Der er rimfrost på de døde roser
Vinteren har indtaget landskabet i store doser
Alt er som frosset i et split sekund
Medens et blåt lys langsomt svæver rundt
Rimtågen som en dyne over den brune muld
Kirkegårdens granit strækker sig alvorsfuld
Nøgne træer strækker sig mod himlen i bøn
Jeg knæler blidt medens du ligger i løn
Jeg står vagt om minderne på Uriasposten
Fornemmer at du stadig er her under frosten
Omk : Forsøger at holde skansen at holde posten
Genopfrisker vores datid og historik
Jeg ved at du lytter med under frosten
Begræder den nutid vi aldrig fik
Mindes de gode år
Fortæller hvor meget jeg elsker dig
Forsøger at hele mine sår
Står ved en blind vej, var du blot her hos mig
Gruset knitre under mine skridt
Jeg har det skidt, alligevel kommer jeg her tit
Perlegruset er gråbrunt på denne årstid
Der er snart gået en år siden den sidste afsked
Er så tom indeni forsøger at holde masken udenpå
For børnenes skyld, men det er så svært at afstå
Fra varme, nærvær og samhørighed
Jeg tror du ved at jeg er fanget i ensomhed
Jeg bliver her lidt endnu skønt varmen lokker
I det fjerne et ekko fra kirkens klokker
B : Forsøger panisk at bryde alverdens tyngdelove
Hvis jeg blot kunne sove
Svæver panisk over ensomme lagner
Valser med dødens guder som kumpaner
Sorte huller bøjer lyset
Danser dødedans med mørke tanker i modlyset
Den korte vej ud af livet som livets nødudgang
Hvis tiden læger alle sår føles den lang
Jeg føler mig så lille, smerten er så stor
Bliver her kun for at holde mit ord
Til børnene vores fælles arv
Den sidste tango på evighedens grav
Du var så tapper da vi fik den endelige dom
Jeg gik nok i panik og talte udenom
Du tog min hånd og kikkede mig i øjnene
Jeg skulle altid være her for børnene
Du var så modig, lovede at jeg aldrig ville glemme
Hvordan ville jeg kunne, jeg høre hele tiden din stemme
Der beretter om de mange lykkelige år
Jeg taler med mig selv for at fortrænge mine banesår
Jeg er så tom inden i, ved ikke hvor jeg skal gå hen
Men dette er ikke slutningen for jeg ved at vi ses igen