Bag de troskyldige blå øjne
Er der løgne der er blottede og nøgne
Bag smilet er der en pige der skjuler
Ømheden og brutalitetens klausuler
Nærvær er ikke givet, man må bestræbe
Ord kan såre, retorik kan dræbe
Hvis væggene havde øre ville de falde døde om
Hvis de havde øjne ville de tie herom
Det er svært at blive, men umuligt at gå
Det værste er at der intet er at opnå
Omk : Bag troskyldige blå øjne
Er der et såret sind der lyver om egne løgne
Som et værn mod verdens realiteter
Som en mur mod bestialiteter
Fra en fortrængt fortid
Skønt jeg søger hid og did
Når jeg aldrig ind bag dit åsyn
Bag de troskyldige blå øjne går jeg galt i byen
Som et ekko fra fortiden
Fremkom en paratviden
Om noget der var engang
Der var engang en der aftvang
Du laver scener som et værn mod nærvær
Nu betaler jeg noget at dit salær
Jeg ligger manisk med min panik
Med den dynamik jeg aldrig fik
Din bodsgang uden efterklang
En sang fra de varme lande som altergang
Jeg må leve i fortiden og leve med fremtiden
Jeg må indse at et forhold i datiden
Efterlader mig i selskab med mig selv
Det er ikke nogen måde at sige farvel
Brudte forhold vil altid såre
Men ord behøver ikke altid at være håre
Du tager din kærlighed med dig
Medens min bliver her hos mig
Tosomhed som ensomhed
Med et skrig om den forsømte ømhed