Vi havde en fælle identitet, var edsvoren
To enigheden og hjertebånd var faktoren
Men kærlighed kan forvitre
Mennesker kan blive bitre
Et segment af liv ude af kontekst
Det blev et uforståelig liv uden undertekst
En illusion i enhver situation
Der blev gnidninger, der blev friktion
Vi havde nærvær hver især
Autoritær uden begær
Mangel på den mentale trivsel
Midt i vadestedet sindelagets vantrivsel
Tilværelsen viste ingen nåde
Kærlighedens uløselige gåde
Omk: Alt gik op i en lavere enhed
En afsked der bliver ved og ved
Djævlens datter får mig længere og længere ned
Festen er forbi jeg blev aldrig rigtigt inviteret med
Jeg burde drager afsted
Men jeg forbliver på dette forbandede sted
Fra ilden til asken, jeg føler mig brændt ud
Jeg drømte et mareridt, der var ingen kære gud
Hun ønskede mig der hen hvor peberet gror
Men jeg er her allerede, der var ingen kære mor
Du havde forvandlet dig til Madam de Sade
Jeg, et stk. Homo Sapiens der var hensat
Jeg må bære mit kors påklædt min tjørnekrone
Beder til gud om at jeg ikke skal afsone
Drømmen om i morgen der blev væk
Min aurora er sprunget læk
Jeg har en modificeret eksistens
Flygter ind i mig selv imedens
Min verden er af lave
Støbt af uindfriede drømme som afskedsgave
Min empati ligger lig, min næstekærlighed er gået hi
Jeg er det legemliggjorte ego, narcissistens alibi
Mørket spreder sig med lysets hastighed
Et ekko fra fortidens efterklang bliver ved og ved
Beretter om mit livs dødsdom
Min hjerne er offline som min værste dagdrøm
Sindet svømmer rundt i mine egne brodne kar
Drømmer mig tilbage til den tid der aldrig var
Større ego og mindre selvværd har givet mig bredsiden
Lever i fortiden døde med fremtiden
Nu har jeg den viden at tilværelsen er at lide
Umuligt at drømme uden dig ved min side
Tager dem alle i ed: faderen, sønnen og Helligånden
Moder, datteren: opfyld nu drømmen