Mine 1000mils tanker er totale, det strømen i Nihlen
der snorre sig uendeligt meningsløst og nihilistisk.
pyramider er bygget af sandet der langsomt over tid vil blive fortyndet,
det sandkorn efter sandhedskorn i den lange strøm og den lugter af blod,
jeg må cutte min hjerne åben for at jeg kan få bare en smule mod,
men kniven er sløv og fyldt med rust,
det en ting der kan beskrives som
Rå, Rytmisk, Rådselsvækende og ikke specielt Rart,
efterhånden kan jeg ikke åbne døren, for der er alt for mange ar.
hvad er filmens navn?
hovedpersonen hedder P og filmen er en tragedie,
men filmens navn er endu uvist og twistet kan ende som en komedie,
jeg er kongen af min verden,
men verden er bygget af jord,
for det ene sekund er jeg et dumt skvat,
og sekundet efter er mit ego alt for stort.
Hvad er filmens navn,
jeg undre mig tit,
bliver filmen en blockbuster
eller går produktionen forlit.
Jeg er skuespiller med stort S
Jeg er en tragedie med almindeligt T
Jeg er optimist med stort O
Og positiv med kæmpe P.
Spørg folk ind til mig tænker jeg STOP men siger Klart.
Jeg føler at jeg befinder mig i en skyttegrav og over for mig står min sorte skygge.
Jeg kommer aldrig længere frem for den sorte skygge er en dygtig skytte.
Jeg slentre mig mellem landminer der altid tilfældigvis kan springe i luften,
en lettere sød bitter smag med sandhed gemmer sig i duften.
Min film er en tragisk krigsfilm, med små spor a humor,
desto mere jeg tænker over det desto mere bliver navnet en tumor,
kampen efter navnet er langtrukket og et manglende resultat er klart,
søgen efter mening bag filmen kræver frivillige soldater og jeg melder mig åbenbart som parat.
Den sorte tulipan vokser,
fra det bortviste ansvars grav,
Og deri kom jeg op fra,
da det tilsyneladende er min arv.
Jeg gemmer mig bag tremmer lavet af pinde,
Jeg undskylder alle min udtalelser og opbygger mig en tyk hinde,
Jeg håber at jeg kan sige så meget bullshit at folk vælger at være blinde,
For i sidste ende så er jeg ikke selv klar over hvad jeg i virkeligheden har i sinde.