Åh, en fin rørende tekst, der bare sagde mig så meget med det samme. Du fanger os virkelig ind fra start. Så smuk og trist på een gang beskrivelse af at være ensom midt i mylderet. Utroligt, at du er så ung og allerede har så meget dybde.

Een lille ting at være obs på: "Men i beroliger mig", bør være: "Men I beroliger mig". Altså med stort I, som du jo også skriver i resten af teksten. Sikke bare en slåfejl, som er så ærgerlig, når man udgiver :-)

Sikke et smukt digt!
Hvorfor skriver du allerede i starten, at I må skilles? Det er nemlig midt i en fin fin hændelsesbeskrivelse, hvor I endnu ikke er gået fra hinanden.
Jeg sad og ventede på et "du så dig ikke tilbage" efter "uden at støtte mig"

For mig var det ærgerligt med de to sidste linjer. Dem ville jeg helst have undværet. Dit smukke digt ville slutte mere poetisk uden dem. Hvis det er vigtigt for dig at få denne sidste holdning med, er jeg sikker på, at du med dit talent kan gøre det mere raffineret ;)

Ih, hvor er den fin!

Du fangede mig desværre ikke. Jeg forsøgte mig flere gange men sad blot og ventede spændt på, hvad teksten mon skulle give mig. Svar gerne og så prøver jeg igen ;)

Puha, ja, den er forståelig. Jeg læste den med frygt og sad spændt og gættede på alt der der bagved de fine hentydninger og symbolikken. Så fin en kort historie med så megen dybde.

Sikke en rørende historie. Du forstår virkelig at skrive så det fanger mig med det samme. EET problem: jeg vil gerne høre mere :-)

Det kunne være så spændende at høre i hvilke andre sitautioner, du savner din mor. Og hvad er der sket før denne her situation?

You go! ;-.)