Det er tomheden
Tomheden i ventetiden
Ventetiden på hvad?
Er det hele bare ønsketænkning?
Hvad er det jeg venter på?
Ved jeg overhovedet hvad jeg vil have?
Når jeg ikke har det, længes jeg
Når jeg har det, længes jeg efter mere
Mere hvad?
Er der mere?
Findes der noget derude for mig?
Eller er alt bare ensomhed?
Tomheden skriger, men efter hvad?
Er tomheden ikke bare nuet?
Er det alt? En lang kamp
Indtil intetheden overtager
Er dette ikke intetheden?
Her er jo intet
Skal jeg dø sådan?
Hvad kræver jeg? Hvad vil jeg?
Jeg ved det lige så lidt som du
Skal det være sådan til jeg dør?
Og hvad er der så?
Kan ikke vente, længes efter døden
Er det forkert?
At ønske at dø og komme til et sted
Hvor kærligheden omfavner mig
Som den aldrig vil kunne gøre det her
Eller vil den? Jeg tør ikke...
Stilheden overhaler mig
Den tager over. Jeg vil bedøves
Af hvad? Af hvad som helst!
Alt andet end dette. Dette hvad?
Trænger... trænger så voldsomt
Til alt andet end dette
Men er det nok?
Tårerne kommer igen, men hjælper intet
Her er jo ingen. Ingen!
Vil der nogensinde være det?
At lægge mit liv i en andens hænder
Vil Han kunne ændre noget?
Jeg håber, men kan ikke vente
Trænger til noget, noget altafgørende
Men det er aldrig nok
Hvorfor kan jeg ikke bare sove?
Knasterne i brædderne udgør mit liv
Her er jo intet, ingen
Kun mig og tomhedens skrig
Som ingen kan høre. Det er stumt
Det er inde i mit hoved
Behøver noget for at lukke det ud
Men hvem vil tage sig af det?
Vil der nogensinde være nogen?
Ligegyldigheden, tomheden, skriget
Det altafgørende savnes
Er der bedøvelse nok?
Er det ikke bare lige meget?
Vil jeg nogensinde være nok?
For hvem?
Stilheden suser i ørerne
Tårerne triller på kinderne
Endnu en smøg, hvorfor ikke?
Nu er jeg tom. Hvad nu?
Sov, for fanden!