Jeg savner engang grene var sværd
Hvor sten brugtes i stedet for penge
Mad kunne tilberedes fra ingenting
Man kunne være lige det man ville
Skaderne kunne dækkes af plaster
Og hver en smerte blev pustet væk
Der var andre til at tørre ens tårer
Voksne der havde ansvaret for en
Jeg savner at have fantasivæsener
At danse fredfyldt i dagdrømmene
Spinne tanker til finurlige historier
Dengang mine følelser var simple
Glade billeder i plastik chartekker
Skyerne lignede store skumfiduser
Verdenen virkede stor dernede fra
Men mit voksne jeg, har glemt det