Jeg var nede og skrabe bunden, for nu mere end 25 år siden.
Alt i mit liv så mørkt ud.
Den mest elendige HF eksamen, med kun lige bestået. Et selvværd der var helt i bund og problemer jeg var ved at drukne i.
Jeg havde absolut ingen tiltro til min fremtid.
Jeg ville så gerne være lære eller pædagog.
Men med de karakterer kommer jeg aldrig ind på nogen uddannelse, tænkte jeg.
Det var slet ikke sjovt at køre i studentervognen gennem byen, for jeg havde absolutintet at fejre.
En stor fiasko følte jeg mig som.
Med troen kom roen. Og jeg fandt håb.
'Frygt ikke for din bøn er hørt'
sagde Gud til mig (Lukasevangeliet 1.13)
'Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig'
(Lukasevangeliet 7.27)
Nu så mange år efter kan jeg se, at jeg intet havde at frygte, da jeg var ung.
Der var en skræddersyet plan for mit liv.
Gud siger
'Salig er du, som troede, for det som er talt til dig af Herren, skal gå i opfyldelse'
(Lukasevangeliet 1.45)
Ingen kan hindre dig i det, du har forestillet dig,
sagde et klogt menneske.
Gud havde talt til mig, og det han havde talt til mig om, gik i opfyldelse.
Jeg blev pædagog.
Og ikke nok med det, nu er jeg i gang med min anden videregående uddannelse til lærer for konfirmander.
Jeg har aldrig rigtig fået gode karakterer, men jeg ser at;
'Gud har åbnet en dør op foran mig, som ingen kan lukke i',
som han har lovet i Johannes Åbenbaringen 3.8
Mit liv afhænger ikke af karakterer,
men udelukkende om, hvad Gud vil med mig, og så skal han nok åbne alle de rette døre.