Jeg trængte til at høre din stemme,
at mindes duften af dit gyldne hår,
igen din nærhed at fornemme
og huske hvor let vi hinanden forstår.
Jeg mærkede stilhedens dybe ro,
når ordene ind i mellem tav,
og åndedrættet fra os begge to
var som bruset fra et oprørt hav.
Til dig har jeg skabt et særligt bånd,
som gløder varmt i mit indre,
fornemmelsen af en fælles ånd
som alle smerter kan lindre.
Vi er som kunst og videnskab
et sandhedens yin og yang,
der sammen kan åbne på videste gab
for skønhedens sjælesang.
Jeg gemmer i mit hjerte nu,
hver eneste stump jeg får,
i al din skønhed sidder du
et sted hvor intet forgår.