Håber ikke at du er dum nok til at lytte til mig
Det vil udelukkende føre dig til en blind vej
Livet er en selvmords mission
I en ingenmandsland demission
Eksistensen er blevet en konkurs begæring
Den skulle havde været en indlæring
Ikke et sted at slå sig ned
Tilværelsen kom aldrig rigtig afsted
Den blev de forryktes paradis
Vi havde lagt fornuften på is
Medens vi nyder udsigten over afgrunden
Ved vi at vi altid har levet på bunden
Omk: Vi var de sidste i køen
Da der blev uddelt psyker, så nu sejler vi i søen
Der støder op til dødsriget
Vi var ikke dem der var blevet mest beriget
Vi var de sidste i køen og er det til stadighed
En tilstand der bliver ved og ved
Vores forhold levede ikke op til den estimerede kærlighed
En afsked der bliver ved og ved
Kærligheden var op af bakke fra kilometer nul
Elskoven et sort hul
En brønd uden bund
Som vi kastede vores kærlighed i som en grådig mund
Jeg forsøgte ellers at nå yderverdnerne
At række ud efter stjernerne
Men du kigger blot på min hånd
Så brød vores ånd
Forladt og alt forladt
Efterladt, overladt til en endeløs nat
Hun skifter ham og forlader ham
Medens ekstremerne peakede gang på gang
Forsøgte at nyde processen men det blev vores afgang
Kikker på den historik vi aldrig fik som en svanesang
Vores forhold var ikke blevet kalibreret
Forventningerne blev aldrig dechifreret
Gensidige lave forventninger
Sæsongen for kærlighed blev afhentninger
Hærdede hjerter et liv fra nederste hylde
En tilværelse med lav vægtfylde
Ensomhed blev vores bomærke
Jeg hader tilværelsen af et ondt hjerte