Nerveenderne har deres egen angste poesi
Som kul der begærer blot konstant at blive vakt og genopladet
Dysfunktionerer disse ender som var de peberrodstænger der rådner
Min far jager mig i natlige drømme igennem gange med et rustent samurai sværd
I de samme varme sekvensdale går jeg i søvne og får i Thailands bakkede jungle nær en kokosnød i hovedet og dette får en nerve ende til at svulme og briste
Nerve enderne springer i blomst som figurers papirkliptilstand
Jeg har fortrudt at jeg sveder og spiser og tisser og onanerer
Som jeg har fortrudt at jeg elskede Thomases mor
Og ledte os på afveje mellem den betingede fødsel og hans død
Men mine nerver bliver kun rolige når jeg igen kysser hendes læber
På den måde sammenligner jeg mine hensigter med de hensigter en soldat har som ikke formår at have disciplin, jeg mærker fallossen skiftevis visner eller udvider sig til en kokosnød ingen vagina kan modtage.