Jeg glemmer aldrig den oplevelse, jeg havde. Den blev skelsættende for mit liv.

Det er nu tre - fire års siden.
   Jeg var på cafe med en veninde.
   Efter at vi havde siddet og snakket, gik hun, og jeg blev tilbage og sad og skrev.
   Jeg var der længe. Helt indsunket i min egen verden.

Pludselig kom en så dyb, dyb fred ind i mig, som jeg aldrig havde oplevet før.
   Som om at Ånden bare fyldte hver en celle i min krop med en sitren, varm fornemmelse. En så stor fred og lyksagelighed fyldte mig.

Jeg var fundet hjem, dybt i mig selv.
   Jeg var så lykkelig.

Jeg havde gået til meditation. Jeg havde prøvet at meditere, men aldrig før havde jeg oplevet noget lignende. Hele min bevidsthed var trukket ind mod den indre fred. Jeg var trukket helt ind i mit eget center, som tyngdekraften er massens tiltrækning mod sig selv. En kraft der trækker det fysiske univers tilbage mod sin oprindelige enhed.

Det var som om at kærligheden var livets tiltrækning til sig selv, genforeningen mod min egen kilde, bevidsthedens essens. Som en kærlighedens tyngdekraft.

Jeg vidste, at det ville blive vejen ud af rygning for mig; at det var dette nærvær, denne oprigtige fred, jeg i mit misbrug søgte at finde.

Der er nu gået tre fire år, og jeg ryger stadig.

Siden den oplevelse har jeg haft en dyb længsel efter at finde hjem og ind i mig selv.
   Det nærmeste, jeg kan komme, er Eckhart Tolles beskrivelser i sin bog 'Nuets kraft'

Jeg er der til nærmelsesvis i glimtvis til tider.
   Jeg mediterer og oplever en indre fred derved, men der kan godt gå lang tid imellem, at jeg når så dybt ind i mig selv.

Jo tættere jeg trækkes ind mod mit center, jo tydeligere bliver det, at alt, hvad jeg søger ved mit misbrug, er kærligheden tyngdekrafts tiltrækning mod sig selv. At nå ind til min oprindelige enhed med mig selv, min egen indre kilde.

Jeg længes...

Efter det mest fredsfyldte og lyksageligste sted i verden;

Indeni