Emner popper op som propper på overfladen
ligger lidt og vugger, men bliver så skudt væk
af nye ting der popper op og skubber til dem
tankerækken er i en stadig større strøm
evigt vendende tilbage, med samme spørgsmål

Søger jeg at finde svaret, eller skubber jeg det væk?
Når jeg søger, fyldes tankerne med biveje
jeg løber forgæves i forkerte retninger
vender tilbage og tager en ny vej
startsted altid fra samme plet – evindeligt!

Efter længere tid med søgen efter svar
popper jeg selv op til overfladen
gispende efter vejret, ser jeg alle emnerne
ord i lufttætte poser, uendelige kæder
af sammenhængende sætninger og tanker.

Søger at samle dem sammen, men de driver væk
mine svømmetag laver strømme og hvirvler
jeg ser dem langsomt blive trukket i dybet igen
har ikke mere vejr, orker ikke at dykke mere
jeg mærker vinden, det er blevet fralandsvind.