Fiskehejrens kald i fuldmånens lys
Et skrig af håb i den kolde aftenvind
Vinteren har stadig fat men foråret er på vej
åh måne
se mig
jeg er også helt alene
Sammen med dit spejlbillede
på havnens iskolde flade
kigger jeg igennem mig selv
mod dybet
mod ingenting
i en tid hvor alt syntes sort men burde være hvid
Fiskehejrens ekko vandrer ensomt igennem mørket
er den også alene ?
som os måne ?
men den kan jo lette og flyve sin vej
mens du forsvinder i din faste bane
og jeg er frosset fast på byens ensomme kaj