Jeg kigger hen på akvariet og ser på mit liv

Jeg ville så gerne være en guldfisk. En strålende fisk, der lyste op i sin egenart.
   Jeg ville være en ener, blikfanget, være den første der fik opmærksomheden. Og jeg fik det.

Men jeg nød det faktisk aldrig.
   Denne afhængighed af andre til at fodre mig, og stive mit neonfarvede ego af i den mørke akvarie.

Det blev dag og nogen tændte lyset til akvariet.
   For oprigtigt at angre, klædte jeg mig i sæk.

Min erfaring fra mit neonfarvede liv i det mørke akvarie, forvandlede mig til en sugemalle.
   Den der åd alt affaldet fra de andre i akvariet og rensede vandet.

For en tid gav det mig næring og mening. Jeg var stolt af at have vokset mig stor.

Jeg begyndte at se på mig selv, og heller ikke det syn, brød jeg mig om. For at være sugemallen var heller ikke mig.

Det alt for megen affald gav mig forstoppelse. Jeg var fet up.

Jeg havde skiftet farve fra guldfiskens iøjenfaldenhed til en tung, grå og trist farve.

Jeg ville ikke længere se mig selv som sugemallen; den der var der for alle de andre og lyttede til alle deres problemer og gav gode råd.. Den som alle de andre kom til med alle deres problemer og affald.

Jeg blev trist af at se på min mørke, triste farve. Jeg savnede at lyse.

Jeg gav afkald på sugemalle rollen, og jeg blev en gubbie med sagte, lysende farver.

Jeg svømmer lidt rundt for mig selv i det tempererede vand.
   Jeg ser på alle akvariefiskene her og tænker; hvor mon vi stammer fra? Hvor ville vi være, hvis vi ikke var i dette akvarie?
   Ingen af de andre akvariefisk kan svare mig. De ved det ikke, for de har aldrig været der'.

Nogle gange får jeg længsel efter mit ophav. Længsel efter at svømme på det åbne hav. Der hvor jeg ikke lever i et akvarie.

Får jeg nogensinde at opleve at svømme i Guds frie, vilde natur?
   Vil jeg kunne klare mig i den lunefulde natur?
   Vil de større fisk æde mig?

Hvordan vil det føles, ikke at skulle hente ilt fra en elektronisk luftpumpe og få lys fra en elpære?

Chancerne for at klare mig, ville være minimale, men jeg drømme stadig.

Gud, vis mig den ene fisk, det er lykkedes for.

Jeg vil gerne sættes fri

Fri af guldfisken. Fri af sugemallen.
   Må jeg have set og oplevet nok af det.

Drømmen om det åbne hav drager mig.

Gud, vis mig den store verden, der hvor alt kan ske.
   Lad mig der finde
   hende
   jeg virkelig er.