At blive elsket,
som jeg selv kan elske -
så dybt, så blindt.
Det bliver jeg måske aldrig.
Krystallerne glitrer så smukt,
men smelter altid i hendes hænder.
Det er bemærkelsesværdigt,
hvor meget den håbløse pige kan skovle
i så massive snedynger.
Hvis vinteren slap sit greb,
ville du så komme forbi?
Jeg gav dig min hjerne,
hver tanke,
hver refleksion,
hver krølle.
Og lagde det hele frem
under grantræet -
det, der rødmer og banker et sted
i tindingernes kant,
venter på at blive åbnet igen.
Til dig,
fra mig.
Du tager meningen med dig, når du går,
og vender dig aldrig om.
Tilbage ligger et sort-hvidt maleri,
dækket af tiden,
pakket ind i rødt silkebånd.
Til dig,
fra mig.