Snorene ligger over bordet
- han bruger dem dagligt
medens han spejler sig i folk

Nogle dage trækker han i dem
- han føler suset i maven
grænserne for udfaldet er uvist

Oceaner af sjæle og kroppe trues
- dog lyser ansigtet op i rus
når projektørerne rettes mod ham

Han breder armene ud og modtager,
-jublen breder sig i hans hjernes spor
der kører som på skinner, ensrettet

Målet ligger udenfor hans rækkevidde
- derfor trækker han i snorene
hvor der ingen fortrydelsesret er

Marionetterne følger trådene
bevægelserne bliver mekaniske
hvert træk er styret oppefra

Massemordene bliver en realitet
indskriver sig i verdens dagbøger
på retfærdighedens endeløse side