Det er sent november, der driver dug og tiden størkner
Kulden slår mod ruderne og det mørkner
I de tomme rum runger din stemmes efterklang
Håbet skulle være det der driver livet frem
Facit var at det gav omkostninger
Efterbyrden efter dine bekostninger
Du tændte mig og brændte mig af
I morgen er der endnu en dommedag
Medens jeg venter på medgang i modvind
Forsøger jeg at vende den anden kind
Omk : Vi lod os ikke bremse af fornuften
Vi lod os fortrylle af duften
Ingen torne uden roser
Vi indtog endorfiner i store doser
Tilbageblikket gennem min tornekrone
Beretter at jeg må afsone
13 års smerte uden fortrydelse
Jeg havde lært at elske lært nydelse
Jeg har lært at der er ingen torne uden roser
Den 7 himmel og kærlighedens osmoser
Kærligheden skal ikke tages med tvang
Jeg går armgang, mindes der var engang
Hvor vi vogtede elskoven nidkær
Jeg har elsket, det er det hele værd
Trods smerten har jeg oplevet paradisets have
Forlad mine synder som afskedsgave
Amors død konsumere den første smerte
Jeg havde været illegitim intim som bomærke
Som tegn på at jeg svigtede drømmen
Flød jeg med strømmen mod visdommen
B : Af og til bliver jeg umådelig træt af føle mig ensom
Af og til bliver jeg så træt af hvad jeg afstedkom
Af og til bliver jeg træt af at lytte til mit eget hjerte
Af og til bliver jeg træt af at være den blaserte
Af og til bliver jeg panisk over hjertets totale sammenbrud
Hele tiden bliver jeg opmærksom gjort af kærlighedens afbud
Verbalt var sproget ikke proportionalt
Dit svigt, mit svigt, kommunikativt gik alt galt
Da vi blev fjerne for hinanden
Vi var ikke proaktive i at mindske afstanden
Løgnene havde indtaget sin portion
Kærligheden er en abstraktion i denne situation
Natten var udfordrende en af de lange
Før natten var omme havde du svigtet tre gange
Retrospektiv var det et selvopfyldende profeti
Længe havde vores nærvær ligget lig
Din ikke kommutative mimik
Har mange spørgsmål om det vi ikke fik
Vi svigtede sproget i enhver situation
Vi forsømte ordets ratioen
Håbet er det der driver livet fremad
Kærlighed til sin næste og ikke had
Jeg bønfalder gud og hver mand og fanden
Engang faldt jeg for dig, nu falder vi fra hinanden
Men nu har jeg prøvet at elske og himmelflugt
Før det hele kollapsede i faneflugt
Vi var to sider af samme sag
Lad os blive enige om ikke at bære nag
Jeg vil altid savne dig i fremtiden og nu
Man skal vælge sin fred med omhu