Mine følelser er som tallene på en defekt vægt
Mine tanker er som balancen på en beruset person
Jeg er forvirret, fortivelet, fortryllet?
Jeg er skuffet, splittet, svindlerisk
Jeg opdigter for at glemme
men ender med at glemme at huske
jeg begynder at tro på løgnene
og tanken om sandheden forarger mig
Jeg har for mange bolde i luften
jeg jonglerer med ildkugler, og er efterhånden blevet immun overfor flammerne.
Jeg ved, hvem og hvor jeg skal opsøge hjælp
Det er mit eneste fortrin i dette fængsel
der er ikke en dødelig sjæl der kan hjælpe mig
jeg er naiv for overhovedet at forsøge række ud efter dem
jeg kan ikke hjælpe dig, før jeg ordner mine egne affærer
Jeg har lyst til at hjælpe dig, mere end noget andet
Og hvis det kræver at jeg først hjælper mig selv, så den dom afsagt.
jeg strangulerer min trang, og destruktive vaner
hver gang jeg nærmer mig mållinjen, omrokeres jeg
Jeg trøster mig selv ved at pudse skoene, og sætte i gang igen.
jeg ser frem til at komme over på den anden side af mållinjen
men ikke så meget, som jeg ser frem til at kunne assistere dig.