Roen bølger på et uset sted
mellem hav og isens flager
hvor blodet fører ilten med
og fodrer sindets plager.
Hvorfor vil dørene lukke
for mit indre skibs kompas.
Hvorfor vil ånden dugge
på mit vindues dunkle glas.
Med ondt til sjæl og vene
i de tomme tankers by
står et tandsæt vil jeg mene
og fylder tanken op påny
Jeg orker ikke smilet mer
der føles som en byrde
for hvem vil mødes lige der
til svirp fra pisk og hyrde.
Ingen kan med vished vide
hvorfor angsten byder trods
Mon solstrejf snart vil bytte side
og så flokkes lidt om os.