Solen bliver langsomt udregnet og derfra bliver vi klar over farven på alle farver,
Vi bader os i sol så vi bliver mørkere, vi danser på UV dansegulvet og der sidder jeg på en stol og observerer dig,
Jeg kan se dig, dog kan jeg ikke røre dig,
Jeg kan høre dig, men ikke snakke til dig, for når jeg snakker til dig pumper mit hjerte hurtigt og jeg mister evnen til at forholde mig kølig, rolig og samlet.
Jeg ser hvordan folk giver hinanden lys og varme og jeg oplever hvordan jeg selv til tider laver underproduktion af vigtige ting som D vitaminer.
Men dig, til tider prøver folk at dele dig med mig, men jeg kommer helt automatisk til at give dig op, fordi jeg giver op.
Det er dig i solen, alle farver og på samme tid bare hvid.
Jeg forstår slet ikke hvordan så mange mennesker kan vise dig så meget tillid,
Din verden er som Stjernenatten og min er som fotografier der blev taget før 60'erne.
Dine Absurde, Abstrakte Abnormale følelser og tanker,
Mine Kalkuleret, klare, kyniske, logik og fakta,
der er så mange ting jeg ikke forstår som jeg igennem dig kan iagttage,
for at være helt ærlig vil jeg ønske at jeg bare kunne fratage, det unødvendige,
Og indtage de forbandede D vitaminer.
for det ville være så meget mere simpelt og let at være i.
Jeg kan se et hold af mennesker der danser i solen og spiller volleyball på en solfyldt strand,
Kan jeg, bør jeg, skal jeg deltage?
Jeg sidder fanget på taget af et højhus,
Og døren ned er låst,
Jeg råber efter hjælp, men folket kan hverken se eller høre at der er noget galt nede fra vejen, efter gentagne forsøg på at opnå kontakt med verdenen under mig går det op for mig at folk ikke kan høre et kald efter hjælp når man snakker ned til dem, så jeg hopper ud og må falde ned på de andres niveau. Situationen bliver optaget, spillet og genudsendt i et dårligt tv program i forsøg på at rapportere nyheder.
Jeg spekulere stadig om jeg bør tilslutte mig dig og tage din hånd,
og så samarbejde så vi sammen kan bygge et bånd.
Jeg tænker over tanken at spille volleyball med de andre,
jeg er bange for at hvis jeg prøver, så får jeg bolden i hovedet, ender med et blåt øje og falder i sandet... Og så bliver jeg gjort til grin,
og så må jeg for at holde ansigt, skjule min smerte og transformere krig til grin.
Kun i en kirkegård falder månens lys stærkere end solen,
Og der kan vi undgå den normalt uundgåelige, underlige, utilrænglige og uvelkommene UV kaster.