du driver gæk
med mine indre sommerfugle
der
rundtosset sværmer
om dit falkeblik
i et øjeblik, ville
en vild pige
blot fare vild
jeg er rød
din aura
kastede
håndtegn og håndgranater
mod verden
hvis de ville noget
skruede du bare højere op
eller i smug, klemte
fortabte saltvands-tårer ud
og lod som om, at ingen vidste det
jeg er rød
alt imens regnen siler ned
regner jeg med
at du kun tømmer hovedet i asken
eller kvæles i echo
når jeg ikke er der
og at du trækker persiennerne op igen
når jeg er
jeg er ihvertfald rød
og tilbage igen til sommer