Det eneste han ønsker sig er alt
Og en globus i størrelsesforholdet en til en
Han kan ikke relatere sig halvt
Kan han dog finde de vise sten
Han er ved at gå ud af sit gode skind
Med følelserne uden på tøjet
Hans liv med sig, har et utålmodigt sind
Ikke fordi han er enøjet
Men der er en affekt, der har et vist aspekt
Det var så tæt på og lige ved
Et flækket kropshår på et kendt dansk insekt
De sled og sled, men det hele skred, med en forbandt ed
Omk : Jeg er kronvidne til eget eksistens
Et liv uden konsistens
Som en gejstlig der mistede gejsten
Som Metusalem på seksten
Som trubaduren der går af fløjten
Og Ikaros der mister højden
Flyver jeg højere end mine vinger kan bære
Men! det er det værd, at flyve med Valkyriens hære
Hun stod der i sit stiveste pynt
Hendes eksistens var et maraton
Og ballet var kun lige begyndt
Hun havde et platonisk forhold til Platon
Hun havde en mening om en mening
Hun var mere skråsikker end hun var sikker
Mere fuld end håbefuld, som tilskuer til egen stening
Hun brugte eskapisme og andre stimuli som opkvikker
Talte i munden på sig selv, for at blive hørt
Hun slog i dyner, kæmpede mod vindmøller, bad til gud
Et manifest for en fest, men løbet var kørt
Håbede at han ville løfte bruden, men det blev løfte brud
Det var en tese at vi tog teten
Blev overhalet indenom i overhalingsbanen
I mister identiteten, messede dommedagsprofeten
Vi så rødt og så gol hanen
Man skal aldrig skue tæven på hårene
Vi brokker, forbander og piver
Hjertepuls mellem lårene, blodet hamrede gennem årene
Der var mange gange lange superlativer
Så gik tiden med det, til den gik under vores hud
Da vi spillede op til narrestreger blev det et rekviem
Hvor gik Nora hen da hun gik ud
Gik hun nedenom og hjem