Selvom
høflighedsfraser
bobler intetsigende fra mund til øre
Selvom
semi aggressive artikulationer
stikker dybt
Selvom
velsmurte manipulationer
lægger røgslør
Selvom
der genereres
fake news i
snævre ekkokamre
Selvom
ubetydelig smalltalk
keder os halvt ihjel
Selvom
løgnen altid spiller
underlægningsmusik
Forenes vi på trods
i sam/talen
I menneske/mødet