Hjertet galopperede med 190 km/t
Vejrtrækningen blev til en svag hvisken
Tunge som bly blev øjnene
Ikke et sekunds tvivl... Nu var det nu
Jeg bliver endelig befriet
Nu kan jeg endelig finde fred,
fri fra evig smerte, til evig ro.
Men skæbnens ironi vækkede mig dagen derpå
Kolde dråber sneg sig ned ad ryggen,
tænderne klaprede, ætsende kvalme
Jeg vidste, det var for godt til at være sandt