Når natten springer fra sit leje
bølger vor verden frem på ny
hver en time må vi eje,
når tristesse fra mørket fly.
Blomsterne fra hver en vintergæk
erantis, viol og lilje
varmer rundt omkring vårens hæk,
der grønnes med kraft og vilje.
Solens øjesten bær' på sin frugt
til sjælenes pejsestue.
Mørkets koldeste sne og fugt
sår bedet med morgenfrue.
I døren våger din hjertenskjær
og rækker ud efter din hånd.
Forude står en verden der
løsner tungsindets stramme bånd.
Kåde spirer tager os med storm,
når blæsten sænker sit våben.
Verdens små mirakler ta'r form
når fredstid erklæres for åben.