De hiver, trækker,
strækker mig helt ud,
til atomerne ikke længere binder bånd med hinanden
- organismens fuldstændige død,
tyndslidt i samfundets sorteste hul;
psyken afspejler sig nok ofte i fysikkens verden:
entropi og termodynamikkens 2. lov.
Jeg kunne resignere,
endda melde mig helt ud,
så neuronerne ikke længere gi'r liv til tanker og ånd,
- hjertet og hjernens fuldstændige død,
afsjælet i universets yderste afgrund;
udenfor tid, tilværelse, kaos og uafværgelig undergang,
til jeg genopstår i livsmodets lys atter igen.