Det siges, at troen ikke gør livet lettere, men det gør det muligt.

Jeg har selv lige oplevet en tid, der træk tænder ud på mig.

På mit anden sidste semester af mit studie havde vi om ledelse. Et emne der bare overhovedet ikke sagde mig noget, og jeg ved med mig selv, at jeg aldrig skal være leder.

Vi havde uoverskueligt mange og lange tekster for i lektier, og jeg var håbløst bagud.

Efter to intensive måneder skulle vi til eksamen, og vi skulle løbende i processen skrive opgaver ud fra et emne.

Studiet er normeret til 41,5 timer om ugen.

Det var som at skulle bestige et bjerg af opgaver.
   Jeg prøvede at være disciplineret og afsætte tid til læsningen, men ofte når jeg havde læst i to til to en halv time, kunne jeg slet ikke mere. Alt i min hjerne krøllede sig fuldstændigt sammen, og jeg fik en sådan modstand på.

Jeg gik konstant rundt med en dårlig samvittighed over ikke at yde en større indsats.
   Tankerne kom til mig; er det fordi, jeg er doven?

Du skal bare yde dit bedste, lød det fra andre.
   Men hvornår gør jeg mit bedste, jeg kan jo hele tiden gøre mere, tænkte jeg.

Nervøsiteten, anspændtheden og uroen lå konstant og lurede i mig.

Jeg råbte til Gud om hjælp hver eneste dag, men jeg blev ikke givet mere overskud eller kræfter til at yde mere.

I stedet kom Gud med daglige opmuntrende ord til mig i bibelen.
   Jeg husker særligt ordene 'Den der råber på herrens hjælp skal aldrig blive skuffet'

Eksamen nærmede sig, og jeg blev stadig ikke givet mere overskud.

Dette studie er afgørende for det, jeg gerne vil i min fremtid.

Katastrofetankerne kom til mig - 'hva' nu hvis jeg ikke består?'

Jeg havde ikke skyggen af bare den mindste energi eller overskud til at skulle gå eksamen om, hvis jeg dumpede.

Meget bestemt sagde jeg til Gud 'Nu må du eddermame vise dig som en nådig Gud; vise mig, at du er en Gud, der har kærlighed og forståelse for, hvor svært dette har været for mig. Gud du kender mig.
   'Gud, det er nu, at du skal vise mig, at du gør for mig, hvad jeg ikke kan gøre for mig selv'

Jeg bad om, at han ville give mig et intuitivt tegn til, hvilket emne, jeg skulle trække til eksamen.

Det endte med, at jeg trak det emne, jeg gerne ville op i, og jeg kom ud fra eksamen med en bestået karakter.

Jeg var så lettet.

Og Guds ord gik i opfyldelse, som siger

'Herren vogter de rette stier'

Han havde ydermere sagt

'Jeg har planer med dig; planer om fremgang og ikke tilbagegang, så du må opleve den fremtid, du håber på'
   (Jeremias bog 29.11)