Nu I mit hjerte bære jeg en tåre,
Den kommer frem på min kind.
Igennem den lille trænge åre,
På grund af mit bedrøvede sind.

Den smukkeste tåre er nu født,
Åbenbaret for ven og for fjender.
Af andre dråber blev den mødt ,
Fulgt op af tanken jeg sender.

For hjertet bløder når jeg tænker,
På den store sorg der nu lammer
Og tåren fæstner hjertet i lænker.
Som om det hele sjælen rammer

Græd! Lad også din gråd blive set,
Og beret om vor sorg i en stund.
For når den tragedien nu er sket,
Så lad dråben falde fra din mund.

Måske den vil rense vore hjerter,
Tilføje til det som ikke blev sagt.
Må tiden blot hele vor smerter,
For fortiden står altid ved magt.

Vi skal tage vor afsked engang
For så igen at gå ud i vor verden
Men livet går jo sin skæve gang,
Vi glemmer blot aldrig smerten.