmen fik lidt mere personlighed eller at fortælleren evt. kunne tale igen til den eller være lidt mere kritisk overfor at der lige pludselig er en stemme der taler til ham/hende.

Jeg synes også kniven er lidt for nemt sluppet, specielt når den lyder som et stort mordvåben og ikke bare en foldekniv - hvor kommer den fra? Fortælleren kunne selv ubevidst have taget den med sig eller det kunne være noget andet der lå i kammeret - en jernstang ville måske være mere logisk og mindst lige så grusomt. Kniven bliver lidt en kliché, når der ikke gøres mere ud af den, synes jeg.

En hurtig korrektur kunne også have fjernet et par småfejl rundt omkring - blodsting/blodstænk var nok den mest grelle =)

Synes der er plads til forbedringer der kunne give historien noget mere dybde - det kunne være sjovt at lege lidt mere med hvad der sker i fortællerens hoved eller hverdag. Derudover er det en fin læseoplevelse, der måske også mangler en overraskelse eller et twist.

Håber du kan bruge noget af feedbacken eller se hvor jeg vil henad =)

Fortsat god søndag (hvad der er tilbage af den)
Vh Eske

Hej Mikala,

Jeg har ikke så meget at sige - det er en god, sød og målrettet historie. De små detaljer jeg hænger mig i, er til gengæld ikke fattet i korthed...

Historien bevæger sig på grænsen mellem det realistiske og det eventyrlige og du klarer balancegangen ganske godt, men jeg kunne dog ikke lade være med at tænke "hvad fanden hun laver med en klvon som Danny". Hun må have kendt ham et godt stykke tid, de har boet sammen 3 måneder og der må være gået en del tid før det også... så hun må vide hvordan han er og ha en idé om hvordan han vil være overfor hendes højtelskede barn.
I eventyrkonteksten er han naturligvis skurken og rammer plet - men i den realistiskekontekst mangler der måske en motivation... men netop på grund af balancegangen går Danny an som skurk og skal fremstilles som du gør =)
Og det virker ikke umiddelbart let at kunne skrive en motivation ind uden at bryde med historiens gode tempo.

Afslutningen er jeg lidt usikker på - igen er vi ovre i eventyrverdenen, men hvorfor ligger der en klump guld tilbage? Ligger trolden det som en slags betaling for et godt måltid, eller er Danny forvandlet til en klump guld og i så tilfælde ville en klump kul eller mindre ædelt metal.

Alt i alt en rigtig god historie som jeg nød at læse. Men den svære og spændende balancegang mellem realisme og eventyr skaber lidt problemer for mig som læser.

Mvh Eske

Gennemført og velfortalt.

En tekst som denne kan af og til tendensere til sødsuppe, men du undgår det flot, jeg er dog ikke helt sikker på hvordan - tror det er, fordi du bevarer en spænding (du ved ikke hvordan det skal ende med hende, den kan potentielt ende meget tragisk, indtil til allersidst), og du holder historien meget virkelighedsnær (man tror på det kunne ske for hende).

Historien flyder rigtig fint og er ganske sød og minder mig i fortællestil egentlig mest om et eventyr/hverdags-mirakel-historie så også det rammer du i øjet (da det vel er det du har sigtet efter, når man ser på din fortæller hans arbejde og din setting).

Har ikke så meget konstruktiv kritik, men så må du klare dig med ros =)

Well done
/Eske

Hej Jacob,

Først og fremmest kan jeg godt lide din stil med korte sætninger, det er en dramatisk måde at skrive på, og det virker ganske godt i den kontekst hvori du bruger den - en dømt/fortabt mand der reflekterer sin nuværende tilværelse.

Men du kludrer i den og har sætninger der ikke er korrekte, hvor jeg bare stopper op og studser over dem. Han omtaler sin kæreste som både anden og tredjeperson, hvilket heller ikke er elegant, det bryder historiens flow og stil.

Slutningen bliver også skæv med den mørke mand der vifter med knive og antydningen af tæsk, hvorfor skal det ind? Det bryder din stil synes jeg - og virker overdramatiserende og er lidt mere over i amerikansk fængselsfilm-genren.

Jeg skal heller ikke lade som om jeg ved alt om dansk ret - men uagtsomt manddrab (som der så vidt jeg læser er tale om, idet han kørte i bil og var fuld) giver max 8 år - og så skal der virkelig være skærpede omstændigheder - det er urealistisk at få 8 år for at køre en person ned i en brandert - overlagt mord måske.

Til sidst har du nogle gode dramatisk "3-punch sekvenser", som jeg synes du kunne gøre lidt ved, selvom de egentlig virker ok, kan de sagtens virke bedre.

Det var jo mig der drak. Det var mig der kørte bilen. Og det var mig der så blod på forruden.
Du får mere fart i den ved at fjerne det "Og" det flyder bedre og ligger bedre i munden.

Knogler, hud, blod og skinneben.
Mit forslag er at fjerne skinneben, det er simeplthen ikke et dramatisk ord, jeg tænker skinnebensspark i skolegården når jeg hører det og det lange ord skader desuden igen dit flow lidt.

Derudover har du simpelthen for mange stave og slåfejl i forhold til at teksten er så kort som den er og det ødelægger læseoplevelsen, gør dig selv en tjeneste og gå den igennem en ekstra gang og lav først og fremmest korrektur, for potentielt er det en ret godt fortalt historie.

Håber du kunne bruge noget af det og ikke bare synes jeg er en mavesur detaljerytter, men når historien er så kort er detaljerne virkelig noget der bør kæles for =)

Mvh.
/Eske

Heya

Det er en herlig logik du præsterer at trumfe igennem. Og fortællingen holder vand det meste af vejen, der er lidt sproglige småting som jeg synes bryder med universet.

Bemærkningen i parantesen - synes jeg er unødvendig, synes du udvander pointen ved at gøre den så klar.

Andre gange synes jeg du fjerner dig lidt fra 'lille pige' universet, eksempelvis at hun "marcherer", det gør små piger da ikke - eller er jeg gal på den?

Du laver også en underlig konstruktion lige efter eksemplet med lejrskolen.
"Hun blev nødt til at gå ned til drivhuset og hente spejlbilledet tilbage. Hun vidste også, at der ingen tid var at spilde osv." Rent logisk set, er det vel fordi spejlbilledet kan løbe længere væk, at der ingen tid er at spilde og det er derfor hun bliver nødt til at gå ned og hente spejlbilledet tilbage? Du præsenterer det i omvendt rækkefølge, hvilket fik mig til at studse lidt (tog mig lidt tid at finde ud af hvorfor jeg hakkede i det stykke dog)

Man kan vel godt tillade sig at kræve lidt logik i en så logisk historie =)

Men nok navlepilleri - det er dejlig lille historie.
Mvh Dr.Zoidberg

Som Wivian synes jeg det er en god skildring af hovedpersonens situation, rigtig god endda.

Hvis man skal give den lidt kritik med, er det nok at slutningen er lidt sødsuppeagtig - i forhold til resten af historien, men ved ikke om dette er hensigten? Men hvorvidt det er sødsuppeagtigt eller ej, afhænger også af modtageren og dennes humør, nogle gange er det jo det vedkommende vil have/forventer.

Endvidere synes jeg også at ringen der snævrer sig sammen er et godt billede, omend lyset der fylder hende er lidt af en kliché, bruger du det fint i afslutningen - selvom jeg tænkte kliche, da jeg læste det =). Samtidig er det jo et kendt problem at beskrive, hvad der sker i det øjeblik man dør og du løser der ret elegant...

mvh Dr.Zoidberg

PS. Hvordan kan det være alle tror man bliver fredfyldt i det øjeblik? Er det bare en forestilling der gør døden mindre skræmmende?

Hmm dine 'humoristiske' finurligheder er for forudsigelige og det ødelægger det lidt. Der er også detaljer der umiddelbart bliver brugt for lidt, havde fx. forventet lidt mere af den alternative moster. Selve historien er klassisk og du viser en god forståelse for dine karakterer. Men historien er som så ikke morsom, på trods af andre klare plusser som at den velskrevet, uden sproglige fejl osv. Men det bør nok også nævnes at jeg i stor grad er fan af crazy-komik, hvilket jo ikke ligefrem kan bruges som benævnelse for din historie.

Historien er ret uberegnelig fra start, hvilket jo er fedt. Men det irriterede mig at du var så direkte i drømmen, det er måske også lidt den lette løsning - så når det andet nu er godt, kunne du måske overveje at dreje det på en anden måde. Sproget er rimeligt. Der var dog lige; hagl på størrelse med tennisbolde - ok overdrivelse fremmer forståelsen, men det danner faktisk bare et svagt komisk billede i mit hoved - måske lidt minre overdrevet eller omskrivning. Ellers god historie med en rigtig fin slutning.

God og ganske gennemført idé. Desværre virker din 'vågne op' del ikke så godt, syntes jeg. Det bryder ligesom mystikken. Måske du bare kunne have undladt den, og skrevet at han gik ud og hentede et glas vand, for så igen at gå i seng. Dette ville give lidt ekstra tænke arbejde til læseren, men være mere elegant efter min mening :)
- Godt nytår, mvh Zoidberg

Sproget er godt, dog plettet af nogle svipsere (purre had burde vel være purt had? eller er det mig der er dum?)

Ellers mangler historien et lille tvist til sidst, den er lidt forudsigelig, men det er acceptabelt pga. dit gode sprog og Aleksandr der klør sig undrende i nakken til sidst.

Starten er lidt træg og historien er måske ikke fantastisk i sig selv, men det er måske heller ikke som historie nærmere som en kommentar/debat den er interessant...
Men din feltherre er for rå, også han halter(er banal i starten men man kan virkelig se ham sidde og slynge whiskyen i glasset til sidst, tage en dyb indånding og sige til sig selv, hold kæft hvor er jeg god. Et rigtigt møgdyr! Ham kunne jeg let falde for... som person i en fortælling naturligvis :)

God historie og godt skrevet. Kan virkelig godt lide din beskrivelse af den "tomme" verden. Hvad den mangler i originalitet vinder den på et godt sprog.
P.S jeg lagde ikke mærke til stavefejlen ;)

Hej Bjørn
Godt sprog, især i starten. Man savner desværre lidt gru i midten. Du kunne godt have smurt lidt ekstra på omkring selve "uheldet". Men alt i alt er det godt klaret på så kort en tekst.

Det er hidtil uhørt klasse! Sjældent har jeg set noget så hysterisk morsomt.

Har selv prøvet at skrive lignende ting, men når ikke det her til sokkeholderne.
Mvh. Dr.Zoidberg